Industrialisering: Fra håndkraft til fabrikker og fra landsby til storby

Af Lene Møller Nielsen 13-08-2025
Industrialisering: Fra håndkraft til fabrikker og fra landsby til storby

Forestil dig et samfund, hvor næsten alle bor på landet og arbejder med jorden. Hvor tøjet sys i hånden, og hestevogne er den hurtigste måde at rejse på. Så tænk dig, at alting forandrer sig: Maskiner overtager arbejdet, fabrikker skyder op, byerne vokser, og mennesker flytter fra landsbyer til storbyer. Sådan starter industrialiseringen.

Industrialiseringen er en af de største forandringer i verdenshistorien. Den ændrede ikke bare måden, man arbejdede og producerede på, men hele samfundets opbygning og menneskers hverdag. I dette blogindlæg lærer du, hvad industrialisering er, hvorfor den opstod, hvordan den ændrede Danmark og verden, og hvordan du kan bruge den viden i både dansk, historie og samfundsfag.


Hvad betyder industrialisering?

Industrialisering betyder, at et samfund bevæger sig fra håndværk og landbrug til produktion ved hjælp af maskiner i fabrikker. Ordet kommer af "industri", som betyder fabrik eller stor produktion. Det handler altså om en overgang fra arbejde med hænderne til arbejde med maskiner og teknologi.

Før industrialiseringen var næsten alle mennesker bønder eller håndværkere. Produktionen var langsom, lokal og manuel. Industrialiseringen ændrede det hele. Den betød, at der kom gang i store fabrikker, nye maskiner, jernbaner og el, og at folk flyttede ind til byerne for at arbejde.

Industrialisering er ikke bare én opfindelse eller én begivenhed. Det er en udvikling, der sker over mange år og påvirker hele samfundet.


Hvor og hvornår begyndte industrialiseringen?

Den første industrialisering begyndte i England i slutningen af 1700-tallet. Her blev der opfundet maskiner, der kunne spinde og væve meget hurtigere end mennesker. Samtidig blev dampmaskinen udviklet, og det satte gang i en stor teknologisk revolution.

England havde mange fordele: Der var kul og jern i jorden, som kunne bruges til at drive maskiner og bygge fabrikker. Der var kolonier, der skaffede billige råvarer som bomuld. Og der var en voksende befolkning, som både kunne arbejde i fabrikker og købe de færdige varer.

Fra England spredte industrialiseringen sig til resten af Europa og videre til hele verden. I Danmark kom industrialiseringen lidt senere, men fik også stor betydning.


Hvornår kom industrialiseringen til Danmark?

I Danmark begyndte industrialiseringen for alvor i løbet af 1800-tallet. Allerede i begyndelsen af århundredet blev der lavet nogle få fabrikker, men det var først i midten og slutningen af 1800-tallet, at udviklingen tog fart.

Nogle vigtige begivenheder i Danmark:

  • I 1847 åbnede den første jernbane mellem København og Roskilde

  • I 1860’erne begyndte byerne at vokse kraftigt

  • I 1870’erne opstod andelsmejerier og industrilandsbyer på landet

  • Omkring 1900 var Danmark et industrialiseret land med fabrikker, jernbaner og elektricitet

Industrialiseringen kom senere i gang i Danmark end i England og Tyskland, men forandringerne var stadig store.


Hvorfor skete industrialiseringen?

Der er mange grunde til, at industrialiseringen fandt sted. Nogle af de vigtigste er:

  • Nye opfindelser: Maskiner som dampmaskinen, spindemaskinen og vævemaskinen gjorde det muligt at producere hurtigere og billigere end før.

  • Energi og råstoffer: Kul, jern og senere elektricitet gjorde det muligt at drive store fabrikker.

  • Flere mennesker: Befolkningen voksede, og mange mennesker flyttede fra landet til byerne for at finde arbejde.

  • Mere handel: Der var efterspørgsel på flere varer, både i hjemlandet og i kolonier.

  • Kapital og investeringer: Rigdom fra handel og landbrug blev investeret i maskiner og fabrikker.

Industrialiseringen handler altså både om teknologi, økonomi, befolkning og samfundsstruktur. Den opstod ikke af én årsag, men af en kombination af mange faktorer.


Hvad betød industrialiseringen for mennesker?

Industrialiseringen forandrede livet for stort set alle mennesker. Den ændrede, hvor de boede, hvad de arbejdede med, og hvordan de levede.

Før industrialiseringen boede de fleste mennesker på landet og arbejdede med landbrug. De levede i små landsbyer og producerede selv det meste, de havde brug for.

Efter industrialiseringen arbejdede mange i fabrikker i byerne. De blev en del af en ny social gruppe: arbejderklassen. Arbejdet i fabrikkerne var ofte hårdt, ensformigt og dårligt betalt. Folk arbejdede mange timer om dagen, seks dage om ugen, og der var ingen ferie eller sikkerhedsregler.

Byerne voksede hurtigt. Mange flyttede til byen for at finde arbejde. Det førte til trange boliger, dårlig hygiejne og mange sygdomme. Men byerne blev også steder, hvor der opstod nye ideer, fagforeninger og politiske bevægelser.

Industrialiseringen skabte altså både muligheder og problemer. Nogle blev rige, andre fattige. Nogle så det som fremskridt, andre som ødelæggelse af det gamle liv.


Hvordan påvirkede det danske samfund?

I Danmark medførte industrialiseringen en lang række forandringer.

  • Jernbanerne bandt landet sammen, så man kunne flytte varer og mennesker hurtigere

  • Fabrikker og virksomheder skabte nye arbejdspladser

  • Andelsbevægelsen gav landmænd mulighed for at samarbejde og tjene flere penge

  • Byerne voksede, især København, Odense, Aarhus og Aalborg

  • Der kom nye samfundsklasser som arbejderklassen og middelklassen

  • Der opstod krav om bedre vilkår, rettigheder og uddannelse

Industrialiseringen betød også, at kvinder og børn begyndte at arbejde uden for hjemmet. Det ændrede familiens rolle og samfundets syn på arbejde, køn og børn.


Industrialisering og dansk litteratur

I slutningen af 1800-tallet opstod det, man kalder det moderne gennembrud i dansk litteratur. Det var en periode, hvor forfattere skrev realistisk om samfundets problemer, især dem, der fulgte med industrialiseringen.

Forfattere som Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø og Herman Bang skildrede arbejdernes liv, byernes fattigdom og kvinders vilkår. De brugte litteraturen som et redskab til at vise uretfærdighed og starte debat.

Industrialiseringen er derfor også vigtig i danskfaget. Når du analyserer tekster fra 1800- og 1900-tallet, kan du spørge: Hvordan påvirker det moderne samfund personerne? Hvilke sociale klasser findes der? Hvilke værdier bliver udfordret?


Centrale begreber

Her er nogle begreber, du bør kende, når du arbejder med industrialisering i dansk, historie og samfundsfag:

  • Industrialisering: Overgangen fra håndkraft til maskiner og fabrikker

  • Urbanisering: Flytning fra land til by

  • Arbejderklasse: De mennesker, der arbejder i fabrikker og ikke ejer jord eller virksomheder

  • Kapitalisme: Økonomisk system, hvor produktionen ejes privat og styres af markedet

  • Modernitet: En ny måde at leve og tænke på, præget af teknologi, tempo og forandring

  • Fagforening: Organisation, hvor arbejdere står sammen og kæmper for bedre vilkår

  • Andelsbevægelse: Når folk på landet går sammen om produktion og salg

  • Det moderne gennembrud: Periode i dansk litteratur med samfundskritik og realisme



Tjekliste: Har du styr på industrialiseringen?

  • Kan du forklare, hvad industrialisering betyder?

  • Ved du, hvornår og hvor den begyndte?

  • Kender du grunde til, at industrialiseringen opstod?

  • Kan du nævne ændringer for almindelige mennesker?

  • Ved du, hvordan industrialiseringen påvirkede Danmark?

  • Kan du bruge industrialisering i analyser af litteratur?

  • Har du styr på vigtige begreber som urbanisering, arbejderklasse og kapitalisme?


Mød forfatteren:

Billede af

Uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium i 1998 og har siden da undervist i folkeskolens ældste klasser. Primært i dansk, engelsk, historie og kristendom. Har opdraget to naturvidenskabelige børn og arbejder stadig på sin hund.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Informationsbrev: En saglig og venlig måde at give besked på
Informationsbrev: En saglig og venlig måde at give besked på

Et informationsbrev er en af de mest brugte og praktiske teksttyper i hverdagen. Måske har du fået e...

Lene Møller Nielsen 14-08-2025
Hovedsætninger og ledsætninger
Hovedsætninger og ledsætninger

Du har nok hørt om hovedsætninger og ledsætninger i danskundervisningen, sammen med grundled og udsa...

Cathrine Noer Hjorth 08-11-2022
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske virkemidler i fokus
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske virkemidler i fokus

Er du stødt på begrebet stilistiske virkemidler, men er ikke helt sikker på, hvad det dækker over? I...

Vár Haraldsen 29-09-2023
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90