Den skriftlige opgave er en disciplin, du skal mestre, uanset om du går i folkeskolen eller gymnasiet.
Du vil blive bedømt for dine opgaver, og hver bedømmelse kan afgøre, hvad dine fremtidsmuligheder bliver. Så meget desto vigtigere er det, at du fokuserer på at blive skarp i dine skriftlige kompetencer, i din evne til at formidle og til at skabe en levende tekst med en god dynamik og solide argumenter. Men det er svært. Har man ikke noget overblik, kan det være en rigtig stor udfordring. Følger du nedenstående trin, vil du hurtigt få overblik over din opgave. Jeg er sikker på det vil give dig bedre muligheder for at få en god karakter.
Læs opgaveformulering og bilag grundigt
Med en skriftlig opgave følger altid en opgaveformulering af en art. Somme tider medfølger der også bilag, som f.eks. artikler og statistikker. Det vigtigt, at du giver dig selv god tid til at læse opgaven grundigt igennem. Du må ikke lade dig stresse af et fyldt eksamenslokale, og lyden fra de mange elever som taster løs. Du er ikke håbløst bagud. Alle dem, der allerede er i gang, kan være ved at begå en alvorlig fejl ved at skrive løs, uden at have fået alle detaljerne fra teksten med. Det skaber tit en rodet start på opgaven. Det er et førstehåndsindtryk, du ikke vil give din læser. Hvis opgaven indeholder bilag, er det en god idé at understrege de vigtige passager i teksten. Skriv dem op på et stykke papir. Hvad du gerne vil bruge dem til? Hvad de er et udtryk for? Hvorfor er de vigtige?
Lad være med at stresse – reflektér helt igennem
Hvad enten du sidder derhjemme og kæmper med danskstilen, eller sidder og sveder i et eksamenslokale, er der én altafgørende faktor, der altid gør sig gældende – refleksion. Det er vigtigt at få organiseret dine refleksioner, så du bliver klar over de fremtrædende pointer i opgaven.
Når du i ro og mag har læst opgaven igennem, er det en fordel at bruge noget tid på at reflektere over opgaven. Går du for hurtigt i gang med at skrive, flyver pointerne ofte lidt i øst og vest. Måske bliver argumenterne ikke afsluttet ordentligt, hvilket kan være meget forstyrrende at læse. Struktur giver point i bedømmelsen.
Reflekter
Det er derfor en fordel, at du bruger lidt tid på at reflektere over det, du lige har læst. Eventuelt kan du skrive nogle af de vigtigste pointer, du når frem til, ned på et stykke papir. Organiser herefter pointerne efter relevans. Flyt evt. rundt på pointerne, for at undersøge hvilken rækkefølge, der skaber den bedst mulige struktur. Det giver dig et rigtig godt overblik over opgaven og en tjekliste, som du kan gennemgå, når du føler dig færdig til sidst. Du sikrer dig på den måde, at du har fået det hele med. Du kan samtidig let tjekke, om noget trænger til en finpudsning.
Overvej hvad du gerne vil sige med opgaven – hvad er budskabet?
Når du har skrevet dine pointer ned, bliver det nemmere for dig at bestemme opgavens hovedfokus og budskab. Ofte er der noget, du først bliver klar over undervejs, men kan du reflektere sig frem til en overordnet pointe eller et slags hovedargument allerede i refleksionsfasen, har du et mål at arbejde mod. Det gør ofte skriveprocessen lettere, når du har en forestilling om, hvordan opgaven skal afsluttes. Dels skal du ikke bruge lige så meget energi på at nå frem til en konklusion undervejs, hvilket betyder mere fokus og energi til de sproglige detaljer. Dels kan du tage det roligt, når du skal runde opgaven af, hvis du allerede har tænkt konklusionen igennem, og eventuelt har noteret den i refleksionsfasen.
Husk konklusionen
Opgavens konklusion er vigtig at fokusere på. Konklusionen er kronen på værket, og det er det sidste, man læser som eksaminator eller censor. Din konklusion kan blive svag, hvis den ikke støtter sig op ad de gode argumenter, du har fremført undervejs, eller hvis den slutter brat, fordi din energi er brugt op. Det efterlader ikke opgaven med et særlig godt helhedsindtryk. Dét er virkelig ærgerligt, hvis du har skrevet en rigtig god opgave. Selvfølgelig kan du ramme en naturlig begrænsning i form af det maksimale antal sider eller anslag, der altid følger med opgaven. I den situation kan du være nødsaget til at gennemlæse teksten for lange og vævende formuleringer, overflødige pointer og lignende. Det er en skam at skulle slette, og du skal gøre det med omtanke. Men det er også en skam at lave et virkelig gennemarbejdet oplæg, hvis du ikke kan ramme målet til sidst.
Arbejdsmetoden er en smagssag
Den skriftlige opgave er en udfordring, der kan løses med et væld af tilgange og uendelige værktøjer. Nogle udvikler sin helt egen personlige skabelon, der sidder på rygraden og bare ligger i fingrene, når der skal skrives. Andre har det bedre med at følge en bestemt og mere håndgribelig fremgangsmåde. Dette indlæg har forsøgt at formidle en række overordnede råd, som mange forhåbentlig vil kunne bruge, men det er altid en smagssag, og det er virkelig vigtigt at mærke efter, hvordan du godt kan lide at arbejde.