Bliv klar til mundtlig eksamen

Af Ruben Samuel Sørensen 28-04-2016
Bliv klar til mundtlig eksamen

Du sidder og skal til at forberede dig til en mundtlig eksamen. Eksamen er lige om hjørnet, og din nervøsitet stiger. Men spørgsmålet er bare: Hvordan forbereder du dig bedst til en mundtlig eksamen? Hvordan tackler du den nervøsitet, der følger med, når du går til eksamen? Her er en guide til noget, der virker for mig.

Jeg har igennem min gymnasietid og universitetstid gået til rigtig mange mundtlige eksaminer, og jeg er lige nervøs hver gang. Jeg lider nemlig af eksamensangst, men jeg har lært at bruge det til min fordel. Jeg har faktisk oplevet til mundtlige eksaminer, at mine lærere slet ikke registrerede, at jeg var nervøs, trods det at mit hjerte hamrede med 180 i timen. Kunne du tænke dig at gøre mig kunsten efter?  Så læs med videre.

Øv dig til mundtlig eksamen

Hver gang jeg skal til mundtlig eksamen bruger jeg rigtig lang tid på at øve mig mundtligt inden. Det lyder måske lidt underligt og sige og sige din eksamenspræsentation højt for dig selv, men på sigt hjælper det dig. Om du præsenterer for dig selv, en væg, et spejl, dine forældre, din ven eller kæreste gør som sådan ikke en forskel. Prøv bare at tænk på The Sims. Der står simmerne og taler i timevis foran spejlet uden de syntes, det er mærkeligt.

Ved at øve dig finder du også ud af, hvor du måske hakker lidt i det, og hvor du måske ikke er helt sikker i dine formuleringer. Bare dét at du er opmærksom på de her steder, gør at du kan arbejde med din nervøsitet. Når du rammer de steder, hvor du ikke er helt sikker i dine formuleringer, kan du vælge at gøre to ting, der gør, at du fremstår mere selvsikker. Du kan enten holde en kunstpause på 4-5 sek., inden du går videre, eller du kan tage en tår vand. En tredje ting du kan gøre er at trække vejret dybt.

Dybe og rolige vejrtrækninger kan være med til at dæmpe din nervøsitet til mundtlig eksamen, da du føler en form for kontrol ved at styre din vejrtrækning.

Dit kropssprog kan også være en måde at fremstå mere selvsikker til en mundtlig eksamen. Virker dit kropssprog selvsikkert, så kan det også hjælpe dig til en god eksamenssituation. Det kan faktisk også overbevise dine lærere om, at du har fuldstændig styr på stoffet. Ret ryggen. Brug dine arme til at gestikulere og understrege dine pointer. Vær ikke bange for at bruge dine hænder aktivt, mens du taler. Hellere at du overdriver dit kropssprog, end at du sidder genert og rør dit hår eller gnider dine hænder. Jeg siger ikke, at du skal mestre alle de her ting på en gang til din næste mundtlige eksamen. Derfor må et sidste råd på vejen være: Fake it, until you make it.

Held og lykke til eksamen!

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Guide til den mundtlige eksamen i finansiering på HHX
Guide til den mundtlige eksamen i finansiering på HHX

I Finansiering B går du til en mundtlig eksamen, der både tester din evne til at analysere, præsente...

Lene Møller Nielsen 25-08-2025
Guide til den mundtlige eksamen i Teknikfag – Byggeri og energi på EUX
Guide til den mundtlige eksamen i Teknikfag – Byggeri og energi på EUX

Med dette indlæg kan du blive klogere på eksamen i Teknikfag – Byggeri og energi på EUX. Vi har lave...

Lene Møller Nielsen 03-09-2025
Guide til den mundtlige eksamen i tyrkisk
Guide til den mundtlige eksamen i tyrkisk

Hvis du har Tyrkisk på A- eller B-niveau, kan du komme til en mundtlig eksamen. Her får du et samlet...

Lene Møller Nielsen 01-09-2025
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90