I dansk politisk historie er der en række milepæle, og nogle af de mest markante er helt afgjort Thorvald Staunings regeringsperiode samt hans største politiske bedrift, Kanslergadeforliget. Men hvem var politikeren og personen bag dette skelsættende forlig? Og hvorfor var der brug for politisk indgriben på netop dette tidspunkt? Alt dette kan du læse mere om i dette blogindlæg, som bl.a. er baseret på GoTutors erfaring med lektiehjælp i historie og lektiehjælp i samfundsfag og ikke mindst skrevet af en af GoTutors dygtige lektiehjælpere.
Thorvald Stauning – en markant politiker
Siden den danske grundlov blev skrevet under i 1849 og dermed banede vejen for demokrati i Danmark, har der været en række politikere og statsledere, der har skilt sig ud fra flokken. Den tidligere socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, må siges at være en af disse. Over to perioder sad Stauning som dansk statsminister i mere end 15 år – hvilket gør ham til den længst siddende danske statsminister siden enevældens afslutning.
Staunings kaotiske privatliv
Selvom Thorvald Stauning var en yderst markant politiker, der opnåede rigtig store resultater med Socialdemokratiet, så levede han et, til tider, lettere kaotisk liv udenfor Christiansborg. Stauning voksede op i et håndværkerhjem i indre København, hvor han voksede op med sin far, Peter, der arbejdede som karetmager, og sin mor, Caroline. Det var et fattigt hjem, hvor en høj arbejdsmoral var en kerneværdi. Dette var noget Stauning tog til sig, både privat og senere i sin politiske karriere. Allerede som ti-årig begyndte han at arbejde sideløbende med sin skolegang. Han blev i slutningen af 1800-tallet udlært som cigarsorterer, og læste under sin læretid ligeledes tysk på den aktivistiske skole Studentersamfundet. Stauning var altså allerede fra de unge år en fokuseret og ambitiøs mand. Der var dog også en skyggeside hos den fremsprudlende unge mand. Mange kilder beskriver Stauning som lettere alkoholiseret samt ekstraordinært pigeglad. Gennem sit liv havde han flere koner, og havde midlertidigt også en affære med Sylvia Pio, datter til stifteren af Socialdemokratiet, Louis Pio.
Staunings vej ind i politik
Som beskrevet, var Stauning ikke blot ud af en arbejderfamilie, men også selv på vej til at skabe sig en erhvervskarriere. Derfor var det oplagt for den unge Stauning at melde sig ind i Danmarks arbejderparti, Socialdemokratiet, som 17-årig i 1890. Han var allerede fra 1894 aktiv i den danske arbejderbevægelse, der anses som en af de mest indflydelsesrige og bedst organiserede arbejderbevægelser i Europa. Stauning stillede første gang op til Folketinget i 1901, men måtte vente til 1906 med at blive medlem. Herfra så han sig ikke tilbage. Selvom han i sine indledende år i Folketinget havde en relativ beskeden rolle, var han så populær internt i Socialdemokratiet, at han i 1910 blev valgt som P. Knudsens efterfølger som formand for Socialdemokratiet. I perioden 1913-1920 spillede Stauning en yderst central rolle, som en del af den radikale mindretalsregerings parlamentariske grundlag, hvor han bl.a. havde en vigtig rolle i forhandlingerne om Grundloven og dens ændringer tilbage i 1915.
I 1916 fik Stauning sin første ministerpost som Kontrolminister i den radikale regering under ledelse af C. TH. Zahle. Under første verdenskrig markerede han sig desuden ved at engagere sig stærkt i Internationalens (international sammenslutning af socialdemokratiske partier overalt i Europa) kamp for fred.
Staunings politiske gennembrud
Efter kongen i 1920 valgte at afskedige regeringen Zahle, fordi han mente at deres handlinger i forbindelse med påskekrisen havde været i strid med grundloven, oplevede man store demonstrationer i det indre København. Det var fagbevægelsen der anførte disse demonstrationer og gik så langt som at varsle med en generalstrejke. Denne trussel om strejke udnyttede Stauning på taktisk genial vis, og fik i samme ombæring for alvor bevist sit værd som politisk leder. Efter valget i 1924 endte Stauning som sejrherre og kunne danne sin første socialdemokratiske regering. 1920’erne bød dog på økonomiske problemer, hvor også Socialdemokratiet og Stauning her ikke kunne opnå flertal for en kriseplan i 1926. Dette betød at regeringen måtte gå af, og ved det nye valg blev Stauning og Socialdemokratiet afløst af en Venstre regering. Stauning måtte dog kun vente på sidelinjen i tre år, inden han i 1929 igen kunne kalde sig statsminister – og i denne regeringsperiode fik Stauning og Socialdemokratiet for alvor skabt sig et eftermæle.
Efter børskrakket på den amerikanske børs i oktober 1929 ramte en økonomisk krise hele verdenen. Denne krise ramte også Danmark, og forårsagede derfor en kriseplan fra Stauning og hans regering, som var støttet af Radikale Venstre. Dette resulterede i Kanslergadeforliget, som blev skrevet under den 30. januar 1933. Kanslergadeforliget blev Staunings helt store politiske bedrift, og gjorde hans allerede voksende popularitet endnu større.
I 1935 blev der igen udskrevet valg, hvor Socialdemokratiet gik til valg på det legendariske slogan ”Stauning eller Kaos”. Dette valg skulle cementere Staunings status og give genlyd langt ind i fremtiden. Socialdemokratiet opnåede nemlig hele 46,1% af stemmerne – det højeste stemmetal nogensinde. Staunings sidste regeringsperiode var dog ikke så rosenrød som de foregående, og flere gange var han i undertal, bl.a. ved forslaget om en ny grundlov i 1939. Den aldrende Stauning blev samme år afløst af Hans Hedtoft som formand for Socialdemokratiet, men han huskes endnu som ham, der gav Socialdemokratiet det helt store gennembrud i dansk politik.
Hvad var Kanslergadeforliget?
Selvom Stauning i dag er en kultfigur i dansk politisk historie, så havde hans politiske karriere en udløbsdato. Hans største politiske bedrift, Kanslergadeforliget, lever dog videre endnu i dag.
Verdenskrisen og baggrunden for Kanslergadeforliget
Verdenskrisen har sit højdepunkt 24. oktober 1929, med børskrakket på den amerikanske børs. Denne dag er blevet kendt som den sorte torsdag.
Efter første verdenskrig blev arbejdsløsheden virkelig lav, fordi produktionen og landbruget havde været spændt efter krigen, og nu kunne opblomstre igen. Folk havde penge igen, og med den større efterspørgsel på en masse råvarer efter krigen, oplevede man en relativ god konjunktur og vækst efter krigen. Derudover er der et stort udbud af luksusvarer, som ikke blev købt under krigen pga. panikken og faren man følte. Tyskland lader efter krigen bare seddeltrykkeriet køre, hvilket betød at der kom en hyperinflation, og tyskernes valuta havde nu ingen værdi.
Efter krigen blev samlebåndsproduktionen af biler opfundet. Henry Ford var manden bag dette, og med det enorme udbud af biler, medførte også opfindelsen af betalingssystemet.
Mange amerikanere troede på den hurtige gevinst, og over en million mennesker satte deres penge i aktier. På bare fire år, steg aktierne med over 400 %. Børskrakket 24. oktober 1929 ramte derfor enormt hårdt. Det var nemlig den almene mand, der var blevet snydt af kapitalisterne, og som nu havde mistet alt hvad de ejede. Arbejdsløsheden var enorm, og køerne foran suppekøkkenet blev længere og længere. I løbet af et år havde 2,5 millioner amerikanere mistet deres arbejde. De arbejdsløse blev bragt i en fortvivlet situation, da processen var selvforstærkende. Folk fik færre penge at komme og arbejde for, og da efterspørgslen faldt, måtte mange fabrikker lukke. Det påvirkede også mange andre end amerikanerne, da eksporten til USA fuldstændig forsvandt. I Chile stod kobberproduktion for 80% af deres eksport, og over 10.000 måtte forlade deres job, da deres eksport til USA ikke længere var muligt. Der var ikke megen hjælp at hente fra staten, da den også var gået bankerot. Mange søgte ind mod storbyen, hvilket efterlod byer fuldstændigt mennesketomme.
Der var ikke meget at gøre for staten, og de bad derfor befolkningen om at holde hovedet oppe og være optimistiske. Der foregår en massiv destruktion af fødevarer i USA, da der var så højt udbud, men ingen havde råd til at købe det, og derved håbede de på, at de kunne mindske udbuddet og dermed sætte prisen op.
Dette gjorde mange oprørske, de havde altså ikke tiltro til at den nuværende statsmodel virkede, og derfor blev de ekstreme partier større. Mange mente at det var kapitalisternes skyld, og derfor voksede kommunismen.
Verdenskrisen i Danmark
I Danmark ramte krisen også. USA trak deres lån tilbage fra de europæiske magter. Danmark var i datiden et af de lande der havde den største eksportrate til udlandet, dette fik naturligvis en stopper nu. Det var derfor specielt landbruget, der blev ramt af den faldende eksport. Efterspørgslen eksploderede efter første verdenskrig, men dette viste sig at være en camouflage på længere sigt. Landbrugsproduktionen voksede kraftigt i takt med, at man udforskede nye metoder og teknologisk udvikling. Denne overproduktion var en fare for alle, men specielt for et land som Danmark, der var så afhængig af deres eksport. Dette sås bl.a. på antallet af tvangsauktioner på landet som voksede fra 485 i 1929 til 2043 i 1932. Mange landmænd var utilfredse med denne situation, og derfor samledes de i en ny organisation, LS - Landbrugernes Sammenslutning.
Dette fik naturligvis politisk ørenlyd, og de ugunstige forhold hos landmændene, samt den stigende arbejdsløshed i byen, gjorde at der var lagt op til et forlig hos politikerne. Det var en socialdemokratisk og radikal regering, som havde magten - dog havde de ikke overtal, og derfor skulle de bruge støtte fra enten Konservative eller Venstre.
Hvad indeholdte Kanslergadeforliget?
Dette blev til Kanslergadeforliget, der blev underskrevet den 30. Januar 1933. Forliget indebar følgende:
En nedsættelse af kronekursen
Dette resulterede i, at landmændene fik flere kroner for det de eksportere til udlandet. Derudover fik Venstre også et tilskud til slagtning af kreaturer med i forliget, som skulle forhindre at landmænd måtte slagte deres kreaturer uden at få noget økonomisk udbytte.
Et etårigt forbud mod lockout og strejker
Der blev i forliget åbnet op for mere offentligt arbejde, bl.a. byggeri af boliger, og dette forbud skulle sikre stabilitet og sikkerhed på arbejdspladsen.
Socialreformen (Kendt som socialminister K.K. Steinckes socialreform)
Det bemærkelsesværdige ved Kanslergadeforliget var dog, hvordan Socialdemokratiet, med socialminister K.K. Steincke i spidsen, fik en socialreform med i forliget. Socialreformen bestod af fire love, hvor de to mest fremtrædende for velfærden var loven om offentlig forsorg, der erstattede den tidligere fattiglov fra 1891 og loven om folkeforsikring, der betød at staten øgede deres finansielle støtte til sygekasserne, og at ens muligheder for at få del i ydelserne blev indkomstbestemt. Det mest centrale i denne socialreform var, at der blev indført et rettighedsprincip. Opfyldte man en række kriterier, havde man ret til at modtage ydelser, uden at miste sine rettigheder, som beskrevet under fattigloven fra 1891. Socialreformen blev set som den første systematisering af sociale ydelser – noget som politikere senere skulle tage op.
Hvad har Kanslergadeforliget af betydning i dag?
Kanslergadeforliget lagde altså grundlag for de kommende årtiers politik, hvor velfærdsstaten og generelt større statslig indblanding i højere og højere grad blev set som en helt naturlig ting i det danske samfund.
Kanslergadeforliget blev indgået samme dag, som Adolf Hitler blev indsat som kansler i Tyskland. Derfor blev denne demokratiske perle ligeledes et symbol på, hvordan Danmark valgte demokratiet fremfor en udemokratisk leder, som tilfældet blev i Tyskland. Kanslergadeforliget, med Thorvald Stauning i spidsen, dannede altså grundlag for mange af de værdier, som alle danskere i dag lever under.