For såvel folkeskoleelever som gymnasieelever i hele Danmark står årets mundtlige eksaminer for døren. Mange spørgsmål melder sig nu. Hvordan når jeg at få læst op på alt mit pensum? Hvad sker der, hvis jeg trækker et emne, jeg ikke har læst op på eller ikke har forstået? Hvordan udnytter jeg min tid bedst til forberedelsen? Hvordan leverer jeg mine budskaber bedst muligt i eksamenslokalet? Og hvad gør jeg med min nervøsitet?
Der er mange forskellige tilgange til håndtering af den mundtlige eksamen, og ofte er det rigtig svært at komme med et bud på, hvad der virker bedst. I sidste ende er det ekstremt individuelt, hvad der virker for den enkelte. Dog gør det samme sig ikke gældende for de udfordringer, man kan møde i forbindelse med sin mundtlige eksamen. De er ofte generelle og opleves af rigtig mange elever og studerende.
Hvordan når jeg at læse det hele?
Denne udfordring møder de fleste. Med mindre man har lagt sig i selen og har læst pensum så nært i løbet af skoleåret, at man slet ikke trænger til en genopfriskning. Hvordan man bedst læser op til sin eksamen afhænger selvfølgelig af, hvor meget man er bagud. Men en god struktur skader aldrig. Sørg for at lave et skema over de dage, du har til rådighed inden din eksamen. Find ud af, hvor du føler dig mindst forberedt, når du starter din oplæsning. Det er også en god idé at lave en liste over emnerne indenfor hvert enkelt fag. Derved kan du let få overblik over hvilke emner, der kalder på mest læsetid.
Nervøsitet på eksamensdagen
Alle kan blive nervøse. Selv de elever, der i virkeligheden er rigtig godt forberedt og slet ikke burde have nogen grund til at føle sig usikre. Ofte har jeg hørt klassens dygtigste elever stå at beklage sig over, hvor meget de frygter at dumpe. Så nervøsitet er ikke noget, der er forbeholdt en bestemt gruppe af elever. Men nervøsiteten kan være rigtig svær at tøjle, og der rigtig mange tilgange.
Går man på et gymnasium, udbydes der ofte kurser eller samtaler med coaches, der kan afhjælpe det, der somme tider kaldes ’eksamensangst’. Men man kan også komme rigtig langt med at anlægge sig en bestemt tilgang til eksaminationen. For det første hjælper det selvfølgelig at være godt forberedt, så man ikke frygter at blive spurgt ind til et emne, hvor man ikke føler sig særlig godt hjemme.
I forberedelseslokalet
Først og fremmest er det et rigtig godt udgangspunkt at have styr på de hjælpemidler, man eventuelt må have med ind til sin eksamen. Man risikerer at komme rigtig dårligt fra start, hvis man skal bruge lang tid på at finde de rigtige noter eller tekster. Når man har læst sin tekst eller gennemgået sit materiale, handler det om at finde hurtigt frem til de rigtige redskaber. Derfor er den gode orden vigtig.
Dernæst må man – fordi man som bekendt ikke har en evighed til at analysere – udvælge de mest centrale punkter i teksten. Hvis man har tid, er det en god idé at lave et overordnet talepapir eller en disposition. Derved undgår man at glemme at sige vigtige pointer, og man kan skabe en god rækkefølge i sine pointer, som kan være vigtigt for en god præsentation. Samtidig har man noget at holde sig til, hvis man bliver nervøs eller forvirret.
Selve eksaminationen
Det er nok den del af den mundtlige eksamen, de fleste for nervøse trækninger af at tænke på. Eksamenslokalet kan både fremkalde koldsved og rystende hænder. Men det hjælper rigtig meget at se eksamenssituationen som alt andet end en eksamenssituation. I bund og grund skal man bare ind i et lokale og snakke lidt med to mennesker. Den ene er ens lærer, som man kender godt, og som gerne vil hjælpe med at skabe et godt resultat. Og man får oven i købet lov til at snakke om noget, som man har læst om og ved noget om. Man skal forsøge at se bort fra, at man skal vurderes på en karakterskala, selvom det kan være svært.
En eksamen er en samtale. Som i enhver anden samtale hjælper det rigtig meget, hvis man udstråler at man føler sig godt tilpas. Derfor er det en rigtig god idé at øve sig i at tale afslappet, uden det bliver uformelt. Lidt som man måske ville gøre, hvis man talte med sin søster eller bror om et fagligt emne. Derfor er det også en god idé at øve sig i at formidle en analyse, som man tidligere har lavet i skolen. Det kan være til en ven, sine forældre eller sine søskende.
Selvom mange tror, det er tegn på usikkerhed, at man holder pauser eller tænker sig om, når lærer eller censor stiller et spørgsmål, kan pauserne være rigtig gode for din eksamen. Det forventes ikke, at man kan svare kontant på alle spørgsmål der stilles. Hvis man giver sig selv tid til at tænke sig om, viser man, at man besidder evnen til at reflektere i situationen og nå frem til et kvalificeret bud.