Fem apps der kan gøre din eksamen til en leg

Publiceret: 02-05-2016
Fem apps der kan gøre din eksamen til en leg

Solen begynder at stå højere på himlen, fuglene synger og træerne bliver grønnere. Foråret er på vej og dermed begynder en periode, som for mange elever er lig med pensumlæsning og eksamenstress. I vores digitale medietid er der et hav af programmer og apps, der kan assistere dig i eksamensperioden, endda helt uden at det på nogen måde er snyd.

I dette indlæg vil 5 uundværlige eksamensapps blive introduceret – god læselyst og gør dig selv den tjeneste, at tjekke dem ud! Nogle af dem er ganske gratis, og andre koster mellem 7-13 kr.

#1: Eksamensparat

En professionel rådgiver og psykolog har udviklet en app, som indeholder 29 øvelser, der kan hjælpe dig med at blive helt klar til eksamen. Idéen er, at du sammensætter din egen værktøjskasse af øvelser, som passer til netop dine behov. Det kan være, nervøsitet før eksamen, søvnproblemer, skriveblokering og perfektionisme. Hver situation giver adgang til 3-4 relevante øvelser, samt en lang række brugbare tips og råd.

Tre af øvelserne er gratis, og de andre øvelser kan du købe dig til. Prisen for dem er mellem 7 og 19 kr.

#2: Evernote Peek

Evernote Peek er en app udviklet målrettet til eksamen. Du laver dine egne eksamensspørgsmål på baggrund af dit pensum, og så kan du bruge Evernote Peek til at tage en eksamensquiz, hvor du netop bliver testet i dit eget pensum.

Denne eksamensapp er gratis.

#3: Sleep Alert 

Vi kender det alle sammen. Midt i eksamenslæsningen bliver øjnene tungere, og pludselig bliver en lille blunder til en større søvnpause. I al sin enkelthed sporer app’en, om du arbejder og giver et alarmlignende signal, hvis den mener, at du er faldet hen. Det kan lyde temmelig irriterende, og Sleep Alert kan også hurtigt blive din værste fjende, men ikke desto mindre er den et ganske brugbart værktøj for søvnige studerende.

Denne eksamensapp er gratis.

#4: Exam countdown

Denne app kan være medvirkende til at danne dig et overblik over alle dine eksaminer og dermed mindske den uoverskuelige følelse, som mange eksaminer inden for kort tid kan medføre. I denne app kan nemlig notere, hvornår du skal til eksamen, se nedtælling til eksamen og lave to-do lister, få eksamenstips og meget mere!

Denne eksamensapp er gratis. 

#5: Studievaner

Studievaner er en forberedende app, hvor der er lagt vægt på hypnose. Den er udviklet af hypnotisøren Jacob Strachotta. App’en er både henvendt til folk, der står for at skulle til eksamen, men også til studerende generelt, som måske har brug for gode råd til at rette op på dårlige vaner. Eksempelvis kan du få hjælp til at udrydde overspringshandlinger, øge din koncentration og blive mere motiveret.

Denne eksamensapp er gratis. 

Der er altså masser af hjælpemidler og tips til din eksamen – en eksamensapp er kun én af dem.

Del artiklen

Vil du høre mere om lektiehjælp?

  • Styrk dit barns trivsel og motivation

  • 100% fokus på dit barns unikke behov

Du vil måske også synes om

Den fællesfaglige naturfagsprøve  - alt du skal vide som elev!
Den fællesfaglige naturfagsprøve - alt du skal vide som elev!

Den fællesfaglige naturfagsprøve i folkeskolen er en prøve, der afslutter naturfagene biologi, geogr...

Jesper Sohel Andersen 01-01-2023
NV-eksamen
NV-eksamen

Det første år på gymnasiet vil du møde faget Naturvidenskabeligt Grundforløb, også kaldet NV, hvis d...

Caroline Dreyer 04-02-2022
5 gode råd til en bedre mundtlig eksamen
5 gode råd til en bedre mundtlig eksamen

Årets sidste eksaminer er lige om hjørnet - og du er måske en smule nervøs. Det er de fleste. Men vi...

Publiceret: 16-06-2020
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90