Motivation kan mangle af mange forskellige årsager. Alle har oplevet en situation på studiet eller i skolen, hvor motivationen af forskellige årsager bare er væk. Det kan være mange forskellige ting, der gør, at man bare ikke lige kan tage sig sammen til at lave den aflevering eller læse de næste tredive sider.
Find årsagen til din manglende motivation
Man kan sidde med et fag, der bare ikke siger en noget. Man kan også føle, at der er andre ting i livet, der er vigtigere og kræver mere opmærksomhed. Mangel på motivation kan ligeledes være af forskellig styrke og af varierende længde. Når man står i situationen, hvor motivationen bare er helt væk, er der forskellige ting, man kan gøre for at afhjælpe problemet.
Brug fremtidige mål som motivation
Den første løsning som kan være behjælpelig, kan man kalde for guleroden. Det fungerer som, når man driver et æsel frem med en gulerod. I det her tilfælde skal guleroden ses som et mål, man gerne vil nå senere i sin uddannelse eller senere i sin karriere. Det er oftest bare vejen derhen, der synes hård og ofte ligegyldig. For en væsentlig grund til at man ofte mister motivationen er, at det man laver lige nu er begge dele.
Det kan oftest være en fordel at fokusere på det, man kan opnå senere som en positiv konsekvens af det, man laver lige nu. Det kan f.eks. være, at man sidder med en eksamen i et fag i gymnasiet, som virker fuldstændig ligegyldigt nu og her. Men det kan være meget relevant, når man i fremtiden vil vælge sit drømmestudie. Det kan derfor være relevant at sætte opgaven i perspektiv og se på, hvordan det hjælper en med at nå guleroden i sidste ende.
Bliver du også distraheret derhjemme?
En mere lavpraktisk tilgang til manglende motivation er at kigge på sine omgivelser, så man sørger for, at omgivelserne er mere motiverende. Derudover at man i så høj grad som muligt fjerner distraktionerne. Hvis man f.eks. sidder og skriver sin opgave hjemme og i forvejen er umotiveret. Så er det nemt at blive distraheret af et afsnit af en god TV-serie eller en ven, der kommer forbi. Det kan være praktisk at gøre en af to ting eller begge.
Søg mod biblioteket og find ro
Som det første kan man sætte sig på skolen eller biblioteket, hvor distraktionerne er minimale. Det gør det noget sværere at sætte et afsnit ”Venner” på fjernsynet og forklare sig selv, at man bare lige ser et enkelt afsnit.
På biblioteket er der ikke så meget andet at give sig til end at lave sin opgave. En sidegevinst er, at man har lettere adgang til litteratur, man eventuelt skal bruge. Den anden af de to ting der kan være behjælpelig til at holde koncentrationen er at sætte nogle faste tidspunkter, hvor man starter og slutter med at arbejde. Man kan f.eks sige, at man starter med at arbejde kl. 13 og først stopper kl. 16. Man ved, at i de tre timer skal man arbejde konstant, og at alle distraktioner skal holdes væk i perioden. Det kan gøre på biblioteket, hvor det er nemmere at overbevise sig selv om, at alt sjov bliver skubbet til efter 16. Når man så endelig når kl. 16, så bliver tilfredsstillelsen til gengæld også så meget bedre.
Studér med en gruppe
En sidste god ide til at optimere ens motivation er at sætte sig med en gruppe og studere sammen. Det kunne oplagt være en gruppe klassekammerater eller medstuderende, der er i gang med samme fag eller en lignende opgave. Man kan aftale at mødes på bestemte tidspunkter og lave opgaven sammen eller hver for sig men i samme lokale. Det vil hjælpe på motivationen, at man i gruppen tvinger hinanden til at møde op og lave noget. Man laver ikke længere kun opgaven for sin egen skyld men også for de andre i gruppen.
Find det der virker for dig
Selvfølgelig er der andre måder at motivere sig selv på, og nogle er mere effektive end andre. Det gælder i virkeligheden om at finde den metode, der fungerer bedst for en selv og så arbejde og modificere derfra.
Er det noget fagligt, som bremser din motivation for skolearbejdet? Så klik her og skriv dig op til at få vejledning af en af vores dygtige underviser.