Hvad er en synopsis?

Hvis du går i gymnasiet, vil du helt sikkert på et tidspunkt opleve at skulle skrive en synopsis. Men hvad er egentlig en synopsis?

Formålet med en synopsis

En synopsis kan være flere forskellige ting og have forskellige formål. Her kigger vi på, hvad en synopsis er i gymnasiet, nemlig en gennemarbejdet skriftlig tekst, der danner grundlag for en mundtlig eksamen. Det er ikke meningen, at denne skriftlige opgave skal kunne stå alene - den er et samtaledokument, du skal bruge ved den mundtlige eksamen.

En synopsis giver et kort samlet overblik over, hvad opgaven går ud på. Her præsenterer du dit emne, hvordan det er afgrænset, og hvilke problemstillinger det er opgavens formål at illustrere og besvare. Synopsen sammenfatter opgavens vigtigste pointer og kommer omkring de undersøgelser og metoder, der er anvendt i opgaven, samt resultaterne. Gem mellemregningerne til den mundtlige fremlæggelse.

Synopsen er ikke en afsluttet og lukket rapport, der omfatter alt, hvad du gerne vil fremlægge og formidle vedrørende dit projekt. Den er snarere en udvidet disposition, der på struktureret vis kommer omkring projektets forskellige elementer.

Det er en stor fordel ved den mundtlige eksamen, at teksten er nem at overskue. Det er også en vigtig pointe at huske, at spørgsmål, synopsen lægger op til, skal du kunne besvare og have fuldstændig styr på under den mundtlige eksamen.

Din synopsis skal:

• Vise, hvad formålet med din opgave er
• Sammenfatte hovedpointer og fakta
• Diskutere de materialer, teorier og metoder, du har brugt
• Have en konklusion, der sammenfatter problemstillingerne i forhold til problemformuleringen
• Sætte emnet/problemstillingen i perspektiv, herunder stille spørgsmål til yderligere undersøgelser
• Skabe overblik
• Være kort og og præcis
• Være struktureret.

Omfanget af en synopsis

En synopsis vil typisk være på 3-5 sider ud over forside, litteraturliste og eventuelle figurer, tabeller og lignende. Ikke for kort, ikke for lang. Aftal med din lærer, hvad der forventes i forhold til sidetal.

Der vil være mange interessante og vigtige detaljer, der ikke er plads til i synopsen. De gemmes til den mundtlige fremlæggelse. Synopsen giver altså en kort redegørelse for de vigtigste punkter og rammer, en sammenfatning, ikke en total gennemgang af baggrunden, argumentationen, konklusionen osv. Den er ikke en forkortet udgave af opgaverapporten.

Opbygning af en synopsis

En synopsis har typisk nogle faste hovedpunkter. De vigtigste punkter er disse:

• Forside
• Indledning
• Problemformulering
• Problemstillinger
• Materialer, metoder og teorier
• Delkonklusioner
• Sammenfattende konklusion
• Litteraturliste.

Forside

På forsiden skriver du dit navn og din klasse, opgavens titel, faget og niveauet.

Indledning

En kort og præcis præsentation af opgaven: Hvad handler opgaven om, hvorfor har du valgt emnet, hvad er spændende ved netop dét emne eller lignende. Indledningen lægger op til problemformuleringen, der kommer herefter.

Problemformulering

Opgavens problemformulering skal fortælle, hvad projektet helt specifikt går ud på. Den formuleres som et spørgsmål, der gerne vidner om en undren. Pas på, at den ikke bliver for bred - sørg for et tydeligt fokus.

Din problemformulering skal hænge direkte sammen med konklusionen.

Problemstillinger

Her stilles alle de underspørgsmål, der rummes i opgaven. Det vil sige alle de spørgsmål, som det er nødvendigt at undersøge for at belyse og besvare spørgsmålet i problemformuleringen. Vær opmærksom på, at du kommer omkring de forskellige taksonomiske læringsniveauer: redegørelse, undersøgelse og diskussion

Redegørelsen beskriver vigtige pointer og sammenhænge i materialet eller de anvendte teorier. Her hverken forklares eller diskuteres, tænk beskrivelse. Udgangspunktet er spørgsmål af typen: "Hvad ...?"

Undersøgelsen beskæftiger sig med forklaringer, årsager og sammenligninger. Det er her, du skal analysere, udlede, udvælge, sammenholde. Spørgsmål, der er relevante her, er af typen: "Hvorfor ...?"

I diskussionen skal du argumentere for eller imod konkrete løsninger eller synspunkter. Spørgsmål, der er rettet mod dette taksonomiske niveau, er typisk af formen: "Hvordan ...?"

Materialer, metoder og teorier

Det er din opgave tydeligt at vise, hvordan du er nået frem til dine svar på de spørgsmål, der indgår i opgaven. Det gøre du ved at forklare og diskutere de materialer, metoder og teorier, du har anvendt. Vær kritisk, stil spørgsmål. Det er vigtigt at reflektere over data, metoder, teori osv.

Hvis du har anvendt metoder, som ikke er benyttet i dit materiale, er det en god idé at skelne mellem dem.

Delkonklusioner

Delkonklusioner er svar på de forskellige underspøgsmål, du har formuleret i forbindelse med dine problemstillinger. Du kan fx nummerere dem, sådan at et underspørgsmål og svaret på spørgsmålet har samme nummer. Det gør det let for læseren at se, hvilket spørgsmål du konkluderer på.

Du skal ikke komme med en lang og uddybende forklaring på de enkelte problemstillinger, den gemmer du til den mundtlige fremlæggelse. Her nævner du blot de vigtigste punkter.

Alle underspørgsmål og problemstillinger i opgaven besvares med en tydelig angivelse af, hvilke metoder og teorier der er benyttet.

Sammenfattende konklusion

Den sammenfattende konklusion besvarer problemformuleringens spørgsmål. Det er vigtigt, at du sørger for, at der er en direkte sammenhæng mellem problemformuleringen og konklusionen. Og at du kan argumentere for din konklusion. Altså at du med de anvendte data, metoder, teorier mv. kan underbygge de svar, du præsenterer i konklusionen.

Perspektivering

I forbindelse med konklusionen eller umiddelbart efter kan du komme med en perspektivering. I perspektiveringen kan du:

• Hæve dig op og kigge på dit emne eller din problemstilling fra andre vinkler og perspektiver
• Reflektere over, hvad dine resultater kan have af betydning og konsekvenser
• Pege på de større linjer
• Sætte problemstillingen ind i en bredere sammenhæng
• Komme med handleanvisninger
• Komme med forslag til, hvad der fremover kan undersøges
• Diskutere, hvilke begrænsninger dine valg har medført.

Litteraturliste

Her listes materialer, du har arbejdet med undervejs, og som du selv har fundet og valgt - altså ikke de undervisningsmaterialer, der er benyttet af læreren. Dine kilder kan være såvel bøger som film, videoer mv. Skriv dem op i alfabetisk rækkefølge.

Mundtlig eksamen på baggrund af din synopsis

Ved en eksamen, der inddrager en synopsis, bedømmes du på både:

• Den skriftlige fremstilling (synopsen)
• Den mundtlige fremstilling
• Din evne til at gå i faglig dialog om opgaven.

Den skriftlige og den mundtlige del hænger sammen og skal supplere hinanden. På den måde skal din synopsis understøtte den mundtlige del af eksamen.

Din synopsis skal give læseren - her lærer og censor - et overblik over, hvad du har undersøgt i din opgave, og hvordan du har gjort det. Når du skriver din synopsis, må du gerne gøre det klart, hvad du vil uddybe mundtligt, og omvendt skal du gerne under den mundtlige fremstilling referere til synopsen.

Din mundtlige præsentation må gerne afvige fra det, du har skrevet i synopsen. Måske har du fundet andre relevante oplysninger i eksamensperioden, som kan være med til at perspektivere dit emne.

I dialogen med lærer og censor skal du inddrage både synopsis og din mundtlige fremstilling, hvor det er relevant.

Bedømmelse af dit arbejde

Du bliver ikke bedømt på eller får karakter for din synopsis alene. Du bliver bedømt på din samlede indsats - synopsis, mundtlig fremstilling og faglig dialog - herunder på, hvordan du bruger synopsen under den mundtlige eksamen.