Når du skal til mundtlig eksamen i historie på HHX, får du et materialesæt med tekster, billeder, tabeller eller måske lydklip. Du kender ikke materialet på forhånd. Din opgave er at undersøge det, stille gode spørgsmål (problemstillinger) og præsentere dine svar. Du har 90 minutter til at forberede dig og ca. 30 minutter til selve eksamen.

Prøveform og materialesæt

Materialesættet: Det består af tre til fire sider tekst, billeder, tabeller eller lignende. Det kan være fx et brev fra en historisk person, en avisartikel, et statistisk diagram eller en karikaturtegning.
Sprog: Alt materiale er på dansk. Hvis der optræder enkelte fremmedsprogede ord, er de oversat.
Variation: Materialerne er valgt, så de dækker emner, du har arbejdet med i undervisningen. Du kan blive testet i alt fra politiske beslutninger til sociale forhold.
Udvælgelse: Du trækker et sæt ved lodtrækning. Du ved ikke på forhånd, hvilket emne du får, men det vil være fra et forløb, I har gennemgået i klassen.

Eksempel på, hvad et materialesæt kan indeholde:

Et kort uddrag fra en lovtekst om handel og told fra 1800-tallet.
En satirisk tegning af en politiker.
En tabel, der viser Danmarks eksport i en bestemt periode.
Et billede af et fabriksarbejde fra industrialiseringen.

Forberedelsestiden – hvad skal du gøre?

Du har 90 minutter. Brug tiden godt:

Læs og forstå materialet: Start med at læse alle bilag igennem. Se efter hovedbudskaber, tendenser og vigtige personer eller begreber. Kig på billeder eller grafer og tænk over, hvad de viser.
Lav 2–3 problemstillinger: Formuler historiefaglige spørgsmål, der kan besvares ud fra materialet. En problemstilling kunne fx være:
- Hvordan påvirkede industrialiseringen livet for arbejderklassen i Danmark?
- Hvilken rolle spillede propaganda i en bestemt krig?
  Brug undervisningsmateriale som hjælp, men husk at fokus skal være på bilagene, du har trukket.
Planlæg præsentationen: Lav en disposition. Start med at præsentere emnet og materialerne. Gå så til dine problemstillinger og svar. Slut af med en konklusion og perspektivering til andre historiske begivenheder eller nutiden.
Tip: Skriv stikord i punktopstillinger, så du ikke glemmer de vigtigste pointer.

Husk, du må ikke bruge internettet, men du må tage dine egne noter og bøger med – hvis de har været brugt i undervisningen, og du ikke kunne opbevare dem digitalt.

Til eksamen – hvordan det foregår

Eksamen varer cirka 30 minutter og opdeles i to hoveddele:

Fremlæggelse (ca. 10 minutter): Du præsenterer dine problemstillinger og dine svar. Brug historiefaglige metoder som kildekritik (hvem har skrevet teksten, hvad var deres motiv?), historisk kontekst (hvad skete der i samtiden?) og årsag/virkning (hvorfor skete det, og hvad var konsekvensen?).
Eksempel: Hvis du analyserer et brev fra en handelsmand i 1700-tallet, kan du forklare, hvad brevet afslører om tidens handelspolitik og hvilke begrænsninger eller muligheder det gav.
Samtale (ca. 20 minutter): Eksaminator stiller spørgsmål for at uddybe dine pointer. Du kan blive bedt om at sammenligne materialet med andre forløb eller trække paralleller til nutidige forhold.
Eksempel: Hvis du har talt om propaganda under krigstid, kan du blive spurgt, om du kan finde moderne eksempler på politisk propaganda.

Du må gerne bruge et par slides eller en kort oversigt til støtte, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at din forklaring er klar og let at følge.

Hvordan bliver du bedømt?

Karakteren vurderes ud fra, hvor godt du opfylder fagets mål. Her er en forenklet oversigt:

12 – Fremragende: Du dækker alle væsentlige aspekter, viser overblik over stoffet og kan perspektivere (sætte historien ind i en større sammenhæng). Du bruger historiefaglige metoder sikkert.
7 – God: Du har en god præstation, men der er mangler. Du når flere vigtige punkter, men ikke alle. Du viser, at du kender de historiske begreber, men dit overblik eller dine perspektiveringer kan mangle dybde.
02 – Tilstrækkelig: Du opfylder de mest grundlæggende krav, men fremstillingen er overfladisk. Du behandler kun nogle få hovedelementer, og din metodeanvendelse er minimal.

Under bedømmelsen lægges der vægt på:

Om du kan identificere og formulere gode problemstillinger.
Om du kan bruge kilder kritisk, fx vurdere afsender, tendens og kontekst.
Om du kan anvende faglige begreber (f.eks. kildekritik, historiebrug, årsagssammenhæng).
Om du kan perspektivere din viden, dvs. sætte materialet i forhold til andre perioder eller nutiden.

Ingen enkeltfejl afgør karakteren – det er helheden, der tæller.

Tjekliste – har du styr på det hele?

Lær materialet at kende: Øv dig i at analysere billeder, tekster og tabeller fra forskellige perioder.
Problemstillinger: Skriv eksempler på spørgsmål, der kan stilles til forskellige typer kilder.
Øv præsentationen: Prøv at fremlægge for en ven eller familie. Er din fortælling klar og logisk?
Kildekritik: Husk at spørge: Hvem har lavet kilden? Hvornår? Hvorfor?
Planlæg tiden: Del dine 90 minutter op, så du både får læst, skrevet problemstillinger og planlagt præsentationen.
Perspektivering: Tænk over, hvordan du kan relatere emnet til andre historiske begivenheder eller til nutiden.
Hold roen: Under eksamen er det helt normalt at være nervøs. Tag en dyb indånding og husk, at du kan vise, hvad du har lært.