Der kan være mange årsager til, at man ikke har fået det karaktergennemsnit, som man havde håbet på. Dette skal dog ikke sætte en stopper for ens muligheder for at komme ind på drømmestudiet. Man behøver nemlig ikke at være begrænset af sine karakterer. Man kan altid forsøge at blive optaget igennem kvote 2. Men ved at ansøge herigennem, kan der være en række krav, alt efter hvilken uddannelsesinstitution, man søger ind på. Dette skal man have undersøgt forinden. Samtidigt er kvote 2 på mange måder mere tidskrævende og mere usikkert at søge ind igennem end ved at ansøge igennem kvote 1. Dette blogindlæg sætter fokus på de forskellige optagelsesmuligheder man har og vigtigheden i at undersøge hvilke specifikke krav.
Kvote 1
I forhold til optagelsesreglerne for kvote 1, så sker optagelsen alene på baggrund af ens karaktergennemsnit fra gymnasiet. Hertil kan der være en række specifikke adgangskrav i form af fag, som man skal have haft på et højere niveau i gymnasiet, førend at man kan søge om optagelse. Samtidig skal det nævnes, at hvis der er flere ansøgere til en uddannelse end der er studiepladser, vil de ansøgere med det bedste eksamensresultat blive tilbudt en plads først og derefter de næstbedste. Derfor må kvote 1 også opfattes som en mere overskuelig, men benhård vej ind på en videregående uddannelse.
Kvote 2
Ser man efterfølgende på kvote 2, kan man, modsat kvote 1, godt blive optaget, selvom man ikke har fået de bedste karakterer i gymnasiet. Her bliver ansøgerne nemlig vurderet på deres kvalifikationer for at kunne starte på den pågældende uddannelse. Altså ikke kun på deres karaktergennemsnit. Denne vurdering tager udgangspunkt i forskellige elementer alt efter hvilken uddannelsesinstitution og hvilken uddannelse, man har søgt ind på. Nogle uddannelsesinstitutioner har deres helt egne optagelseskrav og procedurer ved specifikke uddannelser eller studieretninger. Her skal man blandt andet kunne dokumentere en bestemt egenskab eller udarbejde en motiveret ansøgning. Som ansøger bør man derfor undersøge dette i god tid.
Derudover skal det nævnes, at hvis man ønsker, at blive vurderet i kvote 2, skal ens ansøgning sendes afsted på et tidligere tidspunkt, end ved kvote 1. Dette tidspunkt kan også variere fra de forskellige uddannelsesinstitutioner. Det er derfor fornuftigt at holde sig orienteret. Samtidigt er der uddannelsesinstitutioner, der ikke benytter sig af kvote 1 og 2. De har deres egne optagelseskrav.
Man er aldrig garanteret at blive optaget. Derfor kan det for nogle være en ide at forsøge at forbedre sine chancer ved at søge den samme uddannelse både igennem kvote 1 og 2. På den måde bliver man først vurderet på ens faglige niveau fra gymnasiet. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan man blive vurderet på ens andre kvalifikationer. Hvis man er meget usikker på, om man kan blive optaget på en specifik uddannelse, kan man altid undersøge hvilke muligheder, man har for at komme ind på andre uddannelser eller studieretninger. Der er nemlig mange uddannelser, der efterfølgende kan føre til de samme jobs.
Kvote 2: Det skal du være opmærksom på
Hvis man ønsker at søge om optagelse igennem kvote 2, skal man i god tid sætte sig ind i ansøgningsproceduren samt hvilke specifikke adgangskrav, der er på netop den uddannelse, man søger ind på. På de fleste uddannelser vil der blive set på ens andre relevante kvalifikationer. Eksempelvis hvad man tidligere har arbejdet med, om man har arbejdet som frivillig samt været på højskole eller i udlandet. Dertil kan man blive mødt med et krav om at skulle udarbejde en motiveret ansøgning eller en portfolio. Hvad enten du er i gang med en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse eller holder dit første eller måske dit andet sabbatår, og du overvejer at søge ind igennem kvote 2, så er det altid en fornuftig ide at have fokus på, hvordan du på bedste vis kan forbedre dine muligheder for optagelse igennem relevant arbejde eller ved at tilegne dig selv nye kompetencer.