Skolearbejde: Sådan prioriterer du mellem afleveringer og lektier

Af Ruben Samuel Sørensen 07-09-2017
Skolearbejde: Sådan prioriterer du mellem afleveringer og lektier

Gymnasiet kan være en svær størrelse at komme igennem. Der skal være plads til lektier, afleveringer, fester, venner, fritidsjob … listen er lang. Når det kommer til prioritering, er rækkefølgen klar: Dit skolearbejde kommer først. Det gør det ihvertfald, hvis du ønsker at fortsætte dine studier på en videregående uddannelse, hvor resultaterne fra gymnasiet kan have stor betydning. Hermed ikke sagt, at vennerne skal glemmes og fritidsjobbet skal siges op. Alt med måde! Men skolearbejdet er nu engang årsagen til, at du i første omgang er endt på gymnasiet. Så gør dig selv den tjeneste at gøre dit bedste!

Sådan prioriterer du dit skolearbejde

Gymnasiet bliver kun hårdere og hårdere med tiden. Lektiebyrden bliver tungere og tungere, og afleveringerne hober sig op i stakke på skrivebordet. Hvad skal man lave først? Personligt har jeg meget svært ved at nå al læsning på universitetet, men det trøster mig trods alt, at jeg langt fra er den eneste, der må give op på mængden af arbejde. Til tider er det stort set umuligt at nå det hele, og så må man prioritere. Selv den bedste og flittigste studerende kan altså komme på overarbejde! Men hvilket skolearbejde skal man så vælge først, og hvilke lektier må skubbes væk?

I gymnasiet vurderes du på både dine afleveringer og dit engagement til undervisningen. Men hvor en dårlig og stille dag i klasselokalet nemt kan rettes op på, så er dine afleveringer ikke til at ændre ved. Derfor er det en fordel at prioritere afleveringerne først, og så må læsningen følge efter i 2. række. Når lektielæsningen så skal i gang, så overvej at prioritere det fag, som du afslutter først. Hvis du fx går i 1.g og afslutter samfundsfag (som jeg i sin tid selv gjorde), så er det en god idé at kæmpe alt hvad du kan for at få en god karakter i dette fag – så kan dansklektierne komme bagefter. Rådet er bestemt ikke at kimse ad, og jeg ville inderligt ønske, at jeg selv havde fulgt dette råd tilbage i min gymnasietid; så havde jeg nok ikke endt med en lav karakter i et ret vigtigt fag.

Undervurdér ikke det svære fag

Alle elever har mindst ét fag, som fører til lidt for store udfordringer – og så kan det være fristende at give helt op. Men din afsluttende karakter har trods alt stadig en plads på eksamensbeviset, og den vægter altså i det samlede gennemsnit. Det er ikke til at komme udenom, at afleveringerne til et svært fag kan virke uoverskuelige, og nogle gange forstår man simpelthen bare ikke stoffet, uanset hvor meget man end læser.

Hvis du oplever problemer med et fag, så prøv at tage en snak med din lærer om det. Hvad kan han/hun anbefale dig at gøre? Måske kan du få nogle gode råd med på vejen. Om ikke andet viser du din lærer, at du gerne vil forbedre dig og gøre dit bedste – og det tæller altså også med i bogen! Hvis det halter med afleveringerne i et svært fag, så prøv at læse så meget af dine lektier, som du kan nå. Så kan du måske hive lidt ekstra point hjem i timerne, hvis du viser, at du har læst dine ting og kan give et kvalificeret bud/svar på de spørgsmål, din lærer stiller. Fake it til’ you make it!

Husk: Hvis du gør dit bedste, kan ingen forlange mere.

God fornøjelse med lektielæsningen!

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

5 grunde til at højtlæsning styrker dit barn
5 grunde til at højtlæsning styrker dit barn

Dette blogindlæg er udgivet som del af vores serie: “Fokus på læsning i juli”.  Der er sto...

Ruben Samuel Sørensen 20-07-2020
Sådan skaber du gode læsevaner
Sådan skaber du gode læsevaner

Du er måske lige startet på et nyt studie eller vendt tilbage efter en lang sommerferie. Læs med her...

Ruben Samuel Sørensen 27-09-2019
Gode opgaver kræver godt overblik
Gode opgaver kræver godt overblik

Den skriftlige opgave er en disciplin, du skal mestre, uanset om du går i folkeskolen eller gymnasie...

Ruben Samuel Sørensen 19-01-2015
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90