Der er rigtig mange myter og rygter om hvad der sker på Area 51. Det vrimler med fortællinger om UFO’er og marsmænd, men hvad er Area 51? Læs med her og bliv klogere på basens historie.
Hvad er Area 51?
Area 51 er en luftfartsbase i den amerikanske delstat Nevada, tilhørende The United States Air Force - det amerikanske flyvevåben. Basens egentlige navn er Homey Airport, eller Groom Lake, men I folkemunde - og i visse officielle papirer - er den kendt under det ovennævnte navn, Area 51.
Hvor betegnelsen Area 51 kommer fra er lidt et mysterie, men ifølge CIA (det amerikanske efterretningsvæsen) er der tale om en notering på et kort fra The Atomic Energy Commission over Nevada. Basen ligger lige ved siden af det der var Area 15, men Area 51 optræder ikke på det kort der omtales af CIA. Basen bruges til at teste det nyeste og mest hemmelige luftfartsteknologi og er derfor velbevogtet og omringet af en vis mystik.
Basens historie
Blandt konspirationsteoretikere er Area 51 der, hvor den amerikanske stat mødes med udenjordiske væsener. I særdeleshed bundet sammen med UFO hændelsen i Roswell, New Mexico i 1947, hvor der den samme sommer havde været en usædvanlig høj mængde rapporter og vidneberetninger om ‘flyvende tallerkener’ over Amerika. Lidt udenfor Roswell blev flyvevåbnet sendt ud for at hente nogle vragrester fra en ranch. Dette blev, i samtiden, rapporteret af den lokale avis som at flyvevåbnet havde ‘fanget en flyvende tallerken’. Dette blev dog i det store hele glemt, indtil man i 1970’erne begyndte at have en større interesse i konspirationsteorier i Amerika, og en pensioneret officer begyndte at udtale sig om at det var udenjordiske vragrester han havde transporteret den gang, for små tredive år siden.
Historien gik derfor på at vragdelene senere var blevet transporteret til Area 51, og at der her blev udviklet teknologi sammen med udenjordiske væsener.
Derudover trådte en tidligere forsker ved navn Robert Lazar frem og begyndte at fortælle om basen i 1980’erne.
Lockheed U-2
Denne base er højst sandsynligt blevet sat sammen med snakken om flyvende tallerkener grundet nogle af de testflyvninger der har fundet sted omkring Homey Airport. I særdeleshed tests af det, dengang banebrydende, luftfartøj Lockheed U-2. Dette var et såkaldt observationsfly, der kunne flyve markant højere end de gængse fly i sin samtid. Derudover havde U-2 flyet også en profil der gjorde, at når den blev set nedefra og solen skinnede på dens vinger, så lignede det noget udenjordisk, endda en flyvende tallerken.
Area 51 og U-2 flyet er rent faktisk uadskillelige. Det var da dette tophemmelige fly skulle testes fra en landingsbane, at man i det hele taget begyndte at lede efter et fjernt, mennesketomt sted at teste luftfartøjer.
Hvor ligger Area 51?
I Nevadas ørken, 134km nordvest for Las Vegas, fandt man et fjerne og ødet sted, hvor man kunne lave disse tests. Området var nemlig perfekt til en afsides, hemmelig base, da det lå nær Yucca Flats, et område der blev brugt til atomprøvesprængninger, så der var ingen civilbefolkning i nærheden. Dette var i starten af 1950’erne, og de første mekanikere, ingenører og piloter kom til basen i 1955. På dette tidspunkt kaldtes basen for Watertown eller Paradise Ranch, eller blot The Ranch, af de folk der arbejdede på basen. Den blev også senere omtalt som Dreamland, indtil Area 51 og Homey Airport blev dens ‘officielle’ navne.
Senere luftfartstests
Det næste man ved der blev testet på Area 51 var Lockheed A-12, med projektnavnet OXCART. Her var der tale om endnu et observationsfly, dette end dog endnu bedre end U-2 flyet. Det begyndte konstruktion i 1959 og havde sine første testflyvninger i 1962. Dette fly ville være forgængeren til den ikoniske Lockheed SR-71 Blackbird, der ville se aktiv brug fra 1966 til 1999. A-12 flyet selv, derimod, var kun i aktivt brug et enkelt år, nemlig fra 1966 til 1967.
Herefter kender vi til enkelte projekter der er kommet ud af Area 51, blandt andet det meget kantede, stealthfly, F-117, men i det store hele har luftfartsbasen lukket sig selv mere og mere inde. Der er overtaget kvadratkilometervis af land som årene er gået, og det er kun blevet sværere og sværere at komme til at se basen i virkeligheden. Det er muligt fra satellitprogrammer som Google Maps, men at få sine egne, uredigerede, øjne på, er stort set umuligt.
Alt i alt så er CIA og den amerikanske stat gået meget langt for at sørge for at Area 51 forblev så ukendt og hemmeligt som en offentlig hemmelighed kan være det.
Area 51 i kunst og kultur
Area 51 har fanget mange filmskabere, forfattere og computerspilsfirmaers interesse og inspireret en hel del af deres produktioner. På filmfronten kan man nævne alt fra action blockbustere som Independence Day, til komedier som Paul og gyserfilm som 51. Videospil med dystre fremtid visioner som Deus Ex eller Perfect Dark har også referencer til Area 51, eller ligefrem store spilbare dele tager sted i, den hemmelighedsfulde base. TV-serier har også fundet spændende historier, som fx The X-Files eller Roswell. En søgning på Det Kongelige Bibliotek viser også, at flere tusinde bøger omhandler Area 51.
Basens hemmeligholdelse, selv efter den blev almindeligt kendt, har hjulpet alt dette frem. Forfattere kan buge Area 51 til at beskrive mange forskellige situationer og fordomme. Basen er mystisk, ukendt, ja decideret fremmet. Et potentielt uhyggeligt sted der kan bruges til en gyser. Men samtidig er basen og dens hemmeligholdelse et eksempel på staters overlegenhed overfor menig menneske. En forfatter kan nemt argumentere at staten, regeringen, dem der har magten ikke kan stoles på, med Area 51 som et klart start sted.
Stormen på Area 51
I 2019 blev der skabt, i spøg, en offentlig Facebook event. Eventen gik ud på at man, langt om længe, skulle finde ud af hvad der foregik på Area 51. Om der var udenjordisk liv der eller noget lignende. Eventen hed “Storm Area 51, they can’t stop all of us”, den endte dog i stedet med at udvikle sig til to, seperate, små festivaller. Det ene hed Alienstock, en pastiche på den berømte musikfestival Woodstock, og det andet Storm Area 51 Basecamp.
Ud af de mere end 2 millioner mennesker der havde meldt tilbage at de ville deltage, og de 1.5 millioner der havde meldt sig som interesserede dukkede cirka 1500 op til musikfestivalerne, og kun 150 forsøgte rent faktisk at komme ind på Area 51s område. En person modtog en advarsel fra sikkerhedspersonel da han forsøgte, som planen oprindeligt havde være, at rent faktisk komme ind på basen. Seks andre blev arresteret for mere festivallignende forbrydelser, som offentlig vandladning og fuldskab.
Denne begivenhed fanger meget godt, det gængse syn på Area 51 i Amerika. Man vil gerne vide hvad der foregår, vise sin interesse og man kan godt gennemskue at, hvis mange mennesker mødte op så ville det være svært at skjule, hvad der skete med de mennesker der dukkede op. Hemmeligheden ville være for svær at vedligeholde. Samtidig er Groom Lake i Nevada meget langt fra alting, militæret har våben og det koster penge at komme dertil og overnatte. Og hvad nu hvis man blev arresteret og ikke kunne komme i arbejde bagefter.
Sandheden er derude, men at finde den er ret sikkert ikke besværet værd.