Det er blevet almindeligt at tale om, at op mod 20% af en årgang er i matematikvanskeligheder og mange også matematikangst. Det kommer dog an på, hvordan man tester og hvordan man vælger at definere matematikvanskeligheder. Læs i dette indlæg mere om, hvad matematikvanskeligheder og matematikangst er og hvorfor matematikundervisningen har mange iboende faldgruber.
Hvad er matematikvanskeligheder?
En definition hedder sig, at eleven er gået i stå i forhold til normaludviklingen af matematikfaget; en relativt vag definition. For hvis normen er, at eleverne skal kunne mere, tidligere i deres skolegang, så vil det være naturligt at konkludere at der er flere elever, der potentielt set kommer i vanskeligheder.
En anden udfordring med denne definition er, at den sammenligner eleven med en norm, altså er det ikke elevens præstationer i sig selv som er afgørende, men kun i forhold til andre, kan man sige noget om eleven. Hvis vi skal sammenligne os selv med andre for at kunne sige noget om os selv, er selvværd og selvtillid under hårdt pres.
At være i matematikvanskeligheder adskiller sig fra at have matematikvanskeligheder. Den semantiske forskel er væsentlig, for er man i vanskeligheder, peger årsagen ikke på eleven, men miljøet som eleven er i. Hvis man taler om at have matematikvanskeligheder, er det noget eleven har med sig og det bliver definerende for elevens identitet.
Matematikundervisning
Intet andet fag i Folkeskolen har potentialet til at fremprovokere så stærkt negativ emotionelle reaktioner som matematik kan. Måske kun badet efter idræt kan, men ellers ikke. Vi taler om matematikangst og elever i matematikvanskeligheder, men ingen steder taler vi fx om historieangst eller elever i danskvanskeligheder.
Jeg mener, at matematikundervisning har mange iboende faldgruber, som man som underviser skal være opmærksom på. Når man har lært addition, skal man trække fra. Når man kan trække fra, skal man gange og sådan fortsætter det. Vi bliver aldrig færdige og sover man lidt i timen eller har man en dårlig måned, er der potentielt risiko for, at man har misset noget man skal bruge for at komme videre i faget på et senere tidspunkt.
Til forskel kan man godt have en dårlig måned i dansk og glippe romantikken og stadig klare sig fint i dansk. Anderledes forholder det sig i matematik. Det er på mange måder et nådesløst fag. Mange elever kan heller ikke se anvendeligheden af matematik – hvorfor skal vi lære det her? Hvornår får jeg nogensinde brug fra trigonometri til at måle højden på en flagstang?
I matematikken skal vi også hele tiden bygge videre på det vi har lært. Og det i sig selv kan stresse og mange elever får aldrig følelsen af at være tilstrækkelige og følelsen af at være gode nok. Elever i matematikfaget får sjældent lov til at nyde deres succeser og hvile i det de lige har mestret. Så snart vi kan det, så er vi videre.
En klog mand fortalte mig engang en meget rammende analogi. Han sammenlignede progressionen i matematik med en skitur han var på med sine yngre sønner. De fulgtes ad i skiliften op til toppen af en bjergtop. Og de startede samme sted med afsæt fra toppen. De yngre sønner var hurtigere og dygtigere. De ventede på deres far ved første bjergkam. Her stod de og varmede sig i solen, mens de nød udsigten ud over dalen. De inhalerede dybt den kolde alpeluft og sukkede glædesfyldt over, hvor de var og ventede på deres lidt langsommere, mere forsigtige far. Så snart faren omsider nåede frem til dem, sagde de, ”Så kan vi komme videre!”, og så susede de afsted. Faren fik aldrig lov til at nyde sin anstrengelse, han skulle videre med det samme for at kunne følge med, og det udmattede ham og til sidst tog det modet fra ham.
Hvis man i matematiktimen hele tiden har en opfattelse af at være langsom og bagud, så internalisere man til sidst problemet. Matematikproblemet går fra at være et problem foran eleven, til et problem i eleven. Det må være mig der er problemet og ikke matematikken, tænker elever i matematikvanskeligheder ofte.
Der hersker også en 0-fejls kultur, som jeg vil påstå er mere gældende i matematikundervisning end i andre fag. Børn er bange for at fejle. De er bange for at føle sig dumme og de er bange for at blive udstødt af flokken.
Fejlen er en forudsætning for læring. Hvis børn er bange for at fejle i matematik, lærer de ikke det stofområde de sidder med, og konsekvensen er at de falder mere bagud. Det bliver sværere at komme tilbage.
Hvad er matematikangst?
Matematikangst er et studeret fænomen. Så studeret at nerovidenskaben også har kortlagt, hvordan hjernen reagere, når matematikangsten opstår. Når børn lider af matematikangst, kan aktivitet males i neurale netværk, der viser smerte og frygt. Det kan også males i amygdala, som kan påvirke andre områder af hjernen. Amygdala håndtere bl.a. frygt og forsvarsreaktioner og frigiver stresshormon – et adrenalin ved frygt. Aktivitet i amygdala giver kropslige reaktioner som hjertebanken, øget blodtryk og øget opmærksomhed. I sådan en emotionel overvældelse, kan eleven selvsagt ikke lære noget.
Det er også blevet almindeligt at tale ud fra Arne Engströms 4 faktorer, som kan være årsager til matematikvanskeligheder:
- Neurologiske faktorer: Kognitiv funktionsnedsættelse
- Psykologiske faktorer: Fx lavt selvværd, lav selvtillid, matematikangst
- Sociale faktorer: Miljø, ophav, fx sprogligt understimuleret
- Didaktiske faktorer: Uhensigtsmæssig undervisning
En interessant og håbefuld observation er, at kun det neurologiske er en indre årsag. Psykologiske- sociale- og didaktiske årsager er alle betinget af miljømæssige påvirkninger. Miljø kan vi alle være med til at ændre på og hjernen er plastisk; den kan ændre sig.
Hvis vi skaber trygge miljøer og læringssituationer uden frygt, viser neurologisk forskning at man kan genskabe synapser af neurale forbindelser af glæde og nysgerrighed ved matematik. Og her berører vi den altafgørende variabel: Læreren. Det er læreren og underviseren, der har magten til at gøre forskellen.
Hvad kan vi gøre?
Der er flere muligheder for, hvad vi kan gøre for at komme matematikangsten til livs og mindske de matematikvanskeligheder mange elever befinder sig i.
- Skab frygt frie læringssituationer
- Start der, hvor eleven er tryg.
- Find ud af hvad eleven kan og bliv på det niveau længe
- Byg elevens selvtillid op
- Hyld fejlen! At hylde fejl er en forudsætning for læring. Opstil en hypotese, afprøv den, lær af den. Lær elever at fejle produktivt. Gør det uperfekte til idealet
- Lad eleverne hvile i deres sejre længere. Lad dem mærke sejrens rus og nyde glæden efter en anstrengelse. På den måde bygger du elevens selvværd op.
Lektiehjælp i matematik kan også være en måde at hjælpe eleven som oplever matematikvanskeligheder. Hos GoTutor har vi stor erfaring i 1-1 undervisning, som hjælper elever på deres niveau og med deres udfordringer. Vigtigst af at bliver undervisningen i elevens tempo, væk fra det hurtige ræs i skoleundervisningen.