AT-eksamen – den mundtlige del

Synopserne er for længst afleveret, men de mange AT-eksamener er endnu langt fra overstået. Den enkelte AT-eksamen er unik, fordi hver enkelt synopsis er individuelt udarbejdet. Derfor er selvstændighed for mig at se vigtigt at bringe med ind i sin eksamenssituation. Der er mange forskellige måder at gøre det på. Din AT-eksamen giver større frihed, og det er vigtigt at forvalte den ekstra frihed på en ordentlig måde. Det er dit oplæg. Det er dine beslutninger. Det er din research. Det er dit valg af teori. Og det er dine metodiske overvejelser. Alt dette har ført til din AT-synopsis, som du skal forsvare til din eksamen.

Struktur og overblik

Man kan sige, at AT-eksamensformen adskiller sig en lille smule fra de andre mundtlige eksamener. Du har nemlig relativt stor mulighed som studerende for at sætte dit eget præg på den måde, eksamenen kommer til at forløbe på. Derfor kan man sige, at eksamensformen giver dig mulighed for at vise selvstændighed på en måde, som de andre eksamener ikke gør. Det er vigtigt at vise, at man kan reflektere selvstændigt og behandle et vidensområde ved at anvende empiri og metode. Selvstændighed kan udvises på mange måder. Først og fremmest vil jeg mene, at det er en rigtig god idé at lave en helt igennem struktureret plan. Denne skal vise hvordan du gerne vil have, din eksamen kommer til at forløbe. Det kan du gøre ved at lave en disposition, som du printer ud til både din lærer, din censor og dig selv. På den måde viser du, at du har fuldstændig styr på, hvad der skal foregå, og hvad der skal tales om i eksamenslokalet.

Den svære balancegang

Når du forbereder dig til din eksamen, er det desuden vigtigt, at du læser din synopsis igennem og gør dig nogle tanker om, hvorvidt du stadig vil holde fast i den måde, du har gjort tingene på. Jeg synes ikke, det entydigt er en god idé at lave en masse ændringer. Det er en balancegang. Men det er i mine øjne vigtigt, at man ikke stoler blindt på den synopsis, man afleverede for snart længe siden. Sørg for at gøre dig nogle refleksioner om, hvorvidt nogle ting kunne ændres til det bedre.

De metodiske refleksioner – selvkritik og forsvar

Som udgangspunkt er det en god idé at vise, at man kan stå på mål for det, man har lavet. På den anden side mener jeg, det er rigtig vigtigt, at du kan gennemskue de svagheder, der måtte være i din synopsis. I mine øjne er det lidt det, der er kernen i metodiske refleksioner. At du på én og samme tid kan gennemskue svaghederne i din metodiske tilgang, men også argumentere for, at du har gjort, som du har gjort. På den måde ser jeg de metodiske refleksioner som en balancegang mellem selvkritik og forsvar. Det er min erfaring, at netop metodiske og teoretiske refleksioner fylder rigtig meget til AT-eksamenen. Derfor kan det være en rigtig god idé at gøre dig en masse af disse refleksioner op til din eksamen. Du kan eventuelt gøre det sammen med en ven, der har skrevet om noget lignende. På den måde er du i eksamenssituationen klar til at tage en kvalificeret diskussion om dine teoretiske og metodiske valg og fravalg.

Hold dig ekstra orienteret i medierne

I mine øjne er det er en rigtig god idé, hvis du skruer op for dit medie- og nyhedsforbrug. I hvert fald den sidste uge op til din AT-eksamen. Det gælder som sådan også for dine øvrige eksamener. Men det er specielt relevant at holde dig orienteret op til din AT-eksamen. Du  har nemlig langt hen ad vejen selv stået for at indsamle empiri om dit analyseområde og selv har sammensat din analyse. Når man engagerer sig i et vidensområde, er det vigtigt, at man ved rigtig meget om det og er i stand til at tilegne sig viden om det. AT er alment studieforberedende. At kunne tilegne sig relevant viden om et område står helt centralt på de videregående uddannelser. Der er ikke krav til det. Dog kan du i mine øjne vise, at du tager vidensområdet og sin analytiske tilgang seriøst, hvis man ved, om der er sket noget på området, siden man afleverede sin AT-synopsis.

Min anbefaling

Derfor vil jeg anbefale, at du sørger for at støvsuge mediebilledet for nyheder indenfor området, din AT-analyse har fokuseret på. Er der sket noget spændende, relevant eller decideret banebrydende, er det en god idé at finde en artikel om det. Du kan printe den ud og tage tre eksemplarer med. Et til dig selv, et til eksaminator og et til censor. Årets emne er ”Kommunikation – muligheder og begrænsninger”. Der er helt sikkert en enkelt gymnasieelev eller to, der har skrevet om Facebook, Twitter, Instagram eller lignende. Har man f.eks. skrevet om danske politikeres brug af Facebook, vil det derfor være helt oplagt at finde en artikel, der fokuserer på politikernes aktivitet på de sociale medier i valgkampen.