Den skriftlige eksamen i fransk i 9. klasse

Af Lene Møller Nielsen 28-04-2025
Den skriftlige eksamen i fransk i 9. klasse

En skriftlig prøve i fransk, som enten er obligatorisk eller frivillig. Har du trukket fransk, skal du både op mundtligt og skriftligt (læs mere om mundtlig eksamen i fransk i 9 klasse).


Prøvens opbygning (i alt 3 timer):

Del 1 (1 time uden hjælpermidler)

  • Lytteøvelser: Lyt til lydfilerne og svar på spørgsmål. Læg især mærke til, om du skal sætte et eller flere krydser, og om du må lytte til de enkelte øvelser en eller to gange.

  • Læseøvelser: Læs tekster og svar på spørsmål (fx multiple choice). Læg især mærke til, om du skal sætte et eller flere krydser.

Del 2 (2 timer med ordbog, uden skriveprogrammer)

  • Sprogøvelser: Vælg de rigtige ord og sætninger.

  • Skriveopgave: Skriv en kort tekst (200-300 ord) baseret på en opgave med tekst og billeder om fransk kultur og samfund. Læg mærke til situation, genre og modtager.


Hvordan foregår det?

Du arbejder på computeren via siden testogprøver.dk.

Lytning, læsning og sprogøvelser bliver rettet automatisk.


Hjælpemidler:

Del 1: Ingen hjælpemidler.

Del 2: Du må bruge ordbøger og grammatikoversigter, men kun de godkendte. Du må ikke bruge Word eller andre skriveprogrammer, der retter stavning og grammatik.


Bedømmelse:

Karakteren bliver samlet ud fra alle opgaver (lytning 25%, læsning 25%, sprogøvelser 15% og skrivning 35%).

Det handler om, at du forstår, bruger og kan skrive tysk, og at du også kan vise viden om tysk kultur og samfund samt forholde dig til tekstens modtager og situation.


Gode fif: 

Husk at læse grundigt, hvad hver enkelt opgave går ud på i alle øvelser. De kan ligne hinanden, men nogle gange skal du sætte et kryds, andre gange flere. Nogle gange må du høre en lydfil en gang, andre gange to. Nogle gange skal du tolke for at svare, andre gange står svaret i teksten.

Du må gerne bruge ordbøger i anden del med grammatikopgaver og stil. Det er vigtigt, at du er blevet god til at bruge ordbogen inden prøven. Under de enkelte ordbogsopslag er der forslag til, hvordan ordet bruges i sammenhæng i sætninger.  Her kan du med fordel stjæle med arme og ben. Så får du nogle typiske vendinger med, og det trækker op. Du kan også se i ordbogen, hvordan ordet bøjes. Det skal du især bruge i grammatikopgaverne i starten af anden del.

Husk at indflette ting, du ved om landet, i din stil og sammenlign med Danmark. Det trækker op. Hvis du fx skal forestille at skrive til en elev i Frankrig, så tag noget med i brevet, du ved, om skoler i Frankrig og fortæl, hvordan det er her. Det trækker op. Brug også gerne typisk franske navne og lad det foregå i franske byer.



Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. GoTutor har stor erfaring med eksamenshjælp.

Mød forfatteren:

Billede af

Uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium i 1998 og har siden da undervist i folkeskolens ældste klasser. Primært i dansk, engelsk, historie og kristendom. Har opdraget to naturvidenskabelige børn og arbejder stadig på sin hund.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Guide til den mundtlige eksamen i finansiering på HHX
Guide til den mundtlige eksamen i finansiering på HHX

I Finansiering B går du til en mundtlig eksamen, der både tester din evne til at analysere, præsente...

Lene Møller Nielsen 25-08-2025
Guide til den mundtlige eksamen i Teknikfag – Byggeri og energi på EUX
Guide til den mundtlige eksamen i Teknikfag – Byggeri og energi på EUX

Med dette indlæg kan du blive klogere på eksamen i Teknikfag – Byggeri og energi på EUX. Vi har lave...

Lene Møller Nielsen 03-09-2025
Guide til den mundtlige eksamen i tyrkisk
Guide til den mundtlige eksamen i tyrkisk

Hvis du har Tyrkisk på A- eller B-niveau, kan du komme til en mundtlig eksamen. Her får du et samlet...

Lene Møller Nielsen 01-09-2025
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90