Til din mundtlige eksamen i samfundsfag på A-niveau bliver du vurderet på flere parametre. Du skal vise forståelse for det stof, du har fået udleveret. Men også kunne relatere det til kernestoffet i undervisningen. Du skal også kunne finde og forholde dig metodisk til supplerende materiale. Men hvor finder man relevant materiale?

Hvor finder man sit supplerende materiale?

På nettet findes der et have af kilder, og det kan ofte være noget af en jungle at navigere i. Fordelen ved nettet er, at du ofte har adgang til opdaterede tal og analyser. Ved brug af bøger og rapporter fra biblioteker kan være nødt til at tage til takke med outdatede kilder. Men hvad er pålideligt materiale, hvad skal man forholde sig ekstra kritisk til? Og hvad bør man slet ikke beskæftige sig med?

Kildekritik

Som hovedregel kan man sige, at du altid skal forholde dig kritisk til en kilde, uanset hvorfra den stammer. Om oplysningerne stammer fra Beskæftigelsesministeriets embedsværk eller fra et privatejet analyseinstitut, er det nødvendigt at kunne rette kritik mod oplysningerne. Dog er noget materiale mere pålideligt end andet. På trods af diskussioner om det modsatte. Man kan sige, at ministeriernes embedsmænd generelt er repræsentanter for uafhængige oplysninger. Omvendt kan private tænketanke og analyseinstitutter have politiske motiver. F.eks. er CEPOS en selverklæret borgerlig-liberal tænketank, mens Cevea arbejder ud fra en centrum-venstre-orientering. Det skal ikke forstås således, at Cevea og CEPOS ikke er til at stole på – slet ikke. Det er bare vigtigt at holde sig for øje, at der kan ligge politiske intentioner til grund for deres analyser og rapporter.

Den brede orientering

Der er forskel på, hvilke kilder der er relevante og effektive at bringe i spil. Dette afhænger af de oplysninger du søger. Hvis du generelt ønsker at gøre dig klogere på, hvad der er hoved og hale i en politisk debat, politiske udtalelser eller en specifik sag, er det en god idé at starte med de større danske dagblade, som f.eks. Politiken, JP, Berlingske, Information og Weekendavisen. Gennem Infomedias database og søgefunktion kan du sammensætte ret detaljerede søgninger. Her kan du både inkludere dagbladenes web- og papirudgave inden for et tidsinterval, samt søge på specifikke formuleringer eller ord. På Infomedias hjemmeside kan du desuden med fordel finde klip fra forskellige dokumentar- og nyhedsudsendelser. Dog vil denne søgning ofte være mere tidskrævende, fordi du ikke lige så præcist kan søge på kildernes indhold.

Den snævre orientering

Ønsker du derimod mere detaljerede, specifikke og eventuelt statistiske informationer, kan det ofte være en fordel at kaste dit blik på andre kilder. Sidder du med et argument, som du gerne vil understøtte med tal eller statistik, er der flere databaser, der er anvendelige. På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du tal og statistik om alt fra arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet til udvikling i økonomiske og demografiske forhold. Desuden har du mulighed for at sammensætte din egen statistik ved at lave en bruger i deres statistikbank. Du kan også søge oplysninger om udviklingen i forskellige forhold i specifikke kommuner ved at anvende Økonomi- & Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Både her og på Danmarks Statistik kan du sammensætte tallene på baggrund af tidsperioder, områder og bestemte forhold som offentlige udgifter, antal borgere på overførselsindkomst og lignende.

Tal fra hele verden

Ønsker du information om forhold, der overskrider Danmarks landegrænser, kan du med fordel kaste et blik på European Social Survey og Eurostat – begge hjemmesider fungerer lidt på samme måde som Danmarks Statistik, de er dog lidt mere komplekse at anvende. Derfor vil jeg anbefale kun at bevæge dig ud i at bruge de europæiske databaser, hvis du har alt andet på plads eller mangler en detalje. Ofte vil inddragelsen af komplekse europæiske data være at skyde et godt stykke over målet.

Rent metodisk er de kilder, der netop er gennemgået, ’lettere’ at anvende, da det er rå tal, der ikke er udvalgt, fortolket eller bearbejdet af andre end dig selv. Med andre ord er der tale om primær empiri.

Analyser og rapporter

Sekundær empiri kan dog ofte være brugbart som supplerende materiale, selvom andre har sat deres præg på oplysningerne – det er bare vigtigt at reflektere metodisk over brugen af denne type kilder. Jeg har tidligere nævnt Cevea og CEPOS, men der findes efterhånden et væld af tænketanke, bl.a. Kraka, DEA, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Concito og Ugebrevet Mandag Morgen. De leverer alle løbende rapporter og analyser indenfor forskellige områder, og ofte kan du finde brugbare informationer og statistikker i rapporterne, som du kan henvise til. Som nævnt arbejder tænketankene sjældent uden en agenda, og derfor bør du reflektere over din brug af deres oplysninger. Tjek gerne hvad der skrives om tænketankene, og hvad de vælger at skrive om sig selv.
Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (SFI) udarbejder ligeledes rapporter, men dette analyseinstitut adskiller sig lidt fra de andre, da de hører under socialministeriet. Det er stadig nødvendigt at gøre sig metodiske overvejelser ved brugen af data fra SFI, men deres dagsorden kan ikke direkte sidestilles med de øvrige tænketanke, jeg har nævnt.

Lovgivning, lovændringer, reformer og politiske målsætninger

Sommetider kan det være relevant at henvise til lovgivning, til reformers hovedpunkter eller til forskellige politiske målsætninger. Skal du finde oplysninger om lovgivning, er retsinformation.dk en central kilde. Her kan du ganske enkelt finde samtlige love og samtlige paragraffer, og du kan søge specifikt på det, du ønsker information om. Du kan også finde oplysninger om lovforslag, hvis det skulle være relevant.
Når du trækker et emne til din eksamen, kan det være vigtigt at besidde viden om relevante reformer på området indenfor de senere år. Trækker du f.eks. et emne, der beskæftiger sig med social- eller beskæftigelsespolitik, vil det være oplagt at komme ind på dagpengereformen fra 2010, kontanthjælpsreformen fra 2014 og/eller beskæftigelsesreformen fra 2015 – hvis ikke som et kerneelement, så i en diskussion eller en perspektiverende del af eksaminationen. Oplysninger om reformerne finder du på de forskellige ministeriers hjemmesider. En anden central kilde til at kunne diskutere eller forholde sig til politiske målsætninger er den nuværende regerings regeringsgrundlag. Her fremgår det hvilke ambitioner, regeringen havde ved regeringsdannelsen i 2011.

Links til materialesøgning

Danmarks Statstik – dst.dk
Økonomi- & Indenrigsministeriets kommunale nøgletal – noegletal.dk
Eurostat – http://ec.europa.eu/eurostat
European Social Survey – europeansocialsurvey.org
Retsinformation – retsinformation.dk
Diverse ministeriers hjemmesider
Tænketanken CEPOS – cepos.dk
Tænketanken Kraka – kraka.org
Tænketanken DEA – dea.nu
Tænketanken CONCITO – concito.dk
Tænketanken Cevea – cevea.dk
Rockwool Fondens Forskningsenhed – rff.dk
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – ae.dk
Ugebrevet Mandag Morgen – mm.dk
Det Nationale Forskningscenter For Velfærd – sfi.dk