Det kan sommetider føles svært at henvende sig til en underviser eller række hånden op i timen, hvis man er i tvivl. Det kan være frygten for at sige noget forkert og modtage negativ feedback eller at blive bedømt ud fra det, man siger.
Karakterer spiller en væsentlig rolle i det danske uddannelsessystem, og fremtidens muligheder afhænger af ens karaktergennemsnit. Angsten for at blive bedømt eller vurderet af sin underviser ses hos mange elever, hvilket resulterer i manglende klassedeltagelse.
Denne frygt kan vi forsøge at komme til livs ved at øve os i at give hinanden feedback på en læringsrig og omsorgsfuld måde. Studerende kan, gennem samarbejde og konstruktiv feedback, virkelig fremme hinandens skriftlige og mundtlige kompetencer! Læs bare her, hvordan det kan gøres:
Gør brug af hinanden
Når man er sammen som klassekammerater, er man så at sige på samme læringsniveau. Man er blevet præsenteret for det samme læsestof, opgaver og undervisning, modsat ens undervisere, der har flere års faglig erfaring og uddannelse bag sig. Det kan derfor være mere bekvemt at øve en fremlæggelse eller spørge om hjælp fra en studiekammerat, der måske har fanget lige netop det, man ikke selv forstod, og som man samtidigt kan føle sig tryg ved og have det sjovt sammen med.
Skab rum for læring
Læring opstår, optages og omdannes bedst i hyggelige omgivelser. Man bør derfor arbejde et sted, hvor man føler sig godt tilpas. Ens personlige udvikling kræver også, at man tør prøve forskellige ideer af uden at føle sig nedgjort eller ydmyget. Af den grund er det enormt vigtigt, at man giver plads til hinanden, lytter og alene giver velovervejet feedback tilbage. Sproget bør vælges med omhu således, at man ikke kritiserer, men konstruerer og bidrager med gode råd til faglige forbedringer. Man kan med fordel afstemme forventninger, inden man starter, og skabe enighed om, hvordan man giver hinanden feedback – og på den måde undgå at ” træde hinanden over tæerne”.
Øvelse gør mester
Det kan være lidt pinligt eller grænseoverskridende at stille sig op foran hinanden og øve en mundtlig fremlæggelse. Pulsen kan stige, kropstemperaturen ligeså, og man kan begynde at ryste på stemme, hænder og nogle gange hele kroppen. I teorien er alle uvante, og nye ting er jo ukendte og kan være farlige; første gang man cykler, ryster man på styret, glemmer at bremse, hvorefter man falder og slår sig. Næste gang ryster man stadig på styret, men man husker at bremse, så man ikke falder. Efter tilstrækkelige gentagelser kan man cykle uden besvær.
Det samme gælder mundtlige fremstillinger. De første gange, man stiller sig op foran hinanden, kan det virke nervepirrende. Efter et par gange vil pulsen måske stige, men man vil ryste dét mindre og slappe mere af. Efter tilstrækkelige gentagelser kan man tale eller fremlægge i plenum uden kropslige forhindringer.
Man kan ligeså styre sin nervøsitet på mange måder. En god idé er at øve stoffet hjemmefra, så man er velforberedt. Gode talere retter primært henvendelse til sit publikum og i mindre grad til talepapiret. Man skal derfor sørge for at have ansigtet rettet mod modtageren. På den måde fremstår man nærværende og sikker i sin sag.
Dernæst kan man i selve fremførelsen være opmærksom på sin vejrtrækning. Ved at blive bevidst om sin vejrtrækning, kan man kontrollere sin puls. Tag nogle dybe vejrtrækninger, og hold gerne pauser undervejs. Hvis man tonser gennem sit stof uden pauser, vil modtageren højst sandsynligt tabe halvdelen af indholdet. Pauser giver tid til tanker hos de lyttende, og det giver tid til at få styr på vejrtrækningen hos taleren.
Min sidemakker er min underviser, fordi vi som studerende kan få glæde og gavn af hinanden, både socialt og fagligt. Gennem konstruktiv feedback kan vi styrke hinandens faglighed, ligesom vi også styrker vores egne måder at kommunikere på. Disse kommunikative kvaliteter vil gøre gavn både i privaten men også i erhvervslivet, hvor samarbejde og den gode tone er nøgleord for et trygt og givende arbejdsmiljø.
Til videre læsning:
Gabrielsen, Jonas (2009): ”Talens magt - Indføring i mundtlig retorik”, Hans Reitzels Forlag, København.
Hansen, J. B. (2016): ”Practices of response in public speaking the transformation of revision techniques into oral feedback”, i: Review of Communication, VOL.16, NOS 2-3, s. 213-221.
DOI: 10.1080/15358593.2016.1187450