Hjertet er et ekstremt vigtigt organ. Vores krop skal hele tiden have tilført næringsstoffer og ilt. Hvis ikke det sker, kan kroppen ikke overleve. Næringsstoffer og ilt skal transporteres ud til alle dele af kroppen, ud til alle væv og celler – og affaldsstoffer og kuldioxid skal fjernes. Det er blodet, der står for denne transport. Og det er hjertet, der sørger for, at blodet cirkulerer rundt i kroppen.
Hjertets opbygning
Menneskets hjerte er placeret lidt til venstre i brystet mellem vores to lunger, bagved brystbenet. Hjertet er på størrelse med en knyttet hånd og har to halvdele og i alt fire kamre.
Hver af de to hjertehalvdele – de to pumper – har et forkammer og et hjertekammer. Blod kommer ind i hjertet via forkamrene, fortsætter til hjertekamrene og pumpes derfra ud af hjertet. Mellem for- og hjertekamre er der hjerteklapper, der fungerer som ventiler og forhindrer blodet i at løbe tilbage til forkammeret. Der er også klapper mellem hjertekamrene og de pulsårer, de pumper blodet ud i.
Omkring hele hjertet ligger en såkaldt hjertesæk, der er glat på indersiden. Hjertets overflade er også glat. Imellem hjertes overflade og hjertesækken er et hulrum med en væske, som gør, at hjertet let kan bevæge sig i forhold til omgivelserne.
Blodets tur gennem kroppen
Et voksent menneske har ca. 5,5 liter blod, som cirkulerer rundt i kroppen. Når blod pumpes gennem kroppen, afleverer det næringsstoffer og ilt til cellerne og optager affaldsstoffer og kuldioxid, der produceres under stofskiftet i cellerne.
Blodet i kroppen pumpes rundt i to kredsløb, samtidig. Højre hjertehalvdel pumper blod til lungerne (det lille kredsløb), mens venstre hjertehalvdel pumper blod gennem resten af kroppen (det store kredsløb).
I det lille kredsløb, lungekredsløbet, pumpes Iltfattigt blod fra højre hjertekammer gennem lungepulsåren til lungerne. Efter en tur gennem lungernes mange blodårer, hvor der sker en udveksling, så kuldioxid udskilles, og ilt fra luften optages, sendes det nu iltrige blod til hjertets venstre forkammer.
Blodet går nu ind i det store kredsløb. Fra venstre forkammer sendes det iltrige blod til venstre hjertekammer og via legemspulsåren, aorta, ud i kroppen, hvor det via mange forskellige veje når gennem alle organer (bortset fra lungerne) og ud i alle dele.
Kredsløbet sluttes, når det iltfattige blod igen via hulvenerne når til højre forkammer.
Forskellige blodkar
Vores blodkar er ikke alle ens:
- Arterier er blodårer, der fører bort fra hjertet. De kaldes også pulsårer. Blodet i arterierne er iltrigt. Arterier er ofte røde på tegninger over blodkredsløbet. De største pulsårer kan have en diameter på 2,5 cm. Det gælder fx legemspulsåren, aorta, der sender iltrigt blod fra hjertet ud i kroppen.
- Kapillærer, eller hårkar, er de helt små blodkar, der når ud i alle dele af kroppen via et stærkt forgrenet kapillærnet. Fordi deres cellevægge er meget tynde, kan ilt og kuldioxid nemt udveksles mellem blodet og kroppens celler.
- Vener fører blodet fra kapillærerne tilbage til hjertet. Blodtrykket i venerne er ikke så højt som i arterierne, og der er veneklapper, som forhindrer blodet i at løbe ”baglæns”. Blodet i venerne er iltfattigt, og vener er ofte blå på tegninger.
Puls
Hjertet er en muskel. Blod løber gennem hjertet ved, at kamrene trækker sig sammen efter tur. Vores hjerteslag skyldes skiftevis sammentrækning og afslapning af hjertemuskulaturen.
Hos en voksen slår hjertet normalt 50-90 gange i minuttet. Vi siger, at pulsen er 50-90. Hos børn slår hjertet hurtigere, hos sportstrænede slår det ofte langsommere.
Hjertemuskulaturen skal også have ilt
Hjertet selv skal også have ilt. Det får det via to kranspulsårer, der kommer fra aorta. Kranspulsårerne har forgreninger, der spreder sig ud over hjertet og ind i hjertemuskulaturen.
Hvorfor slår hjertet?
Hjertets sammentrækninger styres af elektriske impulser.
I højre forkammer findes en naturlig ”pacemaker”, som kaldes sinusknuden. Sinusknudens elektriske impulser får de to forkamre til at trække sig sammen. Når det sker, skubbes blodet fra forkamrene ind i hjertekamrene.
Mellem højre forkammer og hjertekammer findes nogle særlige muskelceller, atrioventrikulærknuden (AV-knuden). Impulsen fra sinusknuden breder sig derigennem og via det His’ske bundt til hjertekamrene. Det får så hjertekamrene til at trække sig sammen. Den elektriske impuls når hjertekamrene med en lille forsinkelse, som betyder, at forkamrene kan nå at sende deres blod ind i hjertekamrene, før de trækker sig sammen og derved sender blodet videre ud af hjertet.
Det er nervesystemet, der styrer den frekvens, sinusknuden udsender impulser med. Frekvensen kan påvirkes af signalstoffer, så den kan både stige og falde efter behov.
Hjerte og blodtryk
Når vi måler vores blodtryk, måler vi trykket i blodkarrene. Trykket skyldes hjertets arbejde og den modstand, der i blodårerne er mod strømmen af blod.
Faktisk kan vi måle to forskellige blodtryk, nemlig et, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod videre (det systoliske blodtryk), og et, når hjertet fyldes med blod (det diastoliske blodtryk). De to blodtryk er ikke lige store. Trykket er størst, når hjertet pumper blod videre, altså under sammentrækningen.
Et blodtryk kan fx angives således: 120/80. Det betyder, at det systoliske blodtryk er 120, og det diastoliske 80.
Blodtrykket kan svinge meget afhængigt af bl.a. alder og aktivitetsniveau.
Et sygt hjerte
Det er helt afgørende, at vores hjerte fungerer. Mange forskellige sygdomme kan påvirke hjertets funktion. Nogle medfører, at kroppen ikke fungerer optimalt, mens andre er dødelige. Stoppes blodgennemstrømningen gennem hjertet fx af en blodprop i en kranspulsåre, går der ganske få minutter, før hjertet tager skade og i værste fald stopper (hjertestop).