Topstudent med viljestyrke: Få Emmas bedste råd til et højt gennemsnit

Af Ruben Samuel Sørensen 18-09-2017
Topstudent med viljestyrke: Få Emmas bedste råd til et højt gennemsnit

Er du på vej mod dit sidste år af din gymnasiale uddannelse? Så er det måske nu, du skal sætte slutspurten ind, hvis du ønsker at blive topstudent. Har du sløset de forgangne år, kan det være svært at indhente det forsømte. Men stiger du bare en karakter i et par af dine fag, vil det kunne ses på dit gennemsnit.

Vi har i samarbejde med Guldbog interviewet en række superstudenter, heriblandt Emma, der gik på Rødovre Gymnasium og dimitterede med 11,3 i karaktergennemsnit. Hun mener, at viljestyrke er vejen til at blive topstudent.

En topstudent læser, læser og læser lidt mere

Det er de færreste, der helt naturligt er god til alle fag. Men selvom du måske ikke har forudsætningerne for at få en god karakter i et givent fag, skal du ikke give op. Hvis faget er ekstra svært eller simpelthen bare ikke interesserer dig, så er det bare at læse, læse og læse lidt mere. For når du får øjnene op for, hvad faget indeholder og bliver dygtigere til det, vil interessen med al sandsynlighed følge med.

Skab interesse for faget og bliv topstudent

Nogle fag er bare ikke yndlingsfag, det vil alle kunne nikke genkendende til. Men hvis du ønsker dig en god karakter i alle fag, må du skabe en interesse for disse fag også. Du kan gøre som Emma og sætte dig nogle mål for undervisningen – på den måde kan du lave din egen konkurrence. Får du lige nu 02, så lav et mål om at få 4 ved næste karaktergivning. Snak evt. med din underviser om, hvor din indsats halter. Det kan jo være, at det er i discipliner, hvor du normalt er dygtig.

Balanceret studieliv

Selvom du går målrettet efter at blive topstudent, betyder det ikke, at dit sociale liv nødvendigvis skal falde i baggrunden. Venner, familie, kærester og interesser giver overskud og energi til at forfølge den tunge læsning, der følger forud for de høje karakterer.

Skab en læsegruppe, så du på en og samme tid kan læse lektier og være sammen med dine venner. Udover at være utroligt hyggeligt er det også en god øvelse frem mod din videregående uddannelse, hvor studiegrupper er meget udbredt.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere
Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere

Det er en helt særlig dag i Danmark! Vi fejrer nemlig en række mennesker, som gør en helt speciel in...

Ruben Samuel Sørensen 05-10-2019
Sådan oversætter du et ord på 2 sekunder!
Sådan oversætter du et ord på 2 sekunder!

Kender du det, når du læser en artikel og støder på et ord du ikke forstår, men ikke kan overskue at...

Ruben Samuel Sørensen 20-07-2016
Hvad er forskellen på kvote 1 og 2?
Hvad er forskellen på kvote 1 og 2?

Der kan være mange årsager til, at man ikke har fået det karaktergennemsnit, som man havde håbet på....

Ruben Samuel Sørensen 24-06-2016
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90