Hver node i systemet repræsenterer en af de syv grundtoner i musikken: C, D, E, F, G, A og B(på dansk H), som også kaldes stamtonerne. De læses forskelligt alt efter, hvilken nøgle du bruger, da de er med til at afgøre tonehøjden. Nøglerne hjælper med at der ikke kommer for mange bi-linjer(de linjer som du selv sætter) og sikre at et instrument der spiller dybt eller højt har et nodesystem der er overskueligt. Derfor kan nodesystemet angives med forskellige nøgler, som angiver, hvordan du skal læse noden/tonen. Der anvendes tre forskellige nøgler, med hver sin tone som udgangspunkt, så nodesystemet bliver, så overskueligt som muligt. Nøglerne står altid angivet i starten af et nodesystem.
Indholdsfortegnelse:
G-nøglen – Til de høje toner (den mest brugte)
F-nøglen – Til de dybe toner
Klaversystemet kombineres
C-nøgle – Den bruges sjældent
Oktavering i nodesystemet
Skift mellem nøglerne
G-nøglen – Til de høje toner (den mest brugte)
G-nøglen er den mest brugte nøgle. Den kaldes også diskantnøglen og fortæller dig at tonen g, den over midter-c´et, er placeret på anden linje i nodesystemet. G-nøglen snor sig omkring den nodelinje, hvor g er beliggende.
Hvornår bruges denne?
Den bruges ofte hvis tonerne ligger over midter-c´et. Ofte bruges til at noter højre hånd til klaver og melodier til sange og sangbøger.
F-nøglen – Til de dybe toner
F-nøglen fortæller at tonen f, under midter-c´et, er placeret på fjerde linje i nodesystemet. De to prikker i F-nøglen er på hver sin side af nodelinjen, hvor f er placeret. F-nøglen kaldes også basnøglen, da bastonerne oftest noteres i f-nøglen.
Hvornår bruges denne?
Den bruges ofte hvis tonerne ligger under midter-c´et. Ofte bruges denne til at noter venstre hånd til klaveret, da det også er bastonerne i klaverspillet der spilles med venstre hånd.
Klaversystemet kombineres
Som ovenstående afsnit fortæller, bruges både g- og f-nøglen i forbindelse med klaverspil. Det gør at klaversystemet udvider nodesystemet, så det svarer til et nodesystem med 11 nodelinjer og ikke blot 6, med hvor den midterste nodelinje er udeladt. Det betyder at midter-c´et ligger mellem de to nodesystemer.
Klaversystemet rummer altså både dybe og lyse toner og derfor bruges det ofte i mange sammenhænge og ved sammenspil.
C-nøglen – Den bruges sjældent
C-nøglen (eller C-clef) er et musiktegn, der angiver, hvor tonen C befinder sig på nodelinjerne. Den kan placeres forskellige steder på nodesystemet.
Hvornår bruges den?
C-nøglen er fleksibel og kan placeres på forskellige linjer for at gøre nodelæsning mere praktisk. Den bruges især til instrumenter og sangstemmer, der spiller i mellemregistret, så de undgår for mange hjælpestreger. Hvis f.eks. en bratschist skulle læse i G- eller F-nøglen, ville noderne enten være for høje eller for lave, hvilket ville kræve mange hjælpestreger.
Hvordan fungerer C-nøglen?
C-nøglen ser ud som et fancy "B" med en pil, der peger på den linje, hvor tonen C er placeret.
Der findes flere varianter, men de mest almindelige er:
- Altnøglen (C4-nøglen) – Placerer tonen C4 (midter-C) på den tredje linje i nodesystemet. Bruges primært til bratsch (viola).
- Tenornøglen (C4-nøglen på fjerde linje) – Placerer C4 på den fjerde linje og bruges til trombone, fagot og cello i høje registre.
Oktavering i nodesystemet
Oktavering i nodesystemet handler om at flytte en node eller en passage op eller ned med præcis en oktav (8 toner). Dette gøres enten ved at skrive noderne direkte i en anden oktav eller ved at bruge særlige notationstegn for at undgå for mange hjælpestreger. Oktavering er en smart måde at flytte en passage op eller ned uden at overfylde nodesystemet med hjælpestreger.
Hvordan angives oktavering?
8va
· Spil en oktav højere.
· Skrives over noderne og betyder, at de skal spilles en oktav over den skrevne tonehøjde.
· Bruges ofte for højere toner for at undgå for mange hjælpestreger.
8vb
· Spil en oktav lavere
· Skrives under noderne og betyder, at de skal spilles en oktav lavere.
· Bruges især i basstemmer eller for klaverets venstre hånd.
15ma og 15mb
· To oktaver op eller ned
· "15ma" over noderne betyder to oktaver højere.
· "15mb" under noderne betyder to oktaver lavere.
Skift mellem nøglerne
Nøgleskift betyder, at man ændrer nøglen (clef) midt i et musikstykke. Det bruges, når et instrument eller en stemme bevæger sig ind i et nyt register, hvor en anden nøgle gør nodelæsningen lettere. Nøgleskift gør det nemmere at læse musik, når et instrument eller en stemme bevæger sig ud af sit normale leje. Det bruges ofte i stryger-, blæser- og vokalmusik samt på klaver for at sikre en mere overskuelig notation.
Hvorfor bruger man nøgleskift?
Undgå for mange hjælpestreger:
· Hvis en melodi bevæger sig langt over eller under nodesystemet, kan et skift gøre noderne mere overskuelige.
Tilpasning til instrumenter:
· Instrumenter som cello, trombone og fagot skifter ofte mellem basnøgle, tenornøgle og violinnøgle, afhængigt af om de spiller dybt eller højt.
I vokalmusik:
· Når en sanger går fra et dybt leje til et højt, kan skift mellem f.eks. bas- og tenornøgle gøre det nemmere at læse.
Hvordan angives nøgleskift?
Når en ny nøgle introduceres, skrives den direkte i nodesystemet dér, hvor skiftet sker. Musikeren fortsætter så med at læse i den nye nøgle.
Eksempler på nøgleskift
· Cello starter ofte i basnøgle, men skifter til tenornøgle og senere violinnøgle i højere passager.
· Klaver har fast G-nøgle (højre hånd) og F-nøgle (venstre hånd), men kan midlertidigt skifte nøgler, hvis en stemme bevæger sig meget i registeret.
· Trombone spiller normalt i basnøgle, men skifter til tenornøgle i høje toner.