Gymnasietiden er en herlig størrelse, som jeg med glæde tænker tilbage på. Men der er også punkter, som jeg ville gøre om, hvis jeg kunne hoppe tilbage i tiden eller blot fortælle mit 16-årige jeg, hvordan hun skulle begå sig i gymnasiet. Hvis du selv befinder dig midt i gymnasietiden, så kan du med fordel overveje, om du vil implementere disse 3 råd. De kan godt anbefales!
1. Gymnasietiden skal nydes – drop fremtidsbekymringerne
Det evige spørgsmål til familiemiddagene går nogenlunde som følger (og indsæt blot dit eget navn, så kender du det med garanti): “Nårh, Christina – hvad skal der så ske efter gymnasiet?”. Det vidste jeg da virkelig ikke. Men jeg følte, at jeg burde have et svar klar. Og bare rolig – det gør du ikke! Da jeg startede i 3.g vidste jeg stadig ikke, hvilken vej jeg skulle fortsætte ned ad, når studenterhuen var sat på. Men jeg følte med mig selv, at jeg skulle starte på et eller andet. Ikke fordi mine omgivelser havde plantet forventninger, men fordi jeg selv følte, at det var det rigtige. Jeg skulle bare til København og starte på universitetet, og jeg var klar-parat til det nye liv.
Men hvad pokker skulle jeg studere? Det endte med en beslutning, som jeg selv følte var gennemtænkt, men i virkeligheden nok ikke helt var det. Så jeg havnede på et forkert studie. Og det er der absolut intet i vejen med! Det er jo svært at forudse, hvordan et studie helt præcis passer én. Men hvis jeg kunne, så ville jeg fortælle mit 18-årige forvirrede jeg, at hun skulle slå bremsen i, tage et sabbatår og tænke sig om. Det hele skal nok gå.
2. Brug mere tid på de svære fag i gymnasietiden
Hvor ville jeg dog ønske, at jeg havde lagt lidt flere kræfter i fx samfundsfag, som jeg afsluttede i 1.g. Dengang synes jeg, at faget var svært og kedeligt, og jeg afsluttede med et 4-tal på mit eksamensbevis. Jeg fortryder inderligt, at jeg ikke gav den gas og kæmpede for at forstå faget. Ikke fordi jeg nødvendigvis vil have en højere karakter stående på mit karakterblad. Fordi jeg skulle have bevist over for mig selv, at jeg godt kan overkomme en udfordring – for dem møder man i dén grad mange af på universitetet! Hvis jeg nu bare havde læst alle mine lektier og spurgt min omgangskreds om hjælp, så var jeg sikkert kommet en del længere. Om ikke andet havde jeg da bevist over for mig selv, at jeg var i stand til at kæmpe for noget svært og gøre mit bedste.
3. Brug mere tid på læsning
Det giver lidt sig selv, at man skal læse sine lektier – de bliver ikke givet for sjov. I gymnasiet fokuserede jeg meget på mine skriftlige afleveringer, og jeg prioriterede altid dem først. Det er i mine øjne (stadig) ikke forkert, men jeg ville ønske, at jeg havde brugt mere tid på læsning. Jeg læste alt det, jeg havde overskud til, men lets face it; jeg kunne nok godt have brugt lidt mere tid. Dét har jeg faktisk tænkt over mange gange – jeg kunne have nået meget mere, hvis jeg havde brugt min tid korrekt. Underviserne stiller ofte spørgsmål, der refererer direkte til de tekster, I har læst til undervisningen. Og så er der altså fine point at hente hjem til årskarakteren!
Husk, denne karakter ender jo også på eksamensbeviset som en del af dit samlede gennemsnit. Du behøver ikke gå skuffet og utilfreds i seng søndag aften, hvis du ikke har nået at gennemlæse alle teksterne til perfektion. Men gør dit bedste og sørg i det mindste for at have læst overskrifterne og de første par linjer i hvert afsnit, hvis du ikke kan nå hele teksten. Så er du i det mindste opdateret på, hvad det handler om.
Husk nu også, at du kun får én gymnasietid – du vil tænke tilbage på den mange gange. Find en balance mellem skole og fritid, som fungerer for dig. Men gør dit bedste hele vejen; så er du nu engang godt rustet på alle parametre.