Er karakterkrav til gymnasiet et problem?

Er karakterkrav til gymnasiet et problem?

I år skal der udskrives folketingsvalg i Danmark. Vi ser allerede de første antydninger af den politiske valgkamp. Et emner er tidligt er blevet taget op af flere partier. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal indføres adgangskrav til de gymnasiale uddannelser. Eller egentlig er spørgsmålet blandt flere partier ikke, hvorvidt det bør indføres – mere hvad kravet konkret skal gå ud på. Nogle partier mener, grænsen skal drages ved et snit på 02 i dansk og matematik i folkeskolen. Andre mener 4 eller 7. Baggrunden for at stille krav til folkeskolegennemsnittet for at kunne få en plads på et af landets mange gymnasier er, at niveauet fra politisk hold ikke synes højt nok på gymnasiet. Altså ønsker man med tiltaget at øge det faglige niveau i klasselokalerne på gymnasierne. Dette kan som udgangspunkt lyde som en god idé. Alligevel kan forslaget give anledning til bekymring.

Pigerne bedre end drengene i gymnasiet

Gennem længere tid har der i medierne været fokus på, at drengene klarer sig dårligere end pigerne i gymnasiet. Der tales fra flere sider om en decideret karakterkløft, og faktisk viser en analyse fra 2014 af tænketanken DEA, at pigerne scorer højere end drengene på både STX, HHX og HTX. Analysen viser også, at drengene og pigerne afslutter folkeskolen med nogenlunde samme gennemsnit. Altså kunne der ifølge DEA’s analyse muligvis være tale om, at der eksisterer nogle forhold i gymnasiet, der betyder at pigerne klarer sig bedre i end drengene. De kommer ind med ens forudsætninger, men dimitterer med en markant forskel. Lige fra 0,4 karakterpoint på STX og 0,5 på HHX til 0,9 på HTX. Hvis det først er på gymnasiet, pigerne trækker fra drengene, burde man med ro i sindet kunne indføre karakterkrav ved ansøgningen til en af de gymnasiale uddannelser. På den måde kan man rette fokus mod at styrke drengenes faglighed i gymnasiet og ikke i folkeskolen. Så er der overhovedet noget problem i at indføre et karakterkrav?

Også forskel mellem kønnene i folkeskolen

I den forgangne uge har man i flere medier kunne læse, at svaret kan være ja. Der er andre væsentlige forhold, man bør holde sig for øje. Forhold, der ikke fremgår af DEA’s resultater. DEA’s analyse forholder sig til karaktergennemsnittet fordelt på samtlige fag i folkeskolen. De konkrete forslag, der i øjeblikket er til forhandling på Christiansborg, og som muligvis kommer med i en ny gymnasiereform, vedrører som tidligere nævnt karaktergennemsnittet i to fag – dansk og matematik. Ifølge politiken.dk viser en analyse fra tænketanken Kraka, at 73% af drengene havde et snit på mindst 4 i netop disse fag i 2013. Det samme gjorde sig gældende for 80% af pigerne. Altså er der en væsentlig forskel mellem de to køn, når det kommer til lige netop de fag. Altså de fag der umiddelbart ser ud til at blive en del af adgangskravet.

Problemet er biologisk

Både i artikler på dr.dk og politiken.dk udtaler en forsker i neuropsykologi, at nogle drenge simpelthen ikke vil kunne komme i gymnasiet, selvom de i princippet har potentiale til at klare sig godt. De kan ganske enkelt have fået lavere karakterer i folkeskolen, fordi deres hjerne typisk udvikler sig senere end pigernes. Det pointeres af forskeren i begge artikler, at drengenes umodenhed ikke er udtryk for mangel på intelligens, og at den mangel på motivation og det koncentrationsbesvær, der kan vise sig både i folkeskolen og i 1.g, typisk udligner sig i puberteten. Altså er der med et karakterkrav fare for, at drenge kan blive fanget i en udviklingsmæssig fælde, som de intet kan stille op imod. De biologiske forudsætninger er ikke noget, man som dreng bare lige kan ændre på. Spørgsmålet er, om det er retfærdigt at indføre et karakterkrav i dansk og matematik med den viden in mente.

Del artiklen

Du vil måske også synes om

Aktiviteter i naturen: Forkæl børnene med sjove lege
Aktiviteter i naturen: Forkæl børnene med sjove lege

Det ligger efterhånden klart, at aktiviteter i naturen har stor indflydelse på børns indlæring. I de...

Mads N. 26-02-2019
Huslige pligter: Sådan motiverer du dit barn
Huslige pligter: Sådan motiverer du dit barn

Der findes adskillige gode grunde til at give dit barn huslige pligter. Dels giver disse barnet en o...

Mobning: De bedste råd til at hjælpe dit barn
Mobning: De bedste råd til at hjælpe dit barn

Når vi taler om mobning blandt børn, er ikke det samme, som det var for tyve år siden. Mobning på ne...

Johanne K. 28-02-2019
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn