Opgaveoverblik: Få styr på din opgave

Af Ruben Samuel Sørensen 03-03-2020
Opgaveoverblik: Få styr på din opgave

Foråret nærmer sig, og for landets gymnasieelever betyder det ofte mange store opgaver – blandt andet i forbindelse med eksamener og andre prøver. Det kan være svært at få et overblik, når man skal skrive en større opgave; men det er vigtigt at have en rød tråd, og derfor kommer her nogle råd til, hvordan man kan få et bedre overblik over sin opgave.

Hold styr på overblikket

Det er vigtigt, at man holder sig indenfor den tidsramme, som er sat for opgaven. Jo længere tid man har til at skrive en opgave i, jo lettere kan det være at miste sit overblik. Man skal også sørge for at holde sig indenfor begræsningerne på indholdet; der kan være sat et maksimum eller minimum for antallet af tegn i en opgave, og det er vigtigt, at man holder sig indenfor dette. Disse begrænsninger er endnu et sted, hvor man let kan miste overblikket, hvis man har mange idéer, men samtidig ikke ved, hvor meget hver idé kommer til at fylde i opgaven – derfor kan man med fordel bruge:

Dispositioner og mindmaps

En god og nyttig metode er at lave en disposition. Her får man overblikket ved at få sat alle ens idéer i system, så det ikke er så uoverskueligt. Når man skal skrive en stor opgave, kan man have utroligt mange idéer til, hvad denne skal indeholde, og der er derfor større risiko for, at opgaven bliver rodet, eller at man glemmer visse pointer. Dette sker, fordi man mangler overblik, men det kan løses med en disposition. Dispositionen kan også hjælpe med et overblik over antal sider og tegn. Hvis man skriver en opgave, som er begrænset i sideantal, kan det være vigtigt at danne sig et overblik over hvor meget, de forskellige emner i opgaven skal fylde. Med en disposition kan man nemt beslutte og notere sig, hvor meget de forskellige dele af opgaven skal/må fylde. På den måde undgår man at have skrevet alt for mange sider og være nødt til at slette en masse, som man har brugt tid på at skrive.

En anden metode, som minder om dispositionen, er at lave et mindmap. Dette er smart til de personer, der er mere visuelle. Man får nemlig et billedligt overblik over opgaven, og man kan på den måde nemmere finde hoved og hale i sine pointer.

Hold øje med tiden

Det er vigtigt også at have et overblik i forhold til den tidsbegrænsning, der er på opgaven. Hvis man fx skal skrive 10 sider i løbet af en uge, er det svært, hvis man sidder den sidste dag og stadig mangler 9 sider. Her kan det være en rigtig god idé at lave en lille kalender, der indeholder det, man skal nå i løbet af de forskellige dage. Man kan med fordel også lave en tidsplan i sin disposition, hvis det er rarest at have overblikket samlet ét sted. 

Hvis man holder godt øje med tiden, er man sikker på, at man når at få skrevet hele sin opgave – og samtidig kan man få arbejdsbyrden fordelt ligeligt på dagene. 

Husk det sjove!

En sidste vigtig ting, når man planlægger sin opgave, er, at man også sætter tid af til fornøjelser. Selvom det er vigtigt, at man får skrevet en god opgave, er det også vigtigt at sætte tid af til at lade hjernen bearbejde de indtryk og tanker, den har fået. Det hjælper faktisk på idéerne og koncentrationen, hvis man tager lidt tid væk fra opgaven; kom endelig ud og led tankerne hen på noget helt andet – så har du fornyet energi, når du vender tilbage! Det er også vigtigt, at man får nok søvn, da det er under søvnen, at mange indtryk bearbejdes af hjernen. 

Der er mange ting at huske under opgaveskrivning – men med ovenstående råd er du godt på vej. 

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

SRP emner i samfundsfag
SRP
SRP emner i samfundsfag

Hvis du har valgt at skrive SRP i samfundsfag, er der et hav af emner at tage fat i. Dog kan det i b...

Clara Van Vo 27-01-2023
Overvejer du at skrive SRP i dansk?
SRP
Overvejer du at skrive SRP i dansk?

Dette indlæg blev udgivet den 27. sep 2016 og omfatter regler der ikke længere er aktuelle for opgav...

Ruben Samuel Sørensen 27-09-2016
Alt om SRP - den fulde guide til din SRP
SRP
Alt om SRP - den fulde guide til din SRP

SRP er den helt store opgave i gymnasiet, og i dette indlæg finder du alt om SRP - den fulde guide t...

Elisabeth Lysholm Olsen 18-12-2023
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90