Hiv og aids er relativt nye ord, men de er begge kendt af de fleste. Da aids i starten af 1980’erne begyndte at spredte sig, gav sygdommen anledning til stor frygt og utryghed. Den ramte i vid udstrækning homoseksuelle mænd, som indenfor kort tid blev syge og døde.
Vi er siden blevet meget klogere på sygdommen, dens smitteveje, mekanismerne bag og heldigvis også på, hvordan den kan behandles.
Det er dog stadig sådan, at har man først fået hiv, slipper man aldrig af med det, og der er endnu ikke udviklet en vaccine mod hiv.
Hvad er hiv, og hvad er aids?
Hiv er en virus, som nedbryder en del af kroppens immunforsvar. Det resulterer i, at det bliver sværere og sværere for kroppen at forsvare sig mod infektioner og sygdomme. Hiv er en forkortelse for human immundefekt-virus.
Når en hiv-smittet på et tidspunkt bliver ramt af visse alvorlige sygdomme, giver det anledning til diagnosen aids. Aids er en forkortelse for acquired immune deficiencysyndrome. Oversat betyder det erhvervet immundefektsyndrom.
Man kan i dag godt være inficeret med hiv uden at udvikle aids.
Hiv-virus er en RNA-virus
En virus er en mikroorganisme, der består af et lille stykke arvemateriale, dvs. nukleinsyre, enten i form af DNA eller RNA, der er omgivet af en membran. Virus er ikke i stand til at formere sig – og dermed overleve – uden hjælp fra en celle, som den har inficeret. Den har nemlig ikke de enzymer og andre stoffer, der skal bruges, når arvematerialet skal kopieres. Hiv-virus har RNA som arvemateriale og er dermed en RNA-virus.
Der findes mange forskellige virus. Nogle er ganske ufarlige for mennesker, mens mange kan give anledning til sygdom. Influenza, forkølelse, hundegalskab og kopper er eksempler på virus-sygdomme hos mennesker. Og altså aids.
Hvordan smittes man med hiv?
Hiv smitter gennem blod og kropsvæsker: skedesekret, sædvæske, forsperm og modermælk. Hiv skal ind i blodbanen, for at det kan smitte. Der skal altså være en rift eller lignende, hvor inficeret blod eller kropsvæske kan komme ind i kroppen. Smitte kan overføres ved at:
- dyrke sex med en hiv-smittet uden kondom
- dele sprøjte med en hiv-smittet
- modtage blod eller blodprodukter fra en hiv-smittet.
Desuden kan en gravid hiv-smittet kvinde overføre hiv til barnet under fødslen, og også via modermælk kan smitte overføres.
Selvom aids er en alvorlig sygdom, som mange er døde af, smitter hiv ikke, medmindre virus kommer ind i kroppen gennem blod eller kropsvæsker. Hiv overføres ikke ved tæt kontakt, kys, at drikke af samme glas osv.
Symptomer på hiv-infektion
Nogle, men ikke alle, får 2-4 uger efter infektion med hiv symptomer som feber, halsbetændelse, træthed og muskelsmerter. Altså helt almindelige symptomer, som ikke normalt forbindes med alvorlig infektion.
Hvordan stilles diagnosen?
En hiv-test viser, om man er smittet med hiv. Der findes to typer af test:
- 4 uger efter smitte med hiv kan hiv-antigen måles i blodet – det er selve virussen, der påvises på denne måde.
- 8 uger efter smitte kan antistoffer mod hiv måles i blodet.
Ofte vil man blive testet med en kombi-test, der måler både antistof og antigen.
Mængden af virus (stigende mængder) og CD4-lymfocytter (faldende mængder) i blodet er sammen med infektionsundersøgelser med til at afgøre, hvilket stadium sygdommen er på.
Hvad sker der, når man bliver inficeret med hiv?
Når hiv-virus kommer ind i kroppen, inficerer den nogle af kroppens celler. Det er især celler med et overfladeprotein kaldet CD4, hiv inficerer. Visse af de hvide blodlegemer, T-hjælperceller, har særligt mange CD4-receptorer. Derfor inficeres især disse celler.
Da hiv er en RNA-virus, omskriver den inde i værtscellen først sit RNA til DNA – det sker vha. et enzym, der kaldes revers transkriptase. Når det er sket, kan virus-DNA indsættes i cellens DNA, og virus-DNA kan nu kopieres sammen med cellens DNA.
Produktionen af virus kan foregå med det samme eller efter en dvaletid (latenstid).
Når hiv-virus for alvor formerer sig i kroppen, inficeres forskellige typer af celler, og efterhånden destrueres alle T-hjælperceller. T-hjælpercellerne er vigtige for kroppens immunforsvar. Ødelæggelse af disse celler betyder, at immunsystemet gradvis svækkes – der opstår immundefektsygdom. Uden et velfungerende immunsystem stiger risikoen for at udvikle sygdomme. Blandt disse er i første omgang helvedesild, svampeinfektioner og hudinfektioner.
Hvornår bliver hiv-infektion til sygdommen aids?
Aids defineres ved, at den hiv-smittede får nogle særlige og ikke-almindelige infektioner. Disse optræder i takt med den stadig større grad af immundefekt, der følger med hiv-infektionen. Blandt disse infektioner er en særlig type lungebetændelse, svamp i spiserøret og ondartede svulster, fx livmoderhalskræft. Hertil kommer hjernesvind, feber, vægttab, diarré og almen svækkelse.
Behandles hiv-infektion ikke, udvikles normalt aids efter 8-10 år.
Hvad dør man af, når man har aids?
Har man aids, dør man af de følgesygdomme, der skyldes, at immunsystemet ikke er i stand til at bekæmpe infektioner og sygdomme.
Behandling af hiv
Hiv behandles med lægemidler (antiretrovirale lægemidler), der gør, at virussen ikke kan formere sig. Behandlingen udgøres af en kombination af forskellige typer medicin, der har forskellige virkningsmåder. Lægemidlerne dræber ikke virus, med forhindrer den i at lave nye kopier af sig selv eller inficere nye celler.
Hiv-behandling kan holde virus-mængden på et niveau, så immunsystemet fungerer. Hos nogle bliver mængden af virus så lille, at den ikke kan måles. I de tilfælde smitter virus ikke ved sex. Virus findes dog stadig i dvaleform i visse celler og vil opformeres, hvis behandlingen stoppes. Er man testet positiv for hiv, skal man altså være i behandling resten af livet.
Tidlig diagnose og behandling øger chancen for at undgå alvorlig sygdom, og det mindsker risikoen for at overføre virus til andre. Hovedparten af hiv-smittede kan med behandling forblive raske og leve et langt liv.
Forebyggende behandling
Er man i særlig høj risiko for smitte med hiv, fx homoseksuel mand med skiftende sex-partnere, er det muligt at få en forebyggende behandling, PrEP (Pre-Exposure Prophylaxis). Herved kan risikoen for smitte nedsættes med mere end 99 %.
Kan aids helbredes?
Aids kan ikke helbredes, og infektion med hiv forsvinder ikke igen.
Før man fandt en behandling af hiv, var levetiden, fra diagnosen aids blev stillet, i gennemsnit 20 måneder. Efter tre år var kun ca. 20 % i live.
Med tidligt igangsat behandling af hiv kan langt de fleste leve et langt liv uden de sygdomme, der skyldes et nedsat immunforsvar. Og uden at hiv-infektionen udvikler sig til aids.
Hvor mange får hiv – og hvor mange dør af aids?
Ca. 6800 mennesker i Danmark lever med hiv. De senere år er antallet af nye tilfælde faldet. Der var 81 nye tilfælde i Danmark i 2021. Faldet skyldes især indførelsen af den forebyggende behandling.
Ca. 38,4 mio. mennesker på verdensplan lever med hiv. 1,5 mio. nye tilfælde blev registreret i 2021. Det årlige antal dødsfald pga. aids er faldet siden 2004, hvor 1,9 mio. mennesker døde. I 2020 døde 650.000 af aids. Faldet skyldes, at flere hiv-smittede får adgang til hiv-behandling.