Få en god studiestart som introvert

Af Ruben Samuel Sørensen 26-07-2016
Få en god studiestart som introvert

Når du starter på et nyt studie, er det særlig anstrengende, fordi du både skal forholde dig til de mange aktiviteter, lære mennesker at kende og falde til i nye omgivelser. Introforløb vil ofte være præget af intensivt socialt samvær. Hvis du er introvert, kan denne periode være hård.

At være introvert betyder at man er indad orienteret. Det kan derfor tage længere tid for introverte at finde sig tilpas i nye sociale sammenhænge. Personer med en introvert personlighedstype har brug for ro, og de finder ny energi når de er alene. Dette betyder ikke, at introverte ikke har behov for at være sociale, eller at introverte ikke nyder at deltage i sociale arrangementer. Det betyder blot at den introverte har behov for pusterum.

Hvis du er introvert kan studiestart være en udfordring. Det er vigtigt at du forbereder dig mentalt og accepterer dine begrænsninger. Hvis du ikke forbereder dig, risikerer du at blive overstimuleret og herved overbelaste dig selv. Husk at introforløbet kun strækker sig over en kort periode. Der vil herefter igen vil være ro omkring dig.

Hvad kan du gøre for at få en lettere studiestart? 

SKAB ET OVERBLIK

Det kan virke banalt, men et overblik over forløbets planlagte aktiviteter vil være en stor hjælp!

Sæt dig ind i forløbet omkring studiestart og beslut hvilke arrangementer der er vigtige for dig. Hvis du gerne vil deltage i festen torsdag, så overvej hvor længe du behøver at blive hængende til grillarrangement onsdag. Du kan sagtens deltage i alle aktiviteter, men det vil blive nødvendigt at prioritere. Det er ærgerligt at gå glip af den fest du har set frem til, fordi du har udkørt dig selv for hurtigt.

AFSÆT TIDEN

Venner og familie vil sikkert gerne se dig og høre om dit nye studieliv. Husk at det for dig er vigtigt at have ro. Vær ærlig og forklar at du har brug for tiden alene ovenpå studiestart.

Du kan ikke forvente at andre mennesker forstår dine behov og giver dig den plads du har brug for,. Det er derfor din opgave at sørge for, at du har den nødvendige ro. Forklar dem at denne tid udelukkende er helliget projekt studiestart, men at du meget gerne vil se dem efterfølgende. Det kan virke hårdt, men hvis du begynder at lave for mange planer, så vil du meget hurtigt opbruge din energi. Lige nu er det vigtigste, at du får en god start på studiet.

PAUSER

Husk pauserne! Som introvert har du brug for at fordøje dine oplevelser i rolige omgivelser, og derfor er regelmæssige pauser en god idé. Nogle gange kan fem minutter alene være nok til at du igen kommer ovenpå. Sørg for regelmæssige pusterum hvad end det er i frokostpauser, under rusturen eller til en fest. Mange introverte kan reagere ved at virke utilnærmelige og fraværende hvis de overbelastes. Dette kan give andre mennesker indtrykket at de slet ikke er interesserede i det sociale samvær. Undgå denne situation ved konstant at mærke efter og tage pauser når du begynder at føle dig presset. Dette glæder også i forbindelse med studiestart.

OVERSKRID IKKE DINE GRÆNSER

Studiestart er præget af konkurrencer og lege, og du føler dig måske usikker. Husk at du ikke er den eneste der føler sådan. Alle mennesker kan føle sig pressede i disse situationer, for ideen ved denne slags aktiviteter er ofte at udfordre sig selv, samt lære sine nye studiekammerater bedre at kende og have det sjovt sammen. Det er meget vigtigt at du ikke melder dig helt ud!

Det er helt naturligt at dette kan virke overvældende, fordi du tvinges til at stå frem foran andre. Introverte er ikke nødvendigvis generte, men man kan som introvert være mere sensitiv og hurtigt føle sig presset. Før du melder dig ud bør du nøje overveje hvorfor. Er det fordi det er nødvendigt eller fordi det er lettest?

Hvis det er nødvendigt, så meld klart ud at du ikke har lyst til at deltage i stedet for at gemme dig i baggrunden. Ved at melde klart ud undgår du ubehagelige spændinger, når du pludselig udpeges fra bagerste række og skal sige fra over for hele gruppen.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Sådan får du en god studiestart
Sådan får du en god studiestart

Nu er det ved at være tid. Det er snart et nyt skoleår. Ligegyldigt om du starter du på STX, HF, ska...

Ruben Samuel Sørensen 16-08-2016
Hvad kan jeg blive? Om valg af uddannelse
Hvad kan jeg blive? Om valg af uddannelse

Skal du til at beslutte, hvilken videregående uddannelse, du skal tage? Finder du det svært og uover...

Ruben Samuel Sørensen 14-01-2020
Kom godt fra start i gymnasiet
Kom godt fra start i gymnasiet

Det kan godt føles nervepirrende at skulle starte i gymnasiet. Men vi kan måske hjælpe dig med at ko...

Caroline Dreyer 12-08-2020
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90