Metode, metode, metode. Det er det, AT virkelig handler om. Din synopsis er for længst afleveret, og nu gælder det den mundtlige eksamen. Hvordan forbereder man sig på de kritiske spørgsmål fra eksaminator og censor?
Hvorfor er metode så vigtigt?
Først og fremmest skal jeg slå fast, at det er ekstremt vigtigt at kunne forholde sig velreflekteret til anvendte metoder. Dette glæder ikke bare til din AT-eksamen, men især på de mange videregående uddannelser. AT-undervisningen er alment studieforberedende. At kunne skabe en god videnskabelig undersøgelse afhænger ganske enkelt af den studerendes metodiske disciplin og refleksionsniveau.
Grundlæggende kan man opdele de metodiske værktøjer i to kategorier, de kvantitative og de kvalitative metoder. Videnskabeligt set er der muligheder og begrænsninger forbundet med begge kategorier. Men hvilke?
Betydningen af metodiske til- og fravalg
Det – efter min mening – helt fundamentale spørgsmål, som du bør stille dig selv i forbindelse med refleksionerne over den metodiske fremgangsmåde bag din AT-opgave, er, hvilken betydning de metodiske til- og fravalg har for dine muligheder for at opnå viden om den problemstilling, du har undersøgt. For at besvare dette spørgsmål er det vigtigt, at man har god indsigt i de forskellige metoders potentialer. Det er nemlig vigtigt både at kunne argumentere for, at man f.eks. hovedsageligt har anvendt en kvalitativ metodisk tilgang (f.eks. kvalitative interviews), men også at kunne reflektere over, hvordan man med kvalitative metodiske tilgange kunne have forbedret eller grebet analysen anderledes an.
Én metode rummer ikke alle svar
Ofte kan en problemstilling undersøges ad flere veje. Det giver derfor sjældent mening at påstå, at man udelukkende kan undersøge den kvalitativt. For eksempel kan et emne som ”kvalitet i undervisningen i danske gymnasier” undersøges gennem kvalitative interviews med elever og lærere på et eller flere gymnasier. Men det samme emne kan også undersøges ved at sende spørgeskemaundersøgelser ud til ikke bare et eller flere, men mange gymnasier. Hvad er forskellen på de to tilgange? Og hvilke muligheder og begrænsninger rummer de hver især?
Lad mig give et eksempel
I dette eksempel er den altoverskyggende fordel ved den kvalitative tilgang, at man undersøger et begreb som ”kvalitet”, som kan være enormt svært at definere. I det kvalitative interview har man mulighed for at stille meget specifikke og detaljerede spørgsmål, som interviewpersonerne kan besvare meget specifikt og detaljeret. Derfor kan man gennem den kvalitative interviewmetode frembringe relativt nuancerede definitioner af ”kvalitet i undervisningen på danske gymnasier”.
Begrænsningerne og generalisering
Denne detaljerigdom er noget sværere at indfange i et spørgeskema. Her kan man kun sætte krydser på en skala fra 1-5 eller besvare med en enkelt sætning. Begrænsningerne ved den kvalitative tilgang er i dette eksempel, at man som enkeltperson ikke kan interviewe den samme mængde personer, som man ville kunne gennem den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Den kvalitative tilgang rummer derfor et generaliseringsproblem i modsætning til den kvantitative tilgang. Man kan ganske enkelt ikke generalisere viden på baggrund af få personers beskrivelser af kvalitet. På den måde kan man lidt groft sige, at den kvalitative tilgang giver adgang til specifik og kontekstafhængig viden. I modsætning til den kvantitative tilgang, der giver adgang til viden, der i højere grad kan generaliseres.
Den samme problemstilling kan altså undersøges med flere metoder. Dog giver de ikke nødvendigvis adgang til den samme type viden! Men hvordan bringer man de metodiske overvejelser i spil til sin mundtlige AT-eksamen?
Metodens rolle til den mundtlige eksamen
Efter min mening er det en rigtig god idé at starte på et redegørende plan. Her gør man rede og bringer de grundlæggende begrundelser for sine valg i spil. Dernæst vil jeg mene, at det er vigtigt at kunne bevæge sig fra det beskrivende plan til det mere reflekterende og diskuterende plan. Med det mener jeg, at man især bør forberede sig på at kunne vise, at man har reflekteret over, hvilke metodiske tilgange, man ellers kunne have valgt og samtidig vise, at man har blik for, hvad det ville have betydet for analysen og dens resultater.
Udover at gennemgå din synopsis nøje i dagene op til din eksamen kan det derfor være en rigtig god idé at lave skabeloner over alternative tilgange. Har du anvendt en overvejende kvalitativ tilgang, så skriv ned i punktform, hvordan du forventer, din analyse ville være faldet ud, hvis du havde anvendt en mere kvantitativ tilgang – og omvendt.
Selvforsvar og selvkritik
Efter min mening er det desuden rigtig vigtigt at finde en god balancegang mellem selvforsvar og selvkritik. At kunne reflektere metodisk handler om at kunne forholde sig kritisk til sin egen analyse. Men det handler også om at kunne begrunde og stå på mål for sine valg. Dog er det sjældent godt, hvis man hælder til enten den ene eller den anden side. Man skal huske at stå ved sine resultater og valg, men det må ikke blive et alt for hårdnakket forsvar. Forsvaret skal føres til den grænse, som ens egne argumenter tillader. Omvendt skal man heller ikke sable sine egne metodiske valg fuldstændig ned. Metodiske overvejelser handler ikke om at vise alt det, man ikke kan opnå viden om, fordi man har anvendt den ene eller den anden tilgang. Det handler om at vide, at man har foretaget en række valg og derefter erkende, at de medfører både muligheder og begrænsninger.