Notatteknik og overskuelighed – få helt styr på de rette metoder!

Af Ruben Samuel Sørensen 24-09-2017
Notatteknik og overskuelighed – få helt styr på de rette metoder!

Når eksamen står for døren og banker på, er et af dine allerbedste redskaber din notatteknik og dine noter, da disse kan hjælpe dig med at genopfriske, hvad året egentligt har budt på rent fagligt. Hvad er det nu lige, der kendetegner postmodernistisk litteratur? I hvilket klimabælte ligger Brasilien placeret? Og hvornår kan man sige, at der er tale om kinetisk energi? Uanset hvilket fag du skal til eksamen i, er notater med til at forenkle dine forberedelser til eksamen. Disse udgør i forkortet udgave, hvad du i årets løb har været igennem, og hvad der dermed er pensum.

Men hvordan får du så lige den bedste notatteknik? Hvilke metoder giver mening for dig? Der findes ikke én korrekt måde at skrive noter på; men der findes forskellige metoder, hvorpå dine notater bliver overskuelige, og du dermed får mest muligt ud af dem.

Notatteknik og gode råd

Som beskrevet er dine notater i virkeligheden dit fornemste redskab til at skabe et overblik over det lærte i det forgangne skoleår. Derfor er det også vigtigt, at noterne er relativt overskuelige og dermed ikke består af for mange lange afsnit. Begræns dine noter til at være få sætninger pr. relevant pointe. Er du så heldig, at du er en turboskriver på din bærbare, kan det være, at du er i stand til at nedskrive alt det, din underviser siger. Husk, at dette dog kan være en faldgrube; din lærer har ikke lyst til at læse 20 opgaver med de samme vendinger, når han skal rette afleveringer. Direkte citering fra undervisningen er mere gennemskueligt, end du tror, hvis I er flere, der bruger dette trick.

Det er værd at overveje, hvorvidt du skal skrive dine fremtidige noter i hånden eller på computer. Computeren har den fordel, at det går væsentligt hurtigere end i hånden. Du har derfor mulighed for at få flere pointer med i dine noter. Dog kan denne metode også bevirke, at det, du har nedfældet, ikke omsættes i din hukommelse, men blot er et hurtigt skriv. Med notatskrivning i hånden tvinger du dig selv til kun at skrive overordnede pointer, da du selvsagt ikke kan nå at nedskrive det hele. Dette kan være en fordel, da du her gennemgår en proces, hvor din hukommelse skal bearbejde det stof, du er i gang med at lære. Denne metode gør dig bedre i stand til at huske – hvilket i virkeligheden er meningen med notatskrivningen.

Organiser dig i din notatteknik

En anden god idé er at organisere dine noter. Mange undervisningstimer i mange forskellige fag giver nemlig mange notater. Hvis du ikke organiserer disse, kan det være svært at holde styr på dem. Derfor kan det være en god idé at inddele dem. Du skal selvfølgelig først og fremmest inddele dine noter efter fag; skriver du i hånden, kan du have en notebog til hvert fag, og skriver du på computer, kan du dele dine noter ind i mapper. 

Dernæst er det en fordel at tænke over, hvordan du gerne vil have dine noter til at se ud, når du engang skal bruge dem. Forestil dig, at du sidder til eksamen og har brug for dine noter: Vil du helst læse ét langt tekststykke med sætninger og pointer, du lynhurtigt har kriblet ned med en tarvelig blyant, eller vil du helst læse noter skrevet i overskuelige punktformer og afsnit med overskrifter og evt. farver? Dine noter behøver ikke være et kunstværk, men øv dig i at skrive noter, som du vil have glæde af at læse igennem senere. Tro os, når vi siger – det er dét værd!

 

Husk – der findes ikke én rigtig metode. Hvad der virker for andre, er ikke nødvendigvis det, der gælder for dig. Prøv med forskellige teknikker og find ud af, hvad der virker bedst for dig. God notatskrivning kan du få rigtig god gavn af resten af din studietid. Især på universitetet, hvor der er ekstra meget stof at holde styr på.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Effektiv planlægning af din læseferie
Effektiv planlægning af din læseferie

Maj måned og dage med timelange seancer i larmende stilhed i lufttætte gymnastiksale, kun brudt af i...

Ruben Samuel Sørensen 12-04-2015
Svært fag og store udfordringer? Sådan kan du forbedre dig!
Svært fag og store udfordringer? Sådan kan du forbedre dig!

På et eller andet tidspunkt i studietiden skal alle studerende igennem et svært fag; det kan være ma...

Ruben Samuel Sørensen 04-10-2017
5 tricks, der kan give forbedret hukommelse op til eksamen
5 tricks, der kan give forbedret hukommelse op til eksamen

Kunne du tænke dig en forbedret hukommelse?Måske, hvis du lige som mange andre også oplever, at du l...

Ruben Samuel Sørensen 13-03-2017
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90