Social mobilitet - et kernebegreb i sociologi

Af Clara V. 07-12-2022
Social mobilitet - et kernebegreb i sociologi

Social mobilitet er med god grund et kernebegreb indenfor sociologien og noget som vi ofte taler om indenfor politik. I Danmark investerer vores velfærdsstat mange ressourcer i at skabe lige mulighed og derved øge social mobilitet, men hvor stor betydning har gratis uddannelse egentlig for om vi følger i vores forældres fodspor? Og hvorfor er det overhovedet vigtigt at tale om social mobilitet?

 

Hvad er social mobilitet?

Social mobilitet beskriver individets mulighed for at bevæge sig op og ned i et samfund. Helt konkret ser vi ind i, om man som individ har mulighed for at få en position i samfundet, som er anderledes fra den som ens forældre har. Man kan derfor bruge begrebet social mobilitet til at beskrive, i hvor høj grad vores position i samfundet afhænger af vores forældres. Her kigger vi oftest på uddannelse, karrierer og indkomst. 

 

Høj social mobilitet vs. Lav social mobilitet

Vi taler ofte om høj social mobilitet og lav social mobilitet. Høj social mobilitet er, når individet rykker sig langt fra sine forældres sociale position. Det kunne for eksempel være et barn af to læger, der ikke tager en længere videregående uddannelse og går i en anden uddannelsesmæssig retning. Modsat er lav social mobilitet, når barnet ikke rykker sig fra sine forældres sociale position. Det er altså, hvis barnet tager en lignende eller samme uddannelse- og karrierevalg og således forbliver i samme sociale gruppe som sine forældre.

 

Opadgående social mobilitet vs. Nedadgående social mobilitet 

Udover høj- og lav social mobilitet taler vi også om opadgående- og nedadgående social mobilitet. Vi bruger dette til at beskrive, at individet kan være mobil i en opadgående retning. For eksempel kan barnet fra en familie af ufaglærte, tage en længere videregående uddannelse. Ligeså nedadgående, hvor, for eksempel, barnet af lægeparret, ikke læser videre efter folkeskolen.

 

Hvad er en Mønsterbryder?

Vi kan ikke tale om social mobilitet uden at nævne mønsterbryderen. En mønsterbryder er en person, der ikke følger i forrige generationers uddannelsesmæssige/karrieremæssige fodspor. De bryder således mønsteret, der allerede er tegnet. Det kan for eksempel være et barn af ufaglærte forældre, der vælger at tage en længere videregående uddannelse. En kendt mønsterbryder er for eksempel forfatter, foredragsholder og debatør Geeti Amiri. 

 

Hvordan måles social mobilitet?

Man bruger en række faktorer til at beskrive og måle social mobilitet. Oftest måler vi social mobilitet efter uddannelse og job. Dog ser vi også mange andre faktorer såsom indtægt og ressourcer. 

 

SFI’s Sociale grupper

Når vi taler om social mobilitet, taler vi ofte om at rykke sig fra en socialgruppe til en anden. Socialforskningsinstituttet (SFI) har opstillet 5 sociale grupper, som man kan bruge til at måle social mobilitet og hvorvidt et individ rent faktisk har rykket sig til en ny social gruppe. Grupperne er inddelt ud fra job, uddannelse og indkomst, hvor socialgruppe 1 udgøres af personer med den højeste/længste uddannelse og indkomst og socialgruppe 5 udgøres af personer uden uddannelse (ufaglærte) og med ingen eller laveste indkomst. Størstedelen af den danske befolkning befinder sig i socialgruppe nummer 4 (38%), som udgøres af faglærte funktionærer med 0 underordnede.

 

Social mobilitet vs. Social arv

Social mobilitet og social arv er ofte ord der dukker op i relation til hinanden. Social arv er et begreb der bruges til at beskrive den ulighed, der gentages fra generation til generation. Vores forældres adfærd påvirker altså vores adfærd, og på sigt vores liv og karrierer. Oftest taler vi om negativ social arv og ideen om, at et barn der vokser op i en dysfunktionel familie, tager dysfunktionaliteten med sig. På mange måde beskriver social arv, det der gør individet immobilt. Hvorimod social mobilitet beskriver mobilitet - uanset i hvilket omfang den eksisterer i. 

Push og pull faktorer

Når vi taler om social mobilitet og social arv bliver vi også nødt til at kigge på de såkaldte push og pull faktorer. Push faktorer er de parametre, der gør at der er højere social mobilitet altså at individet er mere mobilt og kan rykke sig til en anden social gruppe. Det kan for eksempel være modernisering i samfundet og øget rigdom. Pull faktorer er de parametre, der skaber lavere social mobilitet, altså gør individet mindre mobilt og at der er lavere chance for, at individet rykker sig til en anden social gruppe. For eksempel kan ulighed og social arv defineres som pull faktorer. 

 

Bourdieu, social arv og mobilitet

Sociologen Pierre Boudieu (1930-2002) udviklede en række begreber, der hjælper os med at beskrive og undersøge, hvilke konkrete faktorer i den sociale arv, der påvirker det enkelte individ. Helt konkret habitus, kapital og felt. Disse kan alle bruges til at beskrive, hvorfor der er og ikke er social mobilitet i en samfundsgruppe eller hos et enkelt individ. Kigger vi konkret på begrebet kapital, kan denne bruges til at få en mere dybdegående beskrivelse af en persons fordele og ulemper i et samfund end for eksempel SFI’s sociale grupper. Bourdieu taler nemlig om 4 forskellige slags kapital: Social-, økonomisk-, kulturel- og symbolsk. 

 

Social kapital

Når vi taler om social kapital er det personens sociale status i et samfund, der afhænger af individets sociale forbindelser. Har man høj social kapital er der tale om gode og indflydelsesrige sociale forbindelser, der for eksempel kan hjælpe med at fremme ens karriere. 

 

Økonomisk kapital

Økonomisk kapital er personens materiale status, fx i indkomst, aktier og egendele. 

 

Kultural kapital

Kulturel kapital er personens intellektuelle og informative status i et samfund. Her kigger man oftest på uddannelsesniveau og i hvilken grad denne forbedrer personens status i samfundet, men det kan også være at man kan spille et instrument eller maler. 

 

Symbolsk kapital

Symbolsk kapital er når kapital eller egenskaber også får en symbolsk værdi. Alle kapital former kan faktisk ‘omdannes’ til symbolsk kapital. Det kan altså være en bred vifte af egenskaber som et enkelt menneske har, men som ses med en specifik betydning eller prestige i en given kontekst. 

 

Social mobilitet i Danmark

Vi taler rigtig meget om social mobilitet i Danmark - grundet vores velfærdsstat. Med gratis uddannelse ville man forvente en forholdsvis høj grad af social mobilitet, i hvert fald, når vi taler om uddannelse. 

Kigger vi helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, var der meget lav social mobilitet især ift. uddannelse, de fleste børn fulgte i deres forældres fodspor. Dette skyldes især, at Danmark som landsamfund var delt i land og by. Ligeledes var skolesystemet opdelt og der var således stor forskel på, om man voksede op i byen eller ude på landet. Da landskolen blev nedlagt og senere, i 1972, hvor 9 års skolegang blev obligatorisk, voksede den sociale mobilitet i Danmark. De børn der blev født i 1960’erne, gik hen og blev de generationer med den højeste sociale mobilitet ift. uddannelse i Danmark nogensinde. Dette skyldes at børn af forældre uden eller med meget lidt uddannelse, endte med få et højere uddannelsesniveau end deres forældre. Fra årgange født efter 1970’erne begyndte den sociale mobilitet ift. uddannelse at falde og flere børn valgte den samme uddannelsesmæssige retning som deres forældre. Dette fald er fortsat og er stadigvæk det vi ser i dag. Det er på trods af, at den danske velfærdsstat har gjort mange ting for at udjævne og skabe mere lighed fx med gratis uddannelse.

 

Uddannelsesniveauet er dog stigende i Danmark, og det kan være med til at forklare, hvorfor vi ikke ser øget social mobilitet. Faktisk ser vi, at mængden der tager en videregående uddannelse er steget fra 15% for generationer født i 1950’erne til næsten 40% for generationer født i slut 80’erne. 

 

Social mobilitet i verden

I 2020 udgav ‘World Economic Forum’ en rapport som rangerede 82 lande ud fra social mobilitet og deres evne til at fremme det. Her lå Danmark nummer 1, hvilket kan forklares ved de mange tiltag som den danske stat gør sig for at give lige muligheder. Rapporten målte dog ikke den reelle sociale mobilitet. I dag er niveauet af social mobilitet i Danmark faktisk ca. på samme niveau som i USA, dette på trods af de ellers dyre uddannelser vi ser i USA. Det er i overensstemmelse med den Amerikanske sociolog Randall Collins (1941-) teori om at uddannelsessystemet ikke øger social mobilitet, men derimod svækker den ved at medvirke og bidrage til de øvre socialgruppers allerede eksisterende fordele. 

 

Kilder:

https://www.rockwoolfonden.dk/kommentarer/verdensmesterskabet-i-social-mobilitet/
https://www3.weforum.org/docs/Global_Social_Mobility_Report.pdf
hhxelev.dk/socialgrupper/ 

https://www.soc.ku.dk/instituttet/nyheder_/2021/boernene-er-igen-laast-fast-i-deres-foraeldres-uddannelsesspor

Mød forfatteren:

Billede af Clara V.

Hej! Mit navn er Clara og jeg er skribent for GoTutor. Jeg læser kommunikation på journalisthøjskolen. Jeg har været en del af GoTutor siden starten af 2020, først som underviser, hvor jeg har hjulpet elever med bl.a. samfundsfag, matematik og sprogfag men også I de større skriftlige opgaver som SRP. Siden oktober 2020...

Læs mere om Clara V.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Nr. 1 på Trustpilot

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Sådan scorer du højt i samfundsfag
Sådan scorer du højt i samfundsfag

Vil du gerne forbedre din karakter i samfundsfag? Så følg med her og få 5 gode råd til hvordan du ka...

Nationalisme - en folkekær ideologi
Nationalisme - en folkekær ideologi

Nationalisme er navnet for en ideologisk overbevisning, som sætter folket i centrum. Det vil for eks...

Pil T. 01-12-2022
Magtens tredeling
Magtens tredeling

Magtens tredeling har været et konstitutionelt princip i det danske rige siden Junigrundloven i 1849...

Ulrikke F. 19-12-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90