I disse uger lander tusindvis af plastikchateks med sammenklipsede dokumenter, spækket med punktopstillede refleksioner over metodiske, teoretiske og tværfaglige valg og fravalg, på de danske gymnasielæreres borde. De mange stakke med synopser er det foreløbige resultat af det arbejde, landets 3.g’ere siden slutningen af januar har lagt i årets AT-eksamen.
Den almene studieforberedelses til stadighed relativt korte levealder som gymnasial eksamensform har til tider været præget af tvivl, vekslende faglige tolkninger og vurderinger af relevant og irrelevant. De seneste år har eksamensformen ikke været genstand for nær så meget debat som i de tidlige år. Dette er forhåbentlig udtryk for større grad af synkronisering mellem gymnasielæreres tolkninger af den almene studieforberedelses forskellige bestanddele. Det betyder dog ikke, at det behøver være let at tage sin AT-eksamen. Mange spørgsmål er hvert forår relevante for rigtig mange 3.g’ere. Hvordan besvarer man bedst muligt sin problemformulering? Hvilken metode er mest relevant for ens besvarelse? Hvordan vægter man forholdet mellem materiale, analyse, konklusioner, teorier og metoder til sin mundtlige eksamen? Hvilken rolle spiller studierapporterne? Hvorfor er AT overhovedet vigtigt, og hvorfor skal man kombinere to fag?
Hvorfor er AT vigtigt?
Den almene studieforberedelses berettigelse skal man som universitetsstuderende ikke lede længe efter. Desværre er det måske ikke altid tilfældet som gymnasieelev. På trods af, at det ligger i ordet, at det er studieforberedende, kan man som gymnasieelev somme tider have problemer med at se perspektiverne i AT. Faget fokuserer rigtig meget på fremgangsmåder og refleksioner om, hvorledes faglig viden frembringes. Det føles måske, som om den faglige viden sættes i anden række, hvilket til dels kan være en rigtig iagttagelse. Man kan betragte metodeundervisningen som en slags ”metaviden” – altså viden om viden.
På universitetet fylder metode og videnskabsteori rigtig meget. Sidstnævnte i varierende grad på tværs af universiteter og fagområder. Grundlæggende betragtes evnen til at kunne reflektere metodisk på et kvalificeret niveau som en fundamental forudsætning for at kunne studere på et højere niveau. Derfor er det virkelig vigtigt at man bestræber sig på at få AT til at give mening. Selvom perspektivet somme tider kan glide lidt ud af ens bevidsthed som 18-19-årig 3.g’er.
Hvad er vigtigt at fokusere ekstra meget på?
Op gennem gymnasietiden er der ofte meget fokus på at styrke analytiske kompetencer, hvilket til enhver tid er enormt vigtigt. Evnen til at kombinere denne viden med en stærk teoretisk forståelse er lige så central. At kunne summere disse to dele i en stærk, velreflekteret og konkret konklusion er ligeledes fundamentalt. Og alle delene er selvfølgelig ikke uvæsentlige til en AT-eksamen. Men som 3.g’er skal man helst kunne alle disse ting, og til at sørge for at efterprøve det har man studieretningsprojektet. Til AT lægges der stor vægt på evnen til at kunne reflektere over til- og fravalg af empiri. Hvorfor er netop den viden og det materiale, man har udvalgt, relevante for problemformuleringen? Man skal kunne diskutere, hvilke konsekvenser ens valg af metode og teori har for resultaterne. Ydermere hvorledes man kunne have struktureret opgaven anderledes og derigennem have opnået anderledes resultater.
Derudover er det vigtigt at have øje for, hvad tværfagligheden i AT-opgaven bibringer analysen. Man bør stille sig selv spørgsmål som ”hvorfor har jeg valgt netop de to fag til belysning af min problemstilling?”. ”Hvilke to andre fag kunne have været relevante at kombinere?”. Stærke tværfaglige refleksioner kan være med til at udvise overblik og blik for problemstillingens indhold, og hvorledes den overskrider fagområder og kalder på flere discipliners teoretiske redskaber for at kunne besvares fyldestgørende.
Er konklusionen ikke vigtig?
Det ville være en lodret løgn at sige, at konklusionen ikke stadig spiller en væsentlig rolle i AT. Men som tidligere nævnt handler det til AT-eksamenen om at overbevise eksaminator og censor om, at forudsætningerne for at kunne konkludere det konkluderede er i orden. Med andre ord handler AT selvfølgelig om, hvad der står på den anden side af lighedstegnet til sidst, men du skal holde fokus på mellemregningerne. Vis hvordan du er nået frem til dit resultat, vis hvordan hvert enkelt kort i dit korthus er placeret, så det ikke falder sammen til sidst.
Eksaminationen
Til din mundtlige eksamen er der flere ting, du bør fokusere på. Først og fremmest skal du huske, at en synopsis, der mangler nogle perspektiver, ikke nødvendigvis betyder, at din eksamen kommer til at gå dårligt. Hele pointen med denne eksamensform er, at man ikke giver det hele væk på papiret, men at man sørger for at få det hele til at fremstå struktureret, perspektivrigt, meningsfuldt og sammenhængende ved den mundtlige eksamination.
Det er desuden enormt vigtigt, at du har styr på dine studierapporter. De er måske gået lidt i glemmebogen, fordi de er blevet lavet undervejs, men eksaminator og censor spørger ind til dem til din eksamen, og du skal kunne redegøre – om end overfladisk – for rapporternes indhold.
Sidst, men ikke mindst, er det en rigtig god idé at have forberedt et overraskelsesmoment i form af ny og relevant viden, som ikke fremgår af AT-synopsen. Måske er der kommet nyt indenfor det område, du har beskæftiget dig med, måske er der sket en afgørende udvikling eller lignende. Hvis det er muligt, er det en god idé at printe en artikel eller nogle tal fra en relevant undersøgelse ud, så du kan vise det til censor og eksaminator. På den måde viser du engagement og overblik, men du får også mulighed for at dreje diskussionen i en retning, som du finder gavnlig.