Den fællesfaglige naturfagsprøve - alt du skal vide som elev!

Den fællesfaglige naturfagsprøve i folkeskolen er en prøve, der afslutter naturfagene biologi, geografi og fysik/kemi gennem en 2-timers prøve. Ved at lave en problemstilling og tilhørende arbejdsspørgsmål, skal du kunne demonstrere din viden om et emne gennem de fire kompetencer - undersøgelse, modellering, kommunikation og perspektivering. Til selve eksamen er det tilladt at tage alle hjælpemidler med, som du har brugt i din undervisning, dvs. noter, computer, tegninger figurer - ja, stort set det hele. 

Måske kan den fællesfaglige prøve kan virke uoverskuelig, men frygt ej. Efter du har læst denne artikel er du klar til prøven. Hvis du er lidt utålmodig, kan du scrolle ned til bunden af dokumentet, hvor du kan finde “elevens tjekliste”, med 10 gode råd til den fællesfaglige naturfagsprøve.

Hvad er den fællesfaglige naturfagsprøve?

Den fællesfaglige naturfagsprøve er en samlet afsluttende prøve i naturfagene biologi, geografi og fysik/kemi. Prøven varer to timer, inklusiv lærerens og censors samtale og karaktergivning. Derfor er den aktive prøvetid for dig som elev, ofte kun omkring en time og et kvarter. I den tid skal du som elev præsentere din faglighed gennem de fire kompetenceområder: undersøgelse, kommunikation, modellering og perspektivering. Hver af disse kompetenceområder er vigtige du forstår, for at få succes med prøven.

Kompetenceområderne beskrives lidt længere nede, men først starter vi ved begyndelsen af prøven - for din naturfaglige eksamen starter faktisk allerede i april måned. 

Lodtrækning af naturfaglige emner

I løbet af din skoletid i 7, 8 og 9 klasse har din lærer (forhåbentlig) arbejdet med nogle forskellige emner, der har været tværfaglige mellem fysik/kemi, biologi og geografi. Fire af disse emner opgives til prøven, og sættes til lodtrækning. Emnerne bestemmer I sammen med jeres naturfagslærer. Lodtrækningen foregår oftest i starten af april, og hermed er jeres prøve faktisk startet. Rent praktisk mødes I med jeres lærer i naturfagslokalet og trækker emnet. Herefter har du/I tiden fra lodtrækning til 14 dage før prøven, til forberedelse. Forberedelsen omfatter problemstillingen der arbejdes ud fra, og alle de tilhørende forsøg, modeller, læsning og undersøgelse der skal bruges til jeres prøve. 

Forud for lodtrækningen skal I have valgt jeres eksamensgrupper, og i disse grupper trækker I det naturfaglige emne til prøven. Hvis du har lyst, kan du faktisk også gå op til den fællesfaglige prøve alene. Men hvis du vælger det, skal du virkelig føle overskud og overblik over fagene.

Problemstilling til naturfagsprøven

Når emnet er trukket skal der udarbejdes en problemstilling, der arbejdes ud fra. Problemstillingen er den overordnet problematik, der beskriver det I rent faktisk vil svare på. Problemstillingen kan antage mange former, men det er meget vigtigt at I tænker den så bredt som overhovedet muligt. Derfor er “Hvorfor er himlen blå” ikke en problemstilling. Der ligger jo ikke et spørgsmål/problem I, hvorfor himlen er blå - det er der en ren fysisk forklaring på. Problemstillingen skal åbne op for de fire kompetenceområder og tager - ligesom i danskopgaven - oftest udgangspunkt i hv-spørgsmålene. Her er et par eksempler på problemstillinger:

“Hvad var årsagerne til katastroferne i Japan i 2011, og hvilke konsekvenser havde det efterfølgende for området omkring Fukushima-værket?” 

“Hvilken betydning har livsstil, levested og UV-stråling for risikoen for at udvikle hudkræft?”

“Hvilke alternativer findes der til fossile brændstoffer, og kan disse alternativer anvendes lige godt overalt på jordkloden?”

Ovenstående burde vise dig, at en problemstilling skal være åben, så det er muligt at svare bredt og ved brug af de 4 kompetencer. Med andre ord,  en problemstilling må du aldrig bare kunne svare ja eller nej til. Lad os prøve at arbejde videre med problemstillingen om Fukushima-værket. Så kan du se hvordan det kan gøres.

Arbejdsspørgsmål til naturfaglig problemstilling

Ud fra problemstillingen skal du udarbejde et vis antal arbejdsspørgsmål, der kan besvare problemstillingen. Der er intet krav om, hvor mange spørgsmål der er, men der skal være arbejdsspørgsmål fra alle tre naturfag. Oftest kan det betale sig at lave en lille tabel, hvor man skriver spørgsmålene. Nedenstående tabel viser eksempler på arbejdsspørgsmål, men disse spørgsmål kan formuleres, så projektet drejes i den retning I ønsker.  Processen med problemstilling og arbejdsspørgsmål foregår sammen med jeres lærer i perioden fra lodtrækningen og cirka 1-2 uger frem.

Fysik/kemi

• Hvad er radioaktiv stråling?
• Hvilke grundstoffer er radioaktive?
• Hvilke strålingstyper findes der?

Geografi

• Hvordan er jordskorpen opbygget?
• Hvor på jordkloden er der jordskælv?
• Hvad er en tsunami?

Biologi

• Hvad er biodiversitet?
• Hvorfor er radioaktiv stråling farlig for levende organismer?
• Hvad er mutationer?

Når problemstillingen og arbejdsspørgsmålene er på plads, skal I aflevere en oversigt på max 1 A4-side til jeres lærer med problemstilling og arbejdsspørgsmål. 

På selve eksamensdagen skal der afleveres en disposition over selve prøven, sådan som I har tænkt den skal forløbe. Dette kan være i punktform, mindmap eller andet, der giver mening for jer. Det er dog obligatorisk at aflevere dette ark, før prøvens begyndelse. Der skal afleveres ét til læreren og censor. 

De fire naturfaglige kompetencer

Gennem arbejdet på at besvare problemstillingen, er det vigtigt at du får tænkt de fire naturfaglige kompetencer indtænkes. Oftest vil det hele smelte sammen, men nedenstående giver dig overblik over hvad de fire kompetencer handler om:

Undersøgelseskompetencen:

Det er egentlig meget simpelt - er du som elev i stand til at lave en naturfaglig undersøgelse? Har du fulgt med i timerne og lavet forsøg, er svaret ofte ja. Ud fra problemstillingen skal du selv finde/opfinde forsøg, der kan svare på et (eller flere) af dine arbejdsspørgsmål. Eksempelvis - “Hvad er radioaktiv stråling?”. Dette kan undersøges i et lille forsøg med en radioaktiv kilde og en geigertæller. Pointen er dog, om du kan formulere forsøget i en sammenhæng, og bruge din faglige viden og relevante fagord ved forsøget. Lad mig give dig et eksempel:

“Forsøget her viser hvordan det er muligt at måle kernehenfald fra en radioaktiv isotop med en Geigertæller. Hver gang en kerne henfalder, kan jeg hører et bip på tælleren. Nu tænder jeg, og som vi kan høre giver tælleren en hel del bip. Derfor kan jeg nu konstatere at den kilde jeg bruger, rent faktisk er radioaktiv. Nu ved jeg jo ikke hvilken radioaktiv kilde det er, men det kan jeg undersøge i mit næste forsøg, hvor jeg vil se hvor gennemtrængende strålingen er. Jeg vil forresten lige forklare lidt om forskellige strålingstyper først” 

Læg mærke til hvordan forsøget præsenteres ved hjælp af fagord, men også hvordan hypotesen om forsøget præsenteres forud for selve forsøget, og hvordan hypotesen bekræftes. Desuden lægges der an til yderligere et forsøg, samt teoretisk forklaring. Hermed bruges rent faktisk både undersøgelses- og kommunikationskompetencen på samme tid. Undersøgelseskompetencen er altså evenen til at lave et konkret forsøg, og kommunikationskompetencen evnen til at forklare forsøget og teorien med relevante fagord. 

Kommunikationskompetencen:

Evnen til at formulere dig med et naturfagligt fagsprog er meget vigtig, da det er her du viser du har styr på den teoretiske baggrund. Derfor er det klogt at lave en fagordsliste over de vigtige fagord der indgår i både teori og forsøgene. Lad mig prøve at give dig et eksempel:

“Ioniserende stråling er skadelig for arvematerialet DNA, da det kan give mutationer. Hvis mutationerne sker i DNA, der hvor koden for proteiner til cellens delings-cyklus ligger, bliver disse proteiner blive ødelagt. Det betyder at cellen ikke kan lave proteinerne, og cellens delings-cyklus er ude af kontrol. Dette kan medføre at cellen udvikler sig til en kræftcelle. Områderne på DNA der bliver skadet, kaldes for gener. Vi har lavet en model der viser forskellige typer mutationer ”

Læg mærke til, hvordan fagordene bruges naturligt i en mindre forklaring på, hvorfor ioniserende/radioaktiv stråling er skadelig for celler. Ligesom ved undersøgelseskompetencen, handler det om at bruge fagsproget flydende. Lad mig nu give dig et eksempel på, hvordan det ikke skal lyde:

“Den der radiostråling er meget farlig for cellerne, for det giver kræft. Kræft er utrolig farligt, fordi det kan slå dig ihjel. Det er noget inde i cellen der går i stykker, og så går det hele galt. Derfor skal man passe meget på med radiostråling og det der. Hvis man får kræft går cellerne amok. Det er noget i cellekernen som hedder DNA, og det er det som bliver ødelagt”.

Du kan forhåbentlig tydeligt se forskel på de to måder at forklare mutationerne på. Den sidste vil øjeblikkelig medføre, at din lærer eller censor begynder at spørge dybere ind, da der ikke bruges fagrelevante ord eller termer, og sammenhængen er noget rodet. Husk derfor, at en del af forberedelsen også er at tænke fagsprog og sammenhæng ind i projektet. 

Modelleringskompetencen:

Det er sjældent muligt at lave forsøg om alting. Derfor må man nogle gange skulle fremstille en model der viser, hvordan noget kunne tænkes at være undersøgt, eller hvordan noget ser ud. Det kunne eksempelvis være, hvordan måling af partikler fra biler kunne laves, eller hvordan atmosfæren er opbygget. Fordelen med modeller er, at du kan bruge dem til at tale faglighed ud fra. Lad mig give dig endnu et eksempel:

“Ud fra figuren, der viser jordklodens pladetektoniske randzoner, kan det tydeligt ses at Japan ligger i et område hvor flere kontinentalplader mødes. Da kontinentalpladerne ligger oven på et flydende lag af magma, vil de af og til bevæge sig. Det har vi vist på vores model, hvor de to stykker flamingo skulle forestille at være kontinentalplader. Når vi støder dem mod hinanden kan vi se, at de små huse ovenpå står og ryster. Dette simulerer et jordskælv. Hvis der er hav ovenpå pladerne, vil vandet komme i bevægelse. Dette kan skabe en tsunami”

Her er der bragt meget falighed ind med modellen, og det er selve formålet med modellen. Jo bedre modellen er lavet, jo mere faglighed kan der bringes til bordet. Desuden er der i dette eksempel kombineret både en figur (der gerne må vises på computer ved prøven) og en model, der her bringer geografi ind i præsentationen. En tegning med en sol der skinner kan også være en god model, men tænk altid over hvilken faglighed jeres model indeholder - ellers er den spild af tid. 

Perspektiveringskompetence

Her handler det om at vise, at det der arbejdes med har perspektiver der rækker længere ud end naturfagslokalet. Lad mig give dig det sidste eksempel:

“Fordi Japan ligger i et tektonisk aktivt område, har man efter Fukushima-ulykken etableret ekstra bølgebrydere, der kan imødekomme store bølger fra en tsunami. Samtidig har Japan etableret et ekstra sonar-system i havet, der alarmerer om tektonisk aktivitet, selv ved meget svage rystelser. Generelt er det en fordel med et ekstra sonar system - især omkring landområder der ligger ved tektonisk aktive centre. Ved ulykken i Thailand i december 2006, kunne et sådan system måske have gjort, at langt færre mennesker var omkommet”

Her vises det at forståelsen af pladetektoniske bevægelser har ændret den måde mennesker lever på, men også hvordan ulykker kan imødekommes ved hjælp af denne forståelse. Perspektiveringen kan gå i mange retninger. Man kunne også have perspektiveret til forståelsen af den radioaktive strålingspåvirkning af levende organismer. Det bestemmer man selv.

Kort om prøven

Prøven starter med at I finder jeres pladser, og finder noter, papirer, modeller mv. frem. Hvis I har større forsøg, bør I klart have disse sat op dagen i forvejen (husk I har adgang til naturfagslokalet hele tiden, frem til prøvedagen). Herefter går lærer og censor rundt og hilser på jer, og modtager dispositioner. Herefter vælger lærer og censor en gruppe at tale med. Nu præsenterer I jeres modeller, forsøg og teori i den rækkefølge I har tænkt det, i forhold til jeres disposition. Der er ingen regler for hvordan det gøres, det er jer der bestemmer tempoet og indholdet. 

Forud for prøven har jeres lærer forberedt nogle spørgsmål til jeres problemstilling, som læreren vil stille undervejs. Vær ikke bange, men lyt til hvad der bliver spurgt om. 
Prøven foregår roligt, hvor I som elever viser det I har forberedt. Normalt går lærer og censor 2-3 runder, hvorefter der afsluttes når I er færdige. Det er ikke unormalt at man må vente uden for eksamenslokalet i op til en halv time, før man får sin karakter. Hvis andre hold ikke er færdige, og man selv er færdig, må man altså pænt vente udenfor. 

Hvordan får jeg 12 i naturfagsprøven?

Uanset hvordan din undervisning har været i naturfagene i folkeskolen, er det muligt at få succes til den naturfaglige prøve. Det handler om at skabe overblikket gennem din problemstilling og arbejdsspørgsmål. Når først det er på plads, er resten et spørgsmål om at lægge en linje for projektet og målrette det med forsøg, modeller og tilhørende teori - og nej, du kan ikke få alting med, og det er helt naturligt. Det handler om at få det vigtige og centrale med. Tænk over, hvad det er du vil vise og sige - less is more. Det er ikke et spørgsmål om at stå og sniksnakke, men at fokusere på få velvalgte modeller og 1-2 forsøg. 

Din samlede taletid til selve prøven er nemlig overraskende lille. Ofte har hver elev cirka 7-10 minutters samlet taletid på 2 timers prøve. Så det er om at være skarp.

Elevens tjekliste

Her er 10 punkter du skal have opfyldt, hvis du vil have succes til den naturfaglige prøve.  

1. Har du overblik over hvilke fire naturfaglige emner der opgives til prøven?
2. Har du noter til disse fire emner?
3. Har du overblik over dine noter?
4. Har du valgt en gruppe, som du samarbejder godt med og er vant til at arbejde med? (Husk på, at den bedste gruppe ikke er dine homies, du hænger ud med - rent faktisk er det den dårligste gruppe du kan vælge. Vælg en gruppe, hvor du ved der bliver stillet krav til dig)
5. Har du/I lavet en ordentlig problemstilling og talt med læreren om den?
6. Har du/I lavet nogle grundige og uddybende arbejdsspørgsmål i alle tre naturfag?
7. Besvarer dine arbejdsspørgsmål din problemstilling? Hvis nej - så lav dem om. Tal med læreren undervejs.
8. Lav de forsøg I har tænkt jer at bruge mindst 2 gange, så I har overblik over forsøget/forsøgene og den bagvedliggende teori.
9. Har I fremstillet/fundet modeller der er fagligt brede, og dermed viser faglighed?
10. Se det hele fra oven, og spørg dig selv - svarer alt det vi har lavet, rent faktisk på vores problemstilling. Se det således - når vi laver dette forsøg/fremstillet denne model, svarer vi på det spørgsmål, der er en del af problemstillingen fordi…

GoTutor ønsker dig held og lykke med prøven og ønsker du hjælp til den fælles naturfagsprøve – så kontakt os gerne.