Derfor er samarbejde en fordel

Af Ruben Samuel Sørensen 29-03-2016
Derfor er samarbejde en fordel

Samarbejde kan på den ene side være noget af det mest givende, men også noget af det allermest opslidende. Jeg vil i det her indlæg fortælle dig om, hvordan samarbejde kan være gavnligt både for både fagligt stærke såvel som knapt så fagligt stærke elever. Men hvad, kan stærke elever overhovedet få noget ud af at samarbejde med elever, der ikke er på ”deres faglige niveau”? Det vil jeg prøve at forklare ud fra to eksempler.

Samarbejde styrker din egen faglighed

Der er en pige i din klasse, som halter lidt bagefter i dansk og ikke er så god til det der med komma. Du selv er en stjerne til kommatering. Men i dansktimerne vælger du altid at samarbejde med dine bedste venner. Hvad nu hvis, du valgte at hjælpe pigen, der ikke er så god til kommaer? Du går sikkert i gang med en cost-benefit-analyse. Kan det overhovedet betale sig for dig at samarbejde med en person, der ikke er ligeså dygtig til kommatering, som du selv er. Det giver jo sig selv, at pigen igennem samarbejdet med dig bliver bedre til at sætte kommaer. Men hvad får du ud af det? En måde at anskue det på er at sige, at man først har lært noget, når man kan videreformidle det til andre. Der kan dog også udspille sig andre ting i løbet af dette samarbejde:

  1. Du finder måske ud af, at du ikke var en mester til komma alligevel. Du bliver nødt til at slå op i reglerne flere gange for at sikre dig, at du lærer det rigtigt videre.
  2. Pigen forstår ikke din måde at forklare kommatering. Du må finde på andre måder at forklare kommasætning på.
  3. Pigen er helt vildt god til at formulere sig kreativt, og du lærer af hende, hvordan du kan gøre dine stive sætninger i din dansk stil mere levende. (Jamen hov, hvad skete der lige her? Lærte du noget af en, du ikke havde forventet?)

Igennem samarbejdet med pigen opstod der noget, du slet ikke havde forventet. Det var slet ikke så besværligt eller opslidende, som du havde regnet med. Du fik endda noget ud af det, du ikke havde forventet: du lærte noget af hende.

Brug samarbejde som styrke

En anden situation kunne være som følger. Der er en dreng i klassen, der er helt vildt god til at stå foran klassen og holde oplæg. Du er selv genert anlagt, og du føler dig ikke særlig tilpas, når du skal holde oplæg foran klassen. Tør du spørge drengen om hjælp? Jeg håber dit svar er ja. Jeg er nemlig overbevidst om, at han med glæde vil give dig nogle af hans redskaber. Redskaber som gør ham selvsikker foran et publikum. Mon ikke du til gengæld kan lære ham en ting eller to om grammatik?

Så næste gang der er gruppearbejde, så prøv at samarbejde med en du ikke plejer at arbejde sammen med. Jeg er sikker på, der kommer noget godt ud af det!

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Hjælp dit barn gennem læseferien med disse 3 tips!
Hjælp dit barn gennem læseferien med disse 3 tips!

Har du et barn, der netop holder læseferie? Måske det går lidt langsomt med læsningen. Måske er eksa...

Ruben Samuel Sørensen 07-06-2018
Læringsstile - hvad er det?
Læringsstile - hvad er det?

Vi er alle sammen forskellige. Det hører vi tit. Men det er ikke en selvfølge for os alle sammen, at...

Caroline Dreyer 29-12-2021
Motivation til afleveringer: Sådan motiverer du dig selv!
Motivation til afleveringer: Sådan motiverer du dig selv!

Det kan være svært at finde en motivation til afleveringer frem. Du skal også nå at læse historie, s...

Ruben Samuel Sørensen 27-10-2019
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90