Frihedsgudinden - med det fulde navn Liberty Enlightening the World - er en kobberstatue, der blev rejst den 28. oktober 1886. Statuen er et samarbejde mellem den franske stat og den amerikanske. Statuen er 46 meter høj og står på en 47 meter sokkel. Frihedsgudinden er på UNESCOs liste over verdensarv.
Statuen står i New York havn på Liberty Island, nær Ellis Island. På Ellis Island ankom mange immigranter, der tog turen over Atlanterhavet og det var her deres liv i Amerika begyndte, vel modtagede af Frihedsgudinden.
Statuen var den franske billedhugger Frédéric Auguste Bartholdis (1834-1904) storværk. Dens oprindelige konstruktion, før den blev sendt over Atlanten i dele, blev hjulpet på vej af Gustave Eiffel (1832-1923), der er kendt for at have designet Eiffeltårnet i Paris.
Frihedsgudinden bliver til
Den 8. Juni 1871 drog Bartholdi - inspireret af sin ven, den franske senator Éduoard Réne Laboulaye (1811-1883), der var en stor fortaler for det gode forhold mellem Amerika og Frankrig - til New York. Her så han ved sin ankomst det perfekte sted at placere et monument, Bedloe Island lige uden for New York havn. Denne ø fik senere navnet Liberty Island.
Bartholdi i Amerika
Bartholdi tog rundt i Amerika og fremviste hans plan for monumentet. Han blev mødt med generel begejstring, men der var ingen der ville financiere statuen.
Der kom dog til sidst en plan på plads om, at amerikanerne skulle betale for grunden og soklen, mens franskmændene ville betale for selve statuen, dens transport og konstruktion.
Dette skulle gøres gennem den nyoprettede Fransk-Amerikanske union, der samlede penge ind til projektet, blandt andet ved at holde støttearangementer. Den oprindelige ide var at have statuen klar til 100 års dagen for den amerikanske uafhængighed, den 4. juli 1876.Det lykkedes dog ikke i tide.
De forskellige problemer der opstod
Konstruktionen af Frihedsgudinden var ikke uden sine besværligheder. Den amerikanske presse satte spørgsmålstegn ved prisen på soklen kontra prisen på selve kobberstatuen. Folk udenfor New York havde svært ved at se det interessante i en stor statue bygget klods op af metropolen. Hvad havde Liberty Enlightening the World med dem at gøre? De så helst at newyorkerne betalte for statuen selv.
I det hele taget var økonomien et stort problem, og Den fransk-amerikanske union kæmpede for at samle penge ind, og fik rejst 250.000 franc, en formue i de tider, til statuens konstruktion.
I Amerika rejste man 182.491$, over 30 millioner danske kroner, i nutidige penge.
Over Atlanten med Isere
Statuen stod færdig i Frankrig i juni 1884. To måneder senere lagde amerikanerne grundstenen på soklen til at sætte statuen på. Juni året efter - 1885 - ankom der 214 kasser med 350 dele med det franske fragtskib Isere og amerikanerne kunne gå igang med at samle statuen.
Dette var de færdige med den 28. Oktober 1886 og Præsident Grover Cleveland indviede Frihedsgudinden og der udbrød spontan fejring i New York.
Statuens budskab
Statuen forestiller den romerske frihedsgudinde Libertas og er tænkt som et symbol på al slags frihed, men i særdeleshed frihed fra undertrykkelse. Bartholdi og i særdeleshed Laboulaye var store tilhængere af det amerikanske frihedsideal. Især efter Den Amerikanske Borgerkrig, der effektivt set havde sat en stop for slaveriet i Amerika, var det for at fejre netop dette og det gode forhold mellem hvad Laboulaye kaldte “de to søstre”, Amerika og Frankrig, at Frihedsgudinden blev en realitet. Lygten Frihedsgudinden holder oppe skulle vise vejen til friheden og bogen hun holder i den anden arm har Amerikas uafhængighedsdag stående i romertal.
The New Collosus
Under forløbet med at samle penge ind til statuen skrev den amerikanske digter Emma Lazarus (1849-1887) et digt der skulle sælges mod penge til konstruktionsarbejdet. Lazarus skulle overtales om statuens positive effekt på immigranter før hun gik med til at donere til pengeindsamlingen. Digtet hedder The New Colossus og selvom det ikke var at høre på Frihedsgudindens indvielsesdag, så voksede dets popularitet i årene efter.
Digtet er en hyldest til Frihedsgudinden, som en modtager og beskytter af dem, der kommer fra den “gamle” verden til den “nye”. Nærmest moderligt står der i digtet:
“Give me your tired, your poor, your huddled masses yearning to breathe free”
Sammen med resten af digtet beskriver de en mere velkomne, mindre pompøs version af Kolossen fra Rhodos. En mor, der er klar til at modtage de hjemløse, klar til at modtage dem i eksil, dem der er kastet rundt af enten bogstavelige eller figurative bølger.
Digtet blev i 1903 - tyve år efter det blev skrevet - skrevet på en bronzeplakette og sat op på det nederste niveau af soklen.
For mange både i Amerika, men også i resten af verden, hører dette digt uadskilleligt sammen med Frihedsgudinden. Det er denne moderlige kraft hun står for. Det og løftet om et Amerika, der kan være et refugie fra de problemer der er i resten af verden og et sted man kan søge hen til hver en tid, uanset hvem man er.
Statuen i dag
Nu om dage er Frihedsgudinden et attraktivt mål for turister i New York. Dette på trods af at man skal tage en færge over til Liberty Island og en anden, hvis man også vil besøge førnævnte Ellis Island, hvor flere tusind immigranter startede deres liv i Amerika. The National Park Service der driver alle nationale parke i Amerika, anbefaler rent faktisk at man sætter en hel dag af til turen. Dette er så man kan se sig omkring på Liberty Island, hvor der ligger et tidligere militærfort, Fort Wood, og så man kan komme de forskellige niveauer op i Frihedsgudinden. Man kan rent faktisk komme helt op i hendes krone. Før Første Verdenskrig kunne man også komme op i faklen, men den har været lukket siden et tysk sabotørangre i 1916 i New Jersey, som beskadigde statuens arm og førte til en permanent lukning af gangbroen over til faklen.
Der er også et museum om Frihedsgudinden på Liberty Island, som stod færdigt i 2019. Dette indeholder et multimedie teater, et indblik i Bartholdis værksted og også en platform med en særlig god udsigt til statuen.