En logbog er en personlig journal, hvor du løbende skriver ned, hvad du laver, tænker og lærer i forbindelse med et forløb, et projekt eller en opgave. Du bruger den til at dokumentere dine tanker og arbejdsprocesser – ikke bare resultatet.
En logbog kan minde lidt om en dagbog, men den handler om dit faglige arbejde, ikke om dine følelser. Den hjælper dig med at holde styr på dine ideer, reflektere over det, du laver, og vise, at du arbejder målrettet og bevidst.
Du kan bruge logbogen i mange fag, fx dansk, historie, samfundsfag, naturfag og projektforløb. Du kan også bruge den i forbindelse med større opgaver som DHO, SRO og SRP, eller når du laver kreative eller undersøgende opgaver i udskolingen.
Hvad bruger man en logbog til?
Formålet med en logbog er at dokumentere din proces. Det betyder, at du viser:
hvad du har gjort
hvad du har tænkt
hvad du har ændret
hvad du har lært
En logbog er både til dig selv og til din lærer eller censor. Den viser, at du har tænkt over dit arbejde og udviklet dig undervejs. Den viser også, hvordan du er nået frem til det, du ender med at aflevere.
Hvornår skal man skrive logbog?
Du skriver i din logbog løbende – ikke kun til sidst. Det vigtigste ved en logbog er netop, at den følger dit arbejde undervejs.
Det er en god idé at skrive i logbogen:
hver gang du arbejder med opgaven
når du ændrer noget i din plan
når du får nye ideer
når du har været i tvivl og fundet en løsning
når du lærer noget vigtigt
når du er færdig med en del af arbejdet
Du må gerne skrive kort og i punktform, hvis det hjælper dig – men det skal være klart og forståeligt. Det vigtigste er, at du reflekterer og forklarer.
Hvordan ser en logbog ud?
Der findes ikke én rigtig måde at skrive logbog på, men her er nogle ting, der typisk er med:
Dato og tidspunkt for hver indførsel
En kort beskrivelse af, hvad du har lavet
Dine tanker om det, du har lavet
Eventuelle problemer og hvordan du løste dem
Planer for næste gang
Eksempel på en logbog-indførsel
Dato: 13. marts
Tidspunkt: Kl. 14.00–15.30
Arbejdet i dag: Jeg har fundet to kilder om klimaforandringer og skrevet noter.
Tanker: Den ene kilde var meget svær at forstå, så jeg droppede den. Den anden passede godt til mit fokus.
Problemer: Jeg havde svært ved at finde gode kilder på dansk, så jeg prøvede med Faktalink.
Næste skridt: Skrive de første afsnit i min disposition og finde argumenter.
Forskellige formater
Du kan skrive logbog:
i hånden i et hæfte
i et dokument (Word, Google Docs eller lign.)
i en digital læringsplatform
i en delt mappe sammen med din gruppe
Din lærer fortæller som regel, hvilket format du skal bruge. Det vigtigste er, at du har styr på din struktur, og at du kan finde rundt i det.
Hvad skal man skrive i en logbog?
En god logbog viser, hvordan du arbejder og tænker. Det betyder, at du ikke bare skal skrive, hvad du har gjort – men også hvad du har overvejet og lært.
Her er nogle spørgsmål, du kan bruge som hjælp, når du skriver:
Hvad lavede jeg i dag?
Hvad virkede godt – og hvad virkede ikke?
Hvad blev jeg i tvivl om?
Hvilke valg har jeg taget – og hvorfor?
Hvordan hænger det sammen med min opgave/problemformulering?
Hvad lærte jeg i dag?
Hvad vil jeg arbejde med næste gang?
Logbog og evaluering
I nogle forløb skal du aflevere logbogen som en del af din opgave. Det gælder fx i DHO eller projektopgaver, hvor læreren og censoren skal kunne se, hvordan du har arbejdet.
I andre tilfælde er logbogen bare til dig selv og din lærer – som et værktøj til at følge din proces og give dig feedback.
En god logbog kan trække op i bedømmelsen, især hvis den viser, at du har reflekteret, justeret kursen, og arbejdet systematisk.
Logbog i gruppearbejde
Når du arbejder i grupper, kan I lave en fælles logbog, hvor alle skriver ind – eller hver jeres logbog. Det afhænger af, hvad læreren har bedt jer om.
Hvis I laver en fælles logbog, skal det være tydeligt, hvem der har skrevet hvad, og hvordan I har samarbejdet.
Det er vigtigt at bruge logbogen til at:
holde styr på, hvem der laver hvad
diskutere jeres ideer og løsninger
notere jeres møder og aftaler
dokumentere jeres proces og refleksioner
Gode råd til din logbog
Skriv ofte – hellere lidt hver gang end meget på én gang
Skriv ærligt – det er ikke en salgstale
Skriv reflekteret – tænk over, hvorfor du gør, som du gør
Skriv tydeligt – så andre kan forstå det
Gem din logbog – du skal måske bruge den som dokumentation
Logbog og skriftlig fremstilling
En logbog kan være en hjælp, når du skal skrive længere tekster, fordi du løbende får styr på dine tanker. Det bliver lettere at lave en god indledning, struktur, argumentation og konklusion, når du har arbejdet med det undervejs i logbogen.
Logbogen kan også bruges som forberedelse til mundtlig fremlæggelse, hvor du skal forklare din proces og dine valg.
Tjekliste: Har du skrevet en god logbog?
Har du skrevet jævnligt?
Har du noteret, hvad du har lavet og tænkt?
Har du forklaret dine valg og ændringer?
Har du brugt eksempler og refleksioner?
Har du lavet en konklusion eller afslutning?
Har du skrevet i et format, din lærer kan læse?