Hvad er Poststrukturalisme?

Af Cathrine N. 19-09-2022
Hvad er Poststrukturalisme?

Poststrukturalismen er en videreudvikling af Strukturalismen som opstod i 1910. Den blev indledt af en schweizisk lingvist, kaldet Ferdinand de Saussure, som arbejdede med videnskaben af sprog, sprogets struktur og udvikling.

 

Opgøret med strukturalismen

For at forstå poststrukturalisme, skal man forstå hovedtrækkene i strukturalismen. Hovedtanken i strukturalisme er, at bag det, der umiddelbart kan iagttages, gemmer sig nogle strukturer. Det vil sige at virkeligheden er konstrueret af strukturer. Disse strukturer findes i alle fænomener og udtryk i verden, og rummer en uendelig lang række af elementer, som bliver skabt i relation til hinanden. Elementerne skal derfor ses i fællesskab og ikke uafhængige af hinanden. For at forstå en struktur, kan den kun ses i sammenhæng med de elementer den rummer.

 

I strukturalismen ser man alting i strukturer og systemer, som udgør meningen og betydningen i verden. Strukturalisterne havde derfor en teori om at alt viden og opdagelse er statisk og stabilt, og ikke påvirkelig og foranderlig. Poststrukturalisterne havde en kritik af dette, og er derfor en videreudvikling på strukturalismen.

 

Hvornår opstod poststrukturalismen?

Poststrukturalismen opstod i 1960’erne i Frankrig. Det er bl.a. filosofferne Michel Foucault, Jacques Derrida m.fl., som gjorde op med ideen om at alt viden om verden skulle være statisk. De havde en kritik mod strukturalismen om at alt viden og opdagelse om verden og mennesket konstant er foranderlig og udvikler sig. De virkeligheder og sandheder vi mennesker ønsker at blive nysgerrige på, er betinget af vores evne til at acceptere en form for uvished omkring den viden vi ønsker at opnå. For at forstå de kulturelle og relationelle forhold verden er bygget op omkring, vil viden om verden udspringe særligt af udtrykket i menneskets sprog. Vi bruger nemlig sproget til at beskrive virkeligheden, os selv og hinanden. Sproget er derfor meget centralt i poststrukturalismen.

 

Diskursbegrebets forskellige mønstre

Der bliver lagt vægt på sprogets betydning, hvor begrebet diskurs oftest dækker over en eller anden idé om, at sproget er struktureret i forskellige mønstre, som individets udsagn følger, når individet agerer inden for forskellige sociale sammenhænge. Det er i virkeligheden det vi som individer taler om, italesætter og måden vi forstår verden på. Med andre ord, så er en diskurs en specifik måde at se verdenen på.

 

Hele menneskets forståelse af verden er bygget op omkring vores udsagn og fortællinger af vores iagttagelser og refleksioner. Diskursen er derfor konstrueret af sprog, som er centralt indenfor poststrukturalismen.

Når man taler om en diskurs er den ofte udsprunget af en social konstellation, hvor der har været en samtale, diskussion og udveksling af meninger. Dagen i dag, er det også samtaler og samfundsrelevante emner der kommer frem i nyhederne og de sociale medier. Disse kaldes også diskurser, da medierne er en oplysningskilde for mennesket i dag.

 

Eksempler på diskurser:

  • Den politiske diskurs, herunder diskursen om integration og Ældreplejen m.fl.
  • Diskursen om køn, herunder diskursen om debatten om ligestilling og identitet m.fl.
  • Diskursen om børn, herunder diskursen om opdragelse og dannelse m.fl.

 

Anne Klara Bom som er professor og forsker, har i sin bog Diskursanalytisk metode forklaret at en diskurs er en dynamisk, akademisk og faglig velfunderet måde at udveksle viden og holdninger på med henblik på at alle bliver klogere. Med dynamiske skal det forstås at udvekslingen af udsagn og fortællinger kan ændre diskursens indhold over tid.

 

Det er her poststrukturalisterne adskiller sig fra strukturalisterne, da det er deres opfattelse, at forståelsen af verden er foranderlig og altid i udvikling.

 

Viden om magt

Begrebet magt er meget central i Michel Foucault teori indenfor poststrukturalismen. Mennesket bruger sin viden om noget i verden til at fremhæve sin sandhed i de sociale konstellationer mennesket er en del af. Det vil sige at alle mennesker har og udøver magt på den ene eller den anden måde, og bruger deres viden som redskab til at fortælle om deres verdenssyn i sådan en grad, at den kan blive til en sandhed over for omverdenen. Denne magt, mennesket anvender for at fremhæve sin sandhed, bliver med tiden og gennem sproget så normaliseret, at omverdenen ikke har chancen for at modstå sig denne fremherskende diskurs. Dog er den altid forandrende og omskiftelig alt efter hvilken diskurs der er magtfuld på det givne tidspunkt.

 

Ifølge poststrukturalister, forsøger mennesket altid på at danne sig en virkelighed i blandt de fremherskende diskurser. Mennesket er derfor nødsaget til hele tiden at skulle vælge mellem de forskellige diskurser der er på spil. Dette er alt hvad der er aktuelt og vedkommende af fænomener i verden og livet. Og er konstant i forandring alt efter hvilken diskurs der har mest magt.

 

Magtens anvendelse

Den måde magten bliver anvendt på, er gennem menneskets observation af livet og sin omverden. Et eksempel er menneskets fysiske helbred. Gennem observation og tilegnelse af viden opdager vi hvor vigtigt det er, at passe på vores kroppe, som vi skal bruge hele livet. Vi observerer hinanden og italesætter hvad vi ser. Hvad der er godt for vores fysiske velvære, og hvordan vi passer allerbedst på vores kroppe. Alt derimellem som efterhånden er blevet italesat, samt blevet dominerende, bliver så en gyldighed i samfundets forståelse af hvad der er fysisk velvære.

 

Når vi mennesker observerer og iagttager vores omgivelser, så danner vi vores grundforståelse af noget. Denne grundforståelse bliver så stor en del af vores syn på livet og verden, at vi gennem sproget italesætter det vi forstår af den. Således opstår en diskurs i samfundet.

Mød forfatteren:

Billede af Cathrine N.

Jeg er kandidat i engelsk med tilvalg i historie. Jeg har gået på Den Franske Skole hele min barndom fordi jeg er halv-fransk og taler derfor både flydende fransk og engelsk.

Jeg kan undervise i engelsk på alle niveauer, fransk og historie på folkeskole- og gymnasieniveau. Jeg er glad for at lære fra mig og t...

Læs mere om Cathrine N.

Vil du høre mere om lektiehjælp?

  • Styrk dit barns trivsel og motivation

  • 100% fokus på dit barns unikke behov


Du vil måske også synes om

Romantikken – Danmarks romantiske guldalder
Romantikken – Danmarks romantiske guldalder

Romantikken er en periode i dansk historie, som også bliver kaldt for Guldalderen. Tidsmæssigt,...

Signe A. 19-09-2022
Dårlig trivsel: Se tegnene hos barnet
Dårlig trivsel: Se tegnene hos barnet

Lige som voksne, så kan et barn gå igennem en periode, hvor det er i dårlig trivsel. Børn siger det...

Stress: Giv dit barn en roligere hverdag
Stress: Giv dit barn en roligere hverdag

De senere år er der sket en stigning i antallet af børn og unge med symptomer på stress i Danmark. V...

Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90