Hvordan fungerer engelske hjælpeverber?

Engelske udsagnsord, også kaldet verber, har den samme funktion i en sætning, som danske udsagnsord har. De beskriver en handling, egenskab eller tilstand, som personen eller genstanden i sætningen tager eller har.

Fx:

• I have good news.

• You are doing homework.

• She is a great boss.

På engelsk bøjes verber i tal og person. Det er grundleddet (subjektet) i sætningen, der bestemmer, om det er ental eller flertal, og i hvilken person verbet skal bøjes. Med andre ord, så retter verbet sig efter subjekt. Når to enheder danner par på denne måde, kaldes det concord (dansk: kongruens). Det vil sige, at der skal være overensstemmelse mellem de to enheder, fx subjekt og verballed.

De mest brugte verber på engelsk

De mest brugte verber på engelsk er to be, to have og to do. På dansk betyder to be ”at være”, to have ”at have” og to do ”at gøre”. Pas på! På engelsk bruger man to be på samme måde, som man på dansk bruger både ”at være” og ”at have”.

Fx:

• I am cold = Jeg har det koldt.

• You are happy = Jeg er glad.

Når verbet skal beskrive en handling, der foregår lige nu, så skal verbet bøjes i nutid, også kaldet present tense på engelsk. Present betyder ”nu”, og den grammatiske betydning af tense er ”tid” på dansk. Alle tre verber er uregelmæssige verber, hvilket vil sige, at de ikke følger de almindelige regler for, hvordan verber bøjes.

Fx:

These dogs are cute. = These dogs er 3. person flertal, fordi der er flere hunde, og det omhandler hverken dig selv eller den person, du snakker med. These dogs kan altså erstattes med they, og derfor skal verbet to be også bøjes i 3. person flertal, hvilket er are.

Fx:

She has good friends. = She omhandler kun en person, som hverken er dig selv eller den, du snakker med. Derfor er det 3. person ental, og derfor skal verbet to have bøjes på samme måde, hvilket er has.

Fx:

I do my homework every day. = I handler om en person og om dig selv. Derfor er det 1. person ental, og verbet to do skal bøjes på samme måde, hvilket er do.

Når et udsagnsord (eller et verbum) ikke er bøjet, så kaldes det et infinitiv-verbum. Den måde, man danner et infinitiv-verbum, er ved at sige to + et ikke-bøjet verbum.

Fx:

• to do

• to have

• to be

• to eat

• to play

Hjælpeverber på engelsk

To do, to have og to be er de meste brugte hjælpeverber, fordi de både kan være hovedverbet i en sætning, dvs. det eneste verbum i sætningen, eller et hjælpeverbum i en sætning, dvs. et af flere verber i en sætning. På engelsk kaldes hjælpeverber for auxiliaries. Når der kun er et verbum i en sætning, kaldes det et simpelt verballed. Når der er flere verber i en sætning, dvs. at der er mindst et hjælpeverbum og et hovedverbum, kaldes det for et komplekst verballed.

• Eksempel ⇒ Verbum ⇒ Sætningsform ⇒ Dansk oversættelse

• I am warm ⇒ to be ⇒ simpelt verballed ⇒ Jeg har det varmt.

• You are tired ⇒ to be ⇒ komplekst verballed ⇒ Du er træt.

• She has a hat ⇒ to have ⇒ simpelt verballed ⇒ Hun har en hat.

• We have talked ⇒ to have ⇒ komplekst verballed ⇒ Vi har snakket.

• You do the dishes ⇒ to do ⇒ Simpelt verballed ⇒ I tager opvasken

• They are doing well ⇒ to do ⇒ komplekst verballed ⇒ De klarer sig godt

Hjælpeverber i datid på engelsk

Når verbet skal beskrive en afsluttet handling, der foregik i fortiden, så skal verbet bøjes i datid, som på engelsk hedder past tense. 

Fx:

She was a good friend. = She omhandler kun en person, som hverken er dig selv eller den, du snakker med. Derfor er det 3. person ental. Handlingen foregår også i fortiden, og derfor skal verbet bøjes i datid. Verbet bliver derfor til was.

Fx:

You did a good job. = You omhandler kun en person, som er den person du snakker med. Derfor er det 2. person ental. Handlingen foregår også i fortiden og derfor skal verbet bøjes i datid. Verbet bliver derfor til did.

Fx:

We had a good time. = We omhandler flere personer, som er inklusiv dig og den person, du snakker med. Derfor er det 1. person flertal. Handlingen foregår også i fortiden, og derfor skal verbet bøjes i datid. Verbet bliver derfor til had.

I engelsk grammatik findes der ikke nogen særskilt bøjetid for handling, der vil foregå i fremtiden. For at udtrykke dette bruger man nogle andre bøjetider og specifikke hjælpeverber, der hedder modalverber.

Sammentrækninger

Uanset hvilket sprog der tales, så bruger man sproget forskelligt, afhængigt af om man er til engelskundervisning eller skriver en sms til vennerne. Dette gælder også på engelsk, hvor der er forskel på skriftsprog og talesprog. Derfor er det vigtigt at vide, før man går i gang med at skrive engelsk, om at man skal skrive formelt eller uformelt. Forskellen mellem de to er nemlig nem at spotte, da pronomenerne og verberne bliver trukket sammen, når man benytter sig af et uformelt sprog. På engelsk kaldes dette contractions.

Afhængig af omstændighederne, så kan forfatteren til teksten selv vælge, om der skal være sammentrækninger eller ej. Det vigtigste er, at man er konsekvent med sit valg hele vejen igennem. At blande formelt og uformelt kan nemlig være forvirrende for læseren. Den eneste undtagelse til dette er en skønlitterær tekst, hvor der er friere rammer.

Ved verbet to be i nutid erstatter man det første bogstav med en apostrof. For verbet to have kan man ikke lave en sammentrækning ved 3. person ental, men med alle de andre erstatter man de to første bogstaver med en apostrof. Man kan ikke lave sammentrækninger med verbet to do uden, at der er en nægtelse.

Nægtelser på engelsk

På dansk, når en normal sætning bliver lavet om til en negativ sætning, så bliver ordet ”ikke” sat ind efter verbet for at udtrykke nægtelsen. På engelsk er ordet for ”ikke” not, og ligesom på dansk sætter man det ind efter verbet.

Fx:

• I am not happy.

• You were not going to the party.

• She has not replied yet.

• We had not agreed to that.

• You do not have to do that.

• They did not give up.

Sammentrækninger

Man finder flest sammentrækninger i negative sætninger, selvom de også bruges i positive sætninger. I en negativ sætning kan man vælge mellem to forskellige måder at lave sammentrækninger. For verber, der også kan sammentrækkes, når de er positive, har to forskellige måder, man kan lave sammentrækninger. Fælles for dem alle er, at den mest normale måde at lave sammentrækninger i en negativ sætning er ved at slå verbet og nægtelsen sammen til et ord og lave o'et i not om til en apostrof. Dette gælder både, når verberne bøjes i nutid og datid.

Pas på!

Your/You’re og It’s/Its: Husk at you’re og it’s er sammentrækninger af you are og it is. Det vil sige, at det ikke er det samme som your og its, som begge er possessive pronomener og fortæller noget om en persons ejerskab.

Fx:

• You’re good at this = Du er god til det her.

• Your dress is green = Din kjole er grøn.

• It’s good for you = Det er godt for dig.

• The jewel regains its shine = Juvelen genvinder sin glød.

They’re/Their/There: Husk at they’re er en sammentrækning af they are. Det er ikke det samme som their, som er et possessivt pronomen, og there, som betyder “der” og kan passe ind i flere ordklasser.

• They’re almost done = De er næsten færdige.

• Their coats are missing = Deres jakker mangler.

• There are two cats on the table = Der er to katte på bordet.

GLOSER FOR GRAMMATISKE ORD PÅ ENGELSK

• Subjekt / grundled = subject

• Udsagnsord = verb

• Pronomen = pronoun

• Ental = singular

• Flertal = plural

• Nutid = present tense

• Datid = past tense

• Ejestedord / possessivt pronomen = possessive pronoun

• Sammentrækning = contraction

• Hjælpeverbum = auxiliary

• Nægtelse = negation

• Simpelt verballed = simple verb phrase

• Komplekst verballed = complex verb phrase

• Formel = formal

• Uformel = informal