Bekymring hos børn er helt normalt. Men hvor går grænsen mellem almindelige bekymringstanker og regulær angst? GoKarakter guider dig til en bedre forståelse.
Oplevelsen er afgørende
Det er ganske almindeligt, at børn føler bekymring og frygt. At bekymre sig er en almindelig psykologisk tilstand, som alle mennesker besidder, uanset hvor gamle de er. Børn oplever typisk en følelse af frygt eller bekymring, når de udsættes for en stressfuld situation. Men det kan også opstå, når de oplever noget, som er nyt og ukendt for dem. Mødet med fremmede mennesker og nye steder kan medføre en frygtrespons i barnet, og præteenagere og teenagere kan opleve præstationsangst, når de eksempelvis skal op til eksamen. På den måde er vores alder også afgørende for, hvad vi bekymringer os om.
Selvom alle mennesker kan opleve bekymringstanker, er det ikke alle mennesker, som lider af regulær angst. Bekymring og angst hos børn forveksles ofte med hinanden, fordi de begge kendetegnes af en følelse af uro og nervøsitet. Den egentlige oplevelse af følelserne er dog ganske forskellig fra hinanden. Bekymringerne er primært lokaliseret i hovedet, hvor man måske kan opleve dem, som om tankerne kører rundt i ét virvar. I modsætning hertil føles angsten i hele kroppen blandt andet som fysiske symptomer.
Bekymring hos et barn er rettet mod et objekt
Når man bekymrer sig, er tankerne altid rettet mod noget, et objekt, som er konkret og realistisk. Det kan for eksempel være, at dit barn bekymrer sig om at få gode karakterer i matematik, fordi han eller hun ved, at det klarer sig mindre godt i faget. I modsætning hertil er angsten ikke nødvendigvis rettet mod en bestemt ting eller situation. Desuden er det, barnet føler angst for, ikke altid sandsynligt.
Fordi bekymringstankerne retter sig mod et konkret problem, kan dette problem også løses. I det ovenstående eksempel, kan det være at forældrene hjælper barnet med lektierne. Det kan også være at forældrene kan berolige barnet, så de får lagt låg på bekymringerne. Det betyder også, at bekymringen kun er midlertidig. Når årsagen hertil er væk, er bekymringen det også. Det samme kan ikke siges om angsten. Den udløses ikke altid af noget bestemt eller af en konkret situation, og er på samme måde heller ikke afgrænset til en tidsperiode.
Bekymring hos børn kan kontrolleres
Angst er en meget stærkere følelse, end bekymring hos børn er og kan virke decideret hæmmende på barnets liv. Et barn med angst kan nemt aflyse legeaftaler, fodboldturneringer eller nægte at gå i skole pga. sin følelse af angst. Det samme er ikke tilfældet for børn med bekymringer, der ikke på samme måde lader sig begrænse af følelsen af uro.
Bekymringerne kan også kontrolleres og overkommes. Dette er muligt gennem planlægning, opmuntring og støtte eller ved at finde en løsning på det problem, bekymringen retter sig mod. Det samme er ikke tilfældet med angsten, der er mere diffus.
Hvornår skal du søge hjælp til dit barn?
Bekymring hos børn er ikke en sygdom. At dit barn bekymrer sig betyder ikke, at han eller hun skal til psykolog eller medicineres. Det er en almindelig psykisk tilstand, som alle mennesker besidder. Men fordi angst og bekymring begge er kendetegnet ved en følelse af uro, kan det måske være svært at skelne. For hvornår går uroen fra at være en normal tilstand til at være regulær angst? Det kan derfor være en god idé at tale med en fagperson som eksempelvis en læge. Det bør du gøre, hvis dit barn er så plaget af bekymringstanker, at det forhindrer barnet i at leve et almindeligt børneliv.
Kilde: