Vi kender det alle sammen – eksamen nærmer sig. Der begynder en eksamensangst at melde sig; en blanding af forskellige følelser i kroppen, bl.a. nervøsitet og spænding. Men hvor kommer angsten egentlig fra, og hvorfor får vi det?
Som mennesker er vi kun født med én eneste angst; angsten for høje lyde. Hvorfor? Fordi det er en forsvarsmekanisme der fortæller os, at vi skal være på vagt og at vi potentielt set er i fare for at miste livet. Det er en naturlig angst, som vi alle er født med.
Eksamensangst, derimod, er en tillært angst. Angsten for ikke at leve op til de forventninger, som vi bliver påført af familie og samfund. I nogle tilfælde måske vores egne forventninger.
Ingen er født med eksamensangst
Da vi var børn, var vi alle frygtløse. Vi var overbevist om at vi kunne alle ting i verden – vi var ikke bange for at lave fejl. Igennem hele vores skolegang bliver vi tillært, at vi hele tiden skal imødekomme de forventninger, som vores forældre, samfund og skole har til os. Forventningerne er, i min optik, i høj grad et resultat af den konkurrence- og fremgangsmentalitet. En mentalitet vores samfund er gennemsyret af. Vi skal hele tiden sammenlignes med andre, for at se hvem der er bedst og hvem der har ”hvad der skal til”. For mig at se, så ligger problemet i at vi bliver tillært hele tiden at skulle sammenligne os selv med de idealer, som samfundet har opstillet for os.
Resultatet af samfundsidealer
Vi mister den frygtløshed, som vi er født med. Vi bliver usikre på, om vi er gode nok, og om vi kan leve op til forventningerne. Så er det da egentlig ikke særlig mærkeligt, at vi bliver så hamrende nervøse den dag vi står til eksamen. Vi har mistet al vores frygtløshed. Vi er så bange for at sige eller gøre noget som ikke lever op til de forventninger vi bliver stillet. Vi er nervøse for, at vi ikke er gode nok.
Med andre ord:
Eksamensangst er noget vi har tillært os selv, og derfor er det altså IKKE en naturlig angst. Kæmpe forskel. Og jeg kan lige så godt sige sandheden: den vil altid være der. Det bedste man kan gøre er, at være bevidst om den, acceptere den, sætte spørgsmålstegn ved den, og handle alligevel.
Mine erfaringer og forslag
Mit forslag er, at du ændrer den måde du måler din succes på. Vi er alle sammen blevet opfostret til at måle vores succes på de resultater vi skaber. Ofte måler vi vores succes på, hvordan andre ser os. Det er en meget usikker måde, da der er rigtig mange faktorer som spiller ind, og endda nogle som vi simpelthen ikke kan have kontrol over. Men hvis man ikke skal måle sin succes på ens resultater, fx karakter, hvad skal man så måle det på? Simpelt; gjorde du det bedste du kunne, dvs. gjorde du alt hvad der var i din magt for at komme igennem eksamen? Hvis svaret er ja, så har du haft en succesfuld eksamen, fuldstændig uafhængigt af og ligegyldigt hvad resultatet blev. Så simpelt er det. Ingen af os er perfekte, og vi kan alle have en dårlig dag af grunde der ikke ligger i vores magt. Og man kunne altid have haft brug for mere tid til at forberede sig, men man har nu engang kun den tid man har.
Mit bedste råd
Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg selv har opnået et dårligere resultat end jeg havde håbet på. Det var først da jeg begyndte at måle min succes anderledes, og stoppede med at sammenligne mig selv med andre, at jeg for alvor kunne gå fra eksamen med en god fornemmelse – uafhængigt af resultatet.
Så det er mine råd til dig; vær bevidst og kritisk omkring din eksamensangst, dvs. vær klar over at det ikke er en naturlig angst, og mål din succes på om du mødte op og handlede i din bedste magt, i stedet for at måle din succes på dit resultat, og i stedet for at sammenligne dig selv med andre.
Held og lykke!