Censor har lige spurgt mig, hvordan beviset for andengradsligningen ser ud. Jeg kan godt huske beviset, det er noget med ... eller ... hvordan er det nu lige, jeg skal forklare det … Årh, jeg har jo gennemgået det så mange gange! Kom nu hjerneceller, samarbejd! Jeg gnider hænderne sammen, de er blevet svedige, og censor kigger afventende på mig. Pokkers!
Det er bestemt ikke rart at være i den situation. Specielt ikke, når du glemmer noget, som du rent faktisk ved, men som forsvinder fra dig i eksamenssituationen. Men du behøver ikke at stå i den situation. Følger du nedenstående tricks, giver du din hukommelse bedst mulige vilkår.
Det sværeste er at huske noget, som du ikke forstår. Læg derfor mange kræfter i at få den bedst mulige forståelse for dit emne og stof. Selvfølgelig er der nogle områder, som kræver ren udenadslære, f.eks. årstal, begreber eller navne. Men selv hvis du ikke har fuld forståelse for f.eks. beviset for andengradsligningen, kan memo-teknikkerne hjælpe dig langt på vej.
Vendespillet
Det er en god ide at lave et vendespil, hvor spørgsmålet står på den ene side og svaret på den anden side. Sid gerne flere sammen og tæl eventuel point, så det minder mest muligt om et spil. Din hukommelse fungerer nemlig bedst, hvis du har det sjovt! Lav en hel masse brikker og lad de andre blande dem, når det er din tur – luk øjnene, træk et kort, og hvis du svarer rigtigt, får du pointet! Hvis du ikke kan huske svaret på det kort, som du har trukket, kan det være, dem du sidder med, kan give dig en ledetråd – eller I kan sidde og diskutere svaret. På den måde får du både indsigt i, hvordan de andre husker, og den sociale interaktion aktiverer din hjerne.
Den latterlige historie
Evnen til at kunne genkalde en historie er bedre end usammenhængende ord eller begreber. Når du fortæller en historie, visualiserer du den, og det gør den nemmere at huske end et abstrakt begreb. Du kan f.eks. op til den mundtlige eksamen i samfundsfag lave en lille historie om, hvordan John Maynard Keynes makroøkonomiske teoris hovedpunkter lyder: ”Der var engang en konge, som hed Efterspørgsel og en dronning som hed Udbud, de regerede over produktion og beskæftigelse … osv.”. Det kan godt virke latterligt, men det er kun godt! Jo mere latterlig historien er, jo bedre kan du huske den.
Brug dine egne ord!
Når du læser lektier, er det vigtigt, at du skriver eksamensnoterne ned med dine egne formuleringer. Hvis du sidder og skriver af fra din undervisningsbog, gør du stoffet fremmed for dig selv, og det modarbejder din lagring af informationer. Skriv derfor nøglebegreber, navne og årstal ned, men brug egne ord til at forklare sammenhængen mellem dem. Det er også en god ide at diskutere stoffet med din familie ved aftensmaden. De kan måske ikke sige, om det du siger er rigtigt, men det kan hjælpe dig meget at få revet dig fri fra dine noter og tale højt om emnet.
Har du lyst til at læse mere om memo-teknikker, kan jeg anbefale forfatteren Oddbjørn By. Han har skrevet flere bøger om memo-teknikker, bl.a. bogen ”Bedre hukommelse: Best of Memo” (2008), ”Memo Studiehåndbogen” (2011). De er værd at læse, hvis du vil have flere tips og tricks til bedre hukommelse.