Spiseforstyrrelser - Forstå dit barn

Hvad er en spiseforstyrrelse og hvordan hjælper man sit barn ud af sådan én? Spiseforstyrrelser er ikke et nyt fænomen. Det er en psykisk lidelse, der rammer børn såvel som voksne. Spiseforstyrrelser er ikke altid tydelige for det blotte øje, men de medfører generelt set ændret adfærd og i nogle tilfælde udsving i vægt.

I dette opslag skal vi kigge på hvilke spiseforstyrrelser der oftest ses i børn, hvilke tegn og symptomer de medfører og hvordan du bedst muligt kan hjælpe dit barn, hvis du mistænker at de lider af en spiseforstyrrelse.

Læs med her og bliv guidet igennem hvordan du bedst muligt skaber gode rammer for bedring og en tryg og kærlig oplevelse for dit barn.

Dette opslag er skrevet af en ansat hos GoTutor med baggrund i psykologisk teori, dog ikke en uddannet psykolog. Det følgende opslag skal derfor læses med tanke for at udvide sin horisont og viden, men ikke som klinisk og professionelt materiale. Hvis du ønsker professionel hjælp og råd, skal du derfor søge læge eller psykolog.

Hvad er spiseforstyrrelser hos børn?

Spiseforstyrrelser kan ramme både børn og voksne. Spiseforstyrrelser hos børn kan have alvorlige konsekvenser og medfører problemer, der kan påvirke både mental og fysisk sundhed i sådan en grad, at det kan følge dem helt op i voksenalderen. Spiseforstyrrelse kan være svært at forstå og få bugt med.

Generelt kan spiseforstyrrelser betegnes som mentale lidelser, dog kan de nogle gange også spottes på ydersiden, idet en spiseforstyrrelse kan medføre fysiske gener som blandt andet vægttab eller vægtøgning, som ofte forekommer hurtigt. De spiseforstyrrelser der oftest viser sig i børn, er de følgende:

• Anoreksi (herunder eksempelvis nervøs spisevægring)
  
  

• Bulimi
  
  

• BED (Tvangsoverspisning) 
  
  

En ting der er vigtig at bemærke i forhold til spiseforstyrrelser er, at forstyrrelsen i sig selv oftest ikke er en isoleret problematik. Spiseforstyrrelser ses generelt i samspil med andre mentale udfordringer eller som resultat af traume.

Man kan sige at spiseforstyrrelser i nogle tilfælde kan anses som en form for “copingmekanisme” som i nogle tilfælde altså kan være udtryk for bagvedliggende problemer. Ydermere kan spiseforstyrrelser også i nogle tilfælde vise sig i samspil med eksempelvis OCD, angstforstyrrelser og depression.

Det er altså vigtigt at overveje og reflektere over den multifaktorielle kompleksitet ved spiseforstyrrelser, også hvis du mistænker eller ved, at dit barn lider af dette.  

Kan man altid se at folk har en spiseforstyrrelse?

En anden vigtig faktor, når vi har med spiseforstyrrelser at gøre er, at ikke alle med en spiseforstyrrelse, fysisk vil vise tydelige tegn. Ofte forbindes spiseforstyrrelser med at være ekstremt tynd. Dog er dette ikke altid tilfældet.

Ikke alle med spiseforstyrrelse vil være meget tynde, og omvendt vil ikke alle meget tynde have en spiseforstyrrelse. Et pludseligt og voldsomt vægttab kan dog være et afslørende element, men ikke altid tilfældet. 

Hvad er konsekvenser ved spiseforstyrrelser?

• Fysisk sundhed
  Spiseforstyrrelser kan medføre underernæring, dehydrering, vitaminmangel og andre sundhedsproblemer, der kan påvirke dit barns vækst og udvikling.
  
  

• Mental sundhed
  Børn med spiseforstyrrelser kan opleve angst, depression, lavt selvværd og social isolation på grund af deres forhold til mad og krop. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelser også vise sig i forbindelse med allerede udredte mentale forstyrrelser, eksempelvis kan børn med OCD udvikle spiseforstyrrelser på baggrund af lidelsen. 
  
  

• Kognitiv funktion
  Mangel på næringsstoffer påvirker børns koncentration, hukommelse og indlæringsevne, hvilket kan påvirke deres skolepræstationer. Dette betyder at børn med spiseforstyrrelser kan lide under koncentrationsbesvær og forværret indlæringsevne. Dette også på baggrund af altoverskyggende tanker om krop og mad, der fylder deres hoveder og ikke kigger plads til andet.
  
  

• Socialt liv
  Spiseforstyrrelser kan føre til social tilbagetrækning og isolation. Dette kan eksempelvis ske på baggrund af frygten for at spise med andre, blive sulten eller blive opdaget. Ydermere kan det være lettere for børn at isolere sig og undgå at opbygge tætte relationer, da det for nogle er lettere at opretholde eller leve med spiseforstyrrelsen hvis ikke man står til ansvar for andre.  

Hvad er de mest almindelige spiseforstyrrelser hos børn?

• Anoreksi
  Anoreksi vil ofte vise sig gennem en intens frygt for at tage på og en begrænsning af madindtag. Anoreksi kan derfor vise sig gennem frygt for specifikke fødevarer eller en generel frygt for mad eller for at spise foran andre. Ikke alle børn med anoreksi vil tabe sig drastisk, men det kan være en følge af det begrænsede madindtag og frygten for mad. 
  
  

• Bulimi
  Bulimi kan vise sig som gentagende overspisning i følge med kompensering, generelt i form af opkastning eller brug af afføringsmidler. Overspisningen vil ikke altid være tydelig. Ved spiseforstyrrelser bliver mad generelt set som en skamfuld ting og derfor vil disse overspisninger ofte skjules.
  
  Bulimi kan ligesom anoreksi føre til vægttab. For nogle kan det også føre til vægtøgning eller disproportional fordeling af fedt, ofte koncentreret omkring maveregionen, hvor resten af kroppen kan være meget tynd. Igen skal det nævnes at ikke alle børn med bulimi vil opleve store udsving i vægt. 
  
  

• Overspisning (Binge Eating Disorder)
  Dette indebærer gentagne episoder af ukontrolleret overspisning uden kompenserende adfærd, hvilket kan føre til vægtøgning. Overspisninger kommer ofte i følge af emotionelle udsving hvor overspisningen kan bruges som en form for trøst for barnet.
  
  Ligesom ved bulimi vil overspisningerne ikke altid være tydelige, da det for den spiseforstyrrede kan anses som værende skamfuldt og derfor vil det oftest gemmes og gøres i hemmelighed.
  
  

• Ortoreksi
  Selvom ortoreksi ikke officielt endnu er anerkendt som en diagnose, vokser denne spiseforstyrrelse hurtigt.  Ortoreksi er karakteriseret ved en overdreven besættelse af sund kost og ernæring. Ortoreksi kan vise sig gennem en obsessiv optagethed af træning og kost.
  
  For nogle kan dette starte i de små med at skære visse madvarer fra såsom sukker og kulhydrater, samt et tvangslignende behov for at træne hver dag eller meget ofte. For nogle kan ortoreksien gemmes ved eksempelvis at træne i skjul eller gemme madvanerne bag et ønske om at spise sundere.
  
  Ortoreksi kan derfor nogle gange være svær at spotte, især i et samfund der i forvejen er optaget af krop og sundhed.

Kan man kun lide af én spiseforstyrrelse ad gangen?

Det er ikke altid tilfældet, at spiseforstyrrede børn kun lider under én af de ovenstående lidelser. Spiseforstyrrelser kan flyde sammen og derfor kan børn såvel som voksne udvise tegn fra forskellige lidelser på samme tid. Det er altså ikke altid en isoleret spiseforstyrrelse, man har med at gøre.

Derfor er det vigtigt altid at søge professionel hjælp og råd, såfremt dit barn udviser flere tegn på en mulig spiseforstyrrelse, selv hvis de ligger under forskellige kategorier. 

Hvad er tegn på at mit barn har en spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrrelser kan vise sig forskelligt alt afhængigt af både formen for spiseforstyrrelse men også dit barns personlighed, symptomer og baggrund. Det skal dog også nævnes at de følgende tegn ikke er isoleret til at vise sig ved spiseforstyrrelser og ej heller altid vil være tegn lige præcis dit barn udviser. Dog kan listen give en oversigt over generelle aspekter af tegn på spiseforstyrrelser og kan derfor bruges som en rettesnor, men ikke som udelukkende eller isoleret fakta.

Hvert barn er forskelligt og hvert barn vil udvise forskellige tegn. Derfor er det altid bedst at søge professionel hjælp gennem eksempelvis læger eller psykologer, hvis du mistænker, at dit barn har en spiseforstyrrelse. Tidlig intervention kan bidrage til en mere vellykket behandling og bedring.

• Vægtændringer
  Betydelig vægttab eller vægtøgning kan være et tegn på spiseforstyrrelse. Det skal dog igen bemærkes at ikke alle vil lide under drastiske vægtændringer i forbindelse med en spiseforstyrrelse. Ydermere kan nogle børn forsøge at skjule potentielle ændringer ved at begynde at gå i meget løst tøj. Dette kan dog også være et følge af negativ selvopfattelse og kropsdysmorfi.
  
  

• Dårlig kropsopfattelse
  Spiseforstyrrelser kan vise sig gennem overdreven fokus på krop og vægt. Dette kan også resultere i kropsdysmorfi hvilket betyder at man har et forskruet eller forkert blik på hvordan man egentlig ser ud. Dette kan eksempelvis vise sig i, at dit barn udtrykker at de er overvægtige selvom de egentlig er yderst undervægtige.  
  
  

• Fødevareforstyrrelser
  Børn med spiseforstyrrelser kan have restriktiv spisning, undgåelse af visse fødevarer eller tendens til overspisning.
  
  

• Obsessiv træning
  Overdreven og tvangsmæssig motion kan være et tegn på spiseforstyrrelser.
  
  

• Madritualer
  Nogle børn vil udvise særlige ritualer omkring mad. Det kan eksempelvis være at skære maden ud, dele den op i kategorier, kun spise med bestemt bestik eller kun spise ved bestemte klokkeslæt. Disse regler kan i den spiseforstyrredes hjerne, være med til at give kontrol over mad og indtag.
  
  

• Social isolation
  Spiseforstyrrelser kan føre til social tilbagetrækning, isolation eller undgåelse af sociale begivenheder, der involverer mad.

Hvad er skjulte tegn på spiseforstyrrelser hos børn?

• Fordrejet kropsopfattelse (kropsdysmorfi)
  Dit barn kan have en forvrænget opfattelse af deres krop, men det viser sig ikke nødvendigvis i drastisk vægttab eller undervægt. De kan stadig have en usund opfattelse af deres krop, selvom de ikke er under- eller overvægtige.
  
  

• Hemmelig spisning
  Børn med spiseforstyrrelser kan spise i hemmelighed og skjule madindtaget fra andre.
  Dette kan vise dig gennem eksempelvis undskyldninger for ikke at spise, eller deltage i måltider. De kan eksempelvis sige at de ikke er sultne eller at de allerede har spist. 
  
  

• Forandring i spisevaner
  Pludselige ændringer i spisevaner, såsom at undgå visse fødevarer eller udvikle præferencer for bestemte fødevarer, kan være et tegn på en underliggende spiseforstyrrelse.
  
  

• Overdreven interesse i madlavning eller opskrifter
  En del af spiseforstyrrelser er den underliggende besættelse af mad som koncept. Derfor kan spiseforstyrrelser også vise sig gennem en stor interesse for opskrifter og madlavning, men generelt en afvisning af at deltage i at spise maden. 
  
  

• Uforklarlig træthed
  Den manglende energi og næring, der kommer fra mad, kan føre til ekstrem træthed fordi madindtag og dermed energi begrænses.
  
  

• Social tilbagetrækning
  Dit barn kan trække sig tilbage fra sociale aktiviteter, især dem, der involverer mad, som f.eks. Familiesammenkomster eller fødselsdagsfester.

Hvilke børn får spiseforstyrrelser?

• Genetisk disposition
  En familiehistorie af spiseforstyrrelser eller andre psykiske lidelser kan øge risikoen for, at et barn udvikler en spiseforstyrrelse.
  
  

• Lavt selvværd
  Børn med lavt selvværd og dårlig kropsopfattelse kan være mere tilbøjelige til at udvikle spiseforstyrrelser som et middel til at få kontrol over deres følelser og krop.
  
  

• Kulturelle faktorer
  Kulturer, der lægger stort pres på udseende og kropsidealer, kan bidrage til udviklingen af spiseforstyrrelser. Dog skal det bemærkes at der som oftest ikke vil være én isoleret grund, et barn der udvikler en spiseforstyrrelse vil typisk være udsat eller sensitiv på flere områder og altså ikke kun det kulturelle.
  
  

• Stress og traumatiske begivenheder
  Stressfulde livsbegivenheder eller traumer kan bidrage til udviklingen af spiseforstyrrelser som en måde at håndtere følelsesmæssig smerte på.
  
  

• Præstationsorienteret miljø
  Et konkurrencepræget miljø, hvor præstation og præstation er i fokus, kan øge risikoen for spiseforstyrrelser hos visse børn.

Hvordan hjælper jeg mit spiseforstyrrede barn?

• Åben kommunikation
  Skab et åbent og støttende miljø, hvor dit barn føler sig trygt ved at dele deres følelser og bekymringer. Lyt aktivt til, hvad de har at sige.
  
  

• Vær støttende og medfølende
  Vis kærlighed, omsorg og medfølelse over for dit barn. Det er vigtigt at undgå at skyde skylden på dem eller bebrejde dem for deres situation eller den situation de sætter dem omkring sig i. Husk at spiseforstyrrelser er psykiske lidelser, der ikke direkte er i dit barns eget kontrol.  
  
  

• Undgå kropskritik og kommentarer på udseende
  Undgå at kritisere deres krop eller udseende, da det kan forværre deres følelser af utilstrækkelighed og dårlig kropsopfattelse. Undgå også at kommentere på potentiel vægtøgning i forbindelse med bedring. Dette kan give dit barn en følelse af, at de har mistet kontrollen og det kan potentielt føre til tilbagefald. 
  
  

• Søg professionel hjælp
  Det er altid bedst at søge professionel hjælp hvis dit barn lider af en spiseforstyrrelse. Derfor er det altid godt at søge enten egen læge for en henvisning eller direkte søge psykologisk eller psykiatrisk hjælp.
  
  

• Undgå kamp om mad
  Prøv at undgå magtkampe om mad og spisning. Det kan være mere produktivt at arbejde sammen med en specialist for at skabe en positiv og sund tilgang til mad. I forbindelse med psykiatrisk udredning vil der tilknyttes diætister der kan hjælpe med at udarbejde madmæssige planer. 
  
  

• Vær tålmodig og vedholdende
  Behandling af spiseforstyrrelser kan være en lang og ikke-lineær proces, og det er vigtigt at være tålmodig og vedholdende i at støtte dit barn undervejs. Det er vigtigt at du forsøger at forstå dit barn og husker på, at de ikke aktivt har lyst til at stå i den situation de gør.
  
  Spiseforstyrrelser er først og fremmest en psykologisk problematik som dit barn ikke kan kontrollere eller skubbe væk.