Maj måned og dage med timelange seancer i larmende stilhed i lufttætte gymnastiksale, kun brudt af ivrigt dansende fingre på summende computertastaturer, nærmer sig med hastige skridt. Også den klassiske, for nogle angstfremkaldende, grønne velour-dug vil indenfor en ikke så fjern fremtid være at finde i klasselokalernes normalt ellers trygge omgivelser. Uanset hvilken kombination af tre bogstaver, der er at finde før ”uddannelse” – STX, HHX, HTX, EUX. Eller om man går på en ungdomsuddannelse eller i folkeskole, står 2015’s eksaminer og afgangsprøver for døren. Inden da banker en anden og ofte langt mere kærkommen kending dog på døren. Læseferien. En periode, der ofte præges af hårdt arbejde, men også af mange fristelser. Hvad enten man kun skal læse meget lidt op eller har brug for den helt store gennemgang af pensum, kan det være svært at administrere sin tid, så man får mest muligt ud af den.
Få overblik over stoffet
Det er de færreste, der har læst hvert et ord i hvert enkelt kapitel i hver enkelt bog i pensum, når læseferien melder sin ankomst. Derfor er første skridt på vejen til en struktureret eksamensperiode at danne sig et overblik over det, man mangler at læse. Typisk vil det være en god idé at dele stoffet op i tre kategorier indenfor hvert enkelt fag. 1) det man har læst, og som man føler sig godt hjemme i. 2) det man har læst – måske overfladisk – men ikke kan huske. 3) det man slet ikke har læst. På den måde kan man let lave en prioriteret rækkefølge og finde ud af, hvor i pensum det er vigtigst at gå i krig først.
Skab overblik over perioden
Selve læseferien og eksamensperioden er som regel to sammenhængende perioder, da det først er muligt at læse op til enkelte eksaminer, efter man har overstået andre. Det er de færreste, der formår at læse op til samtlige eksaminer, inden den første eksamen skal afvikles. Derfor er det vigtigt at danne sig et godt overblik over hele perioden, så man kan udfylde dagene med det prioriterede stof bedst muligt. Brug noget tid på at vurdere, hvor mange dage, det vil tage at læse op på det enkelte emne indenfor hvert fag, og skriv det derefter ind i en kalender, kun til eksamensdagene. Før man kan strukturere perioden ordentligt, er man dog nødt til at bruge lidt tid på at vurdere, hvor mange timers dagligt arbejde, der er brug for.
Læg et skema for de enkelte dage
Læseferien er en periode, der selvsagt er dedikeret til at læse op på pensum og forberede sig til sine eksaminer. Det betyder dog ikke, at man partout behøver arbejde dag og nat. Man har jo kun fået ekstra tid sat til rådighed svarende til de timer, man ellers ville være i skole. Selvfølgelig kan man have brug for mere tid end det, hvilket de fleste har. Men det kan være en fordel at strukturere sin tid, så man som udgangspunkt bruger dagtimerne til at klare læsningen. De timer hvor man ellers ville have været i skole. Så kan man altid udvide arbejdstiden efter lyst og behov.
Eksempelvis vil det være en god idé at starte arbejdet senest kl. 9.00 om morgenen. Herefter arbejde fokuseret indtil f.eks. kl. 16.00-17.00. Det er vigtigt at indlægge strukturerede pauser de enkelte dage. Pauser som fås af at overholde egen planlægning, kan holdes med god samvittighed. Tidsrummene kan man selvfølgelig variere fra dag til dag. Det vigtige er bare, at man får fyldt de forskellige dele af pensum ind i dagene, så man kan være færdig i overensstemmelse med den overordnede tidsplan.
Hold strukturen
Det er min erfaring, at rigtig mange – inklusiv undertegnede – læser til eksamen på skæve tidspunkter. Altså udenfor tidsrummet 9.00-17.00. Men det er dog ikke min erfaring, at særligt mange bruger mere end 7-8 effektive timer om dagen. Jeg tror heller ikke på, det er muligt at fokusere og i sidste ende huske sit stof, hvis man bruger flere effektive timer end det. For så er det ikke sikkert, de ekstra timer overhovedet er særlig effektive. Hvis man hver dag formår at arbejde effektivt i det, der svarer til en skoledag (plus det løse), medfører det flere fordele. For det første indskrænker man arbejdstiden til en bestemt periode på dagen.
Arbejder man derimod klatvis fra morgen til sen aften med mange små pauser, kan man få den oplevelse, at man læser konstant og aldrig holder fri. Selvom man måske sammenlagt har læst lige så længe, som man kunne have gjort effektivt med god struktur fra 9.00 til 17.00. Strukturerede læsedage giver ikke kun effektiv læsning og velfortjente pauser. Du kan også holde fri kl. 17.00 med god samvittighed. Det betyder at du kan lave nogle af alle de sjove ting med dine venner, som læseferien utvivlsomt også vil byde på.
Døgnrytmen
En anden fordel, som bestemt ikke skal undervurderes, er, at du med en god struktur kan opretholde en god og stabil døgnrytme. En god nats søvn giver ikke bare effektive læsedage. Man vil heller ikke have brug for at indhente søvn op til eksamen. Dette betyder at man kan møde veludhvilet, skarp og fokuseret op til eksamenslokalerne.