Koncentrationsbesvær og uro: 5 råd til at tackle det

Af Ruben Samuel Sørensen 08-04-2019
Koncentrationsbesvær og uro: 5 råd til at tackle det

Har du problemer med koncentrationsbesvær og uro, føles dit hoved som en motorvej, hvor skiltene er skrevet på seks forskellige sprog, og hov, vent, var det ikke et egern …?  Så er du kommet til det rigtige sted, her er nogle råd fra en med det samme problem.

 

Koncentrationsbesvær og uro rammer alle

Koncentrationsbesvær og uro på et niveau, hvor det faktisk hæmmer din hverdag, er ikke forbeholdt folk med dårlig selvdisciplin eller diagnoser. Det er noget, der kan påvirke både folkeskoleelever, universitetsstuderende og chefer for store firmaer. Alle kan opleve at have problemer med at holde fokus og tankerne på rette spor.


Det, der skiller folk, er, hvordan de håndterer deres koncentrationsbesvær og uro, og hvordan det kommer til udtryk. For nogle mennesker sidder uroen i benene, andre roterer eller klikker med kuglepenne. For nogle heldige få zones der blot ud i et minut eller to. Selv om det kommer til udtryk forskelligt, så lider alle af det samme problem. Således er det også muligt at finde inspiration hos andre til, hvordan man bedst udvikler sin egen ”coping mekanisme”.

 

Indse din koncentrationsbesvær og uro er et problem

Det vigtigste er at indse, at man har et problem og at beslutte sig for at gøre noget ved det. Udover det er den eneste forudsætning, at du accepterer, at det ikke kommer til virke hver gang, og at koncentrationsbesvær og uro ikke bare forsvinder.

 

Kend din sårbarhed

Det første skridt mod at få bedre fokus og ro i kroppen er at finde ud af, hvornår du er sårbar over for distraktioner. Find ud af, hvad det er, der distraherer en i en sådan situation, og hvordan du reagerer, når du har mistet dit fokus.

Lad os tage udgangspunkt i et alment eksempel, og ud fra dette gennemgå, hvad der gør, at du mister koncentrationen, og hvordan du genvinder den.

 

Det er mandag morgen, du sidder med en opgave. Opgaven er svær, og ligegyldigt hvad du gør, føler du ikke, at du kommer nogle vegne. Telefonen vibrerer i lommen, og opgaven virker mere og mere irrelevant. Du forsøger dog at arbejde videre, foden begynder at tappe et beat, og du kommer lidt videre. Sidemanden beder dig dog om at stoppe, og det gør du, men nu har du tabt koncentrationen.

 

I en situation som den beskrevet ovenfor, kan det være umådeligt svært at bibeholde sit fokus. Faktisk er det stort set umuligt. Dette er en af de vigtigste lektier, du kan lære, hvis du lider af koncentrationsbesvær og uro.

 

Sådan håndterer du koncentrationsbesvær og uro

Her er 5 af mine mest effektive måder at afhjælpe koncentrationsbesvær og uro:

1)     Separer dig selv fra kilden til din uro og koncentrationsbesvær, altså fjern dig selv eller distraktionskilden fra din person eller opmærksomheds-sfære.

 

2)     Del arbejdsopgaver op i mere overskuelige bidder. Så skal du kun koncentrere dig i små intensive intervaller. Således får du mindre spildtid og mere tid, hvor du rent faktisk arbejder.

 

3)     Søg hjælp med det, der volder dig besvær. Ligegyldigt om det er arbejdsopgaver, tidsplaner, kærestesorger. Hvis det fylder dit hoved og skaber koncentrationsbesvær og uro, så få det ud, få hjælp, og få det løst.

 

4)     Kontroller din rastløshed, Der er intet galt med at være rastløs. Men det kan dræne din og andres koncentration. Her er nogle forslag til, hvordan kan du kan kontrollere din rastløshed.

 

  • Er dit problem hoppen med benet, så find en måde at sidde på, hvor dette ikke er muligt i lige så stort et omfang. Personligt sidder jeg enten med krydsede ankler eller ben, således jeg kun er i stand til at vippe med min fod eller svinge med knæene.
  • Klikker du med kuglepenne, så prøv at få en pen uden klikfunktion. Eller du kan gøre som jeg og lære at rotere den mellem fingrene i stedet, cool party trick og det forstyrrer ikke nogen synderligt.
  • Er du så rastløs, at du ikke kan være i dig selv og har brug for at lave et eller andet, så lav noget konstruktivt. Få en hobby, eller find en aktivitet, du kan lave uden at forstyrre andre. Fx tegne, lave origami, eller små fysiske øvelser. Personligt tegner jeg eller træner min fingersmidighed med nogle små øvelser.

 

5)     Endelig er den nemmeste og mest effektive måde at genvinde eller holde din koncentration. Sørg for, at du har det fysisk godt. Hvis du er træt eller har det dårligt, så er det meget sværere at holde koncentrationen. Derfor er det vigtigt at få sovet og at holde din krop i god fysisk form. Du behøver på ingen måde at træne 3 gange om ugen og gå i seng hver dag klokken 22. Men sørg for, at din krop har det godt. En stærk krop giver et skarpt sind.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

5 grunde til at højtlæsning styrker dit barn
5 grunde til at højtlæsning styrker dit barn

Dette blogindlæg er udgivet som del af vores serie: “Fokus på læsning i juli”.  Der er sto...

Ruben Samuel Sørensen 20-07-2020
Sådan skaber du gode læsevaner
Sådan skaber du gode læsevaner

Du er måske lige startet på et nyt studie eller vendt tilbage efter en lang sommerferie. Læs med her...

Ruben Samuel Sørensen 27-09-2019
Skolearbejde: Sådan prioriterer du mellem afleveringer og lektier
Skolearbejde: Sådan prioriterer du mellem afleveringer og lektier

Gymnasiet kan være en svær størrelse at komme igennem. Der skal være plads til lektier, afleveringer...

Ruben Samuel Sørensen 07-09-2017
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90