Sabbatår: Sådan udnytter du det bedst muligt

Af Ruben Samuel Sørensen 29-08-2017
Sabbatår: Sådan udnytter du det bedst muligt

Du har nu, ligesom jeg, taget beslutningen om, at du vil tage et sabbatår, men hvad året helt præcis skal gå med er ikke helt klart for dig. Jeg vil derfor i det følgende blogindlæg komme med 10 bud på en optimal udnyttelse af året baseret på egne planer.

1. Sabbatår: Hvorfor valgte jeg det til at starte med?

Du har valgt at tage sabbatår af en grund. Vær derfor ambitiøs, og kæmp for at opfylde de mål, du har sat dig eller skal til at sætte dig. Skriv evt. dine planer ned i et dokument, som du også kan bruge til at holde styr på alt det praktiske.

2. Revidér dit CV i løbet af dit sabbatår

Tag et kig på dit CV, og gør dig overvejelser om, hvorvidt det kan forbedres. Gør dig opmærksom på kurser, der vil kunne gøre dig mere attraktiv på jobmarkedet, og hvor du evt. kan supplere dit CV med certifikater eller anden erfaring.

3. Jobansøg via video

Har dine skriftlige jobansøgninger ikke været en succes, så tag ansøgninger via videoer til stærk overvejelse. Her får jobudbyderen mere af dig at se og kan derfor oftest nemmere vurdere dig. Tjek evt. seeknspeak.dk ud, hvor de kører dette koncept.

4. “Så længe du har et job”

Selvfølgelig vil de fleste af os kæmpe os frem mod at få vores absolutte drømme sabbatårsjob, hvor vi kan føle en form for stolthed ved at have det. Alligevel er det utrolig vigtigt at indse, at så længe du har et job, hvor du får løn og er godt behandlet, er dette alfa-omega. Det kan så godt være, at du må starte ud som kasseassistent i Netto, men dette er blot en start.

5. Skriv dig på venteliste

Hvis ikke du allerede har skrevet dig på venteliste til en fremtidig bolig, så kom i gang så hurtigt som muligt, hvis du vil være sikret en bolig til eksempelvis studiestart næste år. Overvej evt. om du vil have lyst til at bo på kollegium. Husk, at din første bolig ikke behøver være perfekt, da den højst sandsynlig kun er midlertidig.

6. Del bolig med andre

Har du ambitioner om at finde en bolig (og en af de dyre af slagsen) og derfor ikke alene kan betale for huslejen? Så overvej at bo sammen med en ven eller flere. Måske er det sådan, at du/din ven har dine/sine forældres bolig i nogle måneder?

Når du/I ikke selv er hjemme, så kan boligen igen udlejes til andre. Tjek fx Facebookgruppen “Lejligheder til salg og leje i København”, hvis det er her, du bosætter dig.

7. Besøg uddannelsesinstitutioner

Den bedste måde at gøre dig mere sikker på dit kommende uddannelsesvalg er ved at besøge stedet og opleve studiemiljøet. Om du så vælger at blive studerende for en dag på stedet eller du oplever dem til åbent hus, er op til dig – så længe du ikke brænder inde med vigtige spørgsmål!

8. Arbejde i udlandet

Kender du til sider som alott.dk og globalcontract.dk? Disse giver dig muligheder for praktik, frivilligt arbejde eller lønnet arbejde. Fx kan du imødekomme den store efterspørgsel på engelsklærere i Kina og samtidig få et efterspurgt kendskab til Kina og deres kultur. Mere herom på http://www.alott.dk/Teach–Travel/CHINA-Teach-Travel

9. Sprogrejse i dit sabbatår

Sabbatåret giver dig ligeledes muligheden for at forbedre dig sprogligt og få dig et internationalt netværk. Derudover kan sprogrejserne ikke kun gøre gavn for det sproglige; de kvalificerer dig fx også inden for bl.a. mode og business.

10. Højskole

Endnu en måde at få kvote 2 point på er ved et højskoleophold, hvor du også vil blive en del af et kæmpe socialt fællesskab og vil kunne dyrke dine interesser hver dag. Tag den evt. også i udlandet, hvis dette falder dig ind.

Hvis du ønsker mere inspiration, har vi også udgivet følgende blogindlæg, der er værd at læse: Sabbatår: Derfor er det en god idé at tage tid til sig selv

God fornøjelse!

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere
Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere

Det er en helt særlig dag i Danmark! Vi fejrer nemlig en række mennesker, som gør en helt speciel in...

Ruben Samuel Sørensen 05-10-2019
Sådan oversætter du et ord på 2 sekunder!
Sådan oversætter du et ord på 2 sekunder!

Kender du det, når du læser en artikel og støder på et ord du ikke forstår, men ikke kan overskue at...

Ruben Samuel Sørensen 20-07-2016
Hvad er forskellen på kvote 1 og 2?
Hvad er forskellen på kvote 1 og 2?

Der kan være mange årsager til, at man ikke har fået det karaktergennemsnit, som man havde håbet på....

Ruben Samuel Sørensen 24-06-2016
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90