Nyd ferien med en pause fra studiet

Af Ruben Samuel Sørensen 12-06-2016
Nyd ferien med en pause fra studiet

Nu er det endelig juli måned! Et helt års hårdt arbejde er endelig slut og man har siddet over bøgerne og læst op til eksaminer den sidste måned, hvis ikke mere. Man har haft den sidste eksamen for i år og man er klar til at holde ferie! Men det kan være svært at give slip på studiet og karakterræset. Især når man ved, hvad venter på den anden side af ferien. Det kan virke stressende, hvis man skal starte på sit sidste år i folkeskolen eller gymnasiet. For det betyder at man skal begynde at gøre sig overvejelser i forhold til hvad man gerne vil i fremtiden, samt opnå et godt resultat i sidste ende, så man kan komme ind på sit ønske studie eller gymnasium.

Det er derfor rigtigt vigtigt at nyde sin ferie, mens man kan og give slip på bøgerne og alt det stress der har ophobet sig igennem skoleåret. Det er okay at give sig selv en pause og det er godt for dit helbred at slappe af.

I sommerferien har du mulighed for at genfinde energien og lysten til at forsætte med dit studie. Man kan hurtigt blive slidt helt ned af at skulle lære og læse en hel masse, samtidig med at man gerne vil have de gode karakterer og finde tid til at være sammen med sine venner. Så det er derfor oplagt at lægge fagbøgerne og ”skolehjernen” til side og fokusere på at komme helt ned i gear.

Personligt plejer jeg at gå efter 5 gåde råd der kan hjælpe en til at slappe lidt af og koble af fra hverdagens travlhed:

1) Rejs ud i verden

Om der så bliver en længere flyvetur til et andet land, eller om man tager i sommerhus i Danmark et par dage, er lige meget. Det vigtigste er at man giver sig selv plads til at komme væk fra hverdagen og de normale omgivelser. For ikke at nævne at det er oplagt at rejse lidt rundt, når nu man om sommeren har en lang ferie.

2) Giv slip på skolerelateret arbejde

Prøv at give dig selv mulighed for at holde helt fri. Skru ned for de aktiviteter der kan give dig stress. Tag på cafe, shoppetur, sov længe, hyg dig med venner og familie eller hvad du nu har lyst til.

3) Lav noget fysisk

Det kunne være gåture, yoga, fodbold, tage på stranden eller andet. Vælg noget der kan være med til at du slipper tankerne og bruger kroppen i stedet.

4) Sæt tempoet ned

I hverdagen foregår alting oftest i højt tempo og det kan være svært at finde tid til sig selv. Så tag det stille og roligt og gør ting i dit eget tempo. Der er ingen opgaver eller lign. der skal laves og afleveres, når du har ferie. Det er bare om at nyde det!

5) Hyg dig

Sommerferien giver dig rig mulighed for at bruge ekstra meget tid på dig selv, så du kan gøre lige hvad du har lyst til. Om det så er at ligge i solen, læse en bog, starte et seriemaraton eller være sammen med mennesker du holder af. Det vigtigste er at du har det sjovt og nyder din ferie præcis som du har lyst.

I sidste ende er det faktisk ikke så vigtigt hvad du gør eller hvordan du gør det. Det vigtigste er at du nyder din velfortjente pause. På den måde er du klar til at starte det nye skoleår fuld af energi og positiv attitude.

God sommerferie!

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere
Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere

Det er en helt særlig dag i Danmark! Vi fejrer nemlig en række mennesker, som gør en helt speciel in...

Ruben Samuel Sørensen 05-10-2019
Pause og planlægning
Pause og planlægning

Du sidder midt i læsningen op til din mundtlige dansk eksamen. Du er presset, og du syntes efterhånd...

Ruben Samuel Sørensen 16-06-2016
Der var engang hvor…
Der var engang hvor…

… Gymnasiet var skarpt opdelt mellem sproglige og matematiske studenter. Dengang skulle man altså al...

Ruben Samuel Sørensen 30-08-2016
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90