Sådan scorer du højt i samfundsfag

Af Ruben Samuel Sørensen 26-09-2016
Sådan scorer du højt i samfundsfag

Vil du gerne forbedre din karakter i samfundsfag? Så følg med her og få 5 gode råd til hvordan du kan score en højere karakter i samfundsfag:

  1. Følg med i nyhederne
  2. Relater teori til praksis
  3. Få vejledning til dine afleveringer
  4. Få uddybende feedback på dine afleveringer
  5. Spørg hvordan din mundtlige karakter kan forbedres

Følg med i nyhederne

Ofte bærer din undervisning i samfundsfag præg af, hvad der sker her og nu – især hvis der er noget på den politiske scene, f.eks. det amerikanske præsidentvalg eller at Morten Messerschmidt trækker sig fra Dansk Folkeparti. Men det er ikke blot politik, der er godt at følge med i. Sker der noget stort økonomisk eller sociologisk i Danmark, f.eks. at danskerne har stor mistillid til SKAT, er det også meget godt at holde sig opdateret på det.

Relater teori til praksis

Er du opdateret på, hvad der rør sig i verden er det nemt lige at relatere nyhederne til, hvad I lærer teoretisk i samfundsfag. F.eks. hvis I har om folketinget, er det smart at hive sagen om Morten Messerschmidt ind. Især bonus hvis du er endnu mere opdateret på sagen, end din lærer er. Din lærer kan nemlig også lære nyt, og de vil blive imponeret over, hvor opdateret du er

Få vejledning til dine afleveringer

Spørg helt konkret din lærer om, hvad vedkommende forventer af den aflevering, I har for. Forstår du ikke lærerens svar, så spørg igen. Det sker ofte, at man ingen spørgsmål har, når man lige har fået udleveret opgaven, men spørgsmålene har det med at dukke op, når man skriver opgaven.

Få uddybende feedback på dine afleveringer

Uanset om du føler, at du har fået god eller dårlig feedback på din opgave, er det altid en god ide at spørge din lærer om, hvad de rent faktisk mener om din opgave. Stil spørgsmål som: ”Hvad kan jeg gøre bedre til næste gang?”, ”Er der noget, jeg har misforstået?” og ”Er der nogle steder, hvor mine formuleringer kunne have været mere skarpe?”

Spørg din lærer om, hvordan du kan forbedre din mundtlige karakter

Spørg også din lærer om, hvad der skal til, før du kan få en højere karakter. Skal du række hånden mere op? Skal du læse mere op på teorien? Eller skal du følge mere med i nyhederne? Svarerne kan være mange alt afhængig af, hvordan du klarer dig i samfundsfag.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Social mobilitet - et kernebegreb i sociologi
Social mobilitet - et kernebegreb i sociologi

Social mobilitet er med god grund et kernebegreb indenfor sociologien og noget som vi ofte taler om...

Clara Van Vo 07-12-2022
Magtens tredeling
Magtens tredeling

Magtens tredeling har været et konstitutionelt princip i det danske rige siden Junigrundloven i 1849...

Ulrikke Friis Højer 19-12-2022
Nationalisme - en folkekær ideologi
Nationalisme - en folkekær ideologi

Nationalisme er navnet for en ideologisk overbevisning, som sætter folket i centrum. Det vil for eks...

Pil Toftggard Madsen 01-12-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90