5 tricks, der kan give forbedret hukommelse op til eksamen

Publiceret: 13-03-2017
5 tricks, der kan give forbedret hukommelse op til eksamen

Kunne du tænke dig en forbedret hukommelse?

Måske, hvis du lige som mange andre også oplever, at du læser og læser, men hukommelsen driller, og det er som om, at læsestoffet bare ikke sætter sig ordentligt fast. Der findes heldigvis forskellige metoder, der kan tages i brug for at få dig til at huske bedre. Her får du 5 af disse tricks, der måske kan hjælpe dig godt videre:

1. Lav en arbejdsplan
Det er meget forskelligt, hvordan mennesker husker bedst. En god måde at være sikker på, at du får alt det med, som du har læst, er at lave en arbejdsplan. Skriv op, hvor meget du skal nå at læse til hvornår. Følg planen og start med det vigtigste – så er læsningen lettere at overskue, og der er skabt bedre rammer for at huske det hele.

2. Sund livsstil forbedrer hukommelsen
Forskning viser, at hvis man dyrker motion og lever forholdsvist sundt, så er der skabt grobund for en forbedret hukommelse. Så det er bare på med løbeskoene og ind med grøntsagerne, hvis du vil have, at læsestoffet skal hænge fast.

3. Social aktivitet hjælper på hukommelsen
Der er også lavet forskning som viser, at man husker bedre, hvis man er social samtidigt. Du kan f.eks. studere sammen med andre eller I kan undervise hinanden i det, som I løbende læser. Generelt er det en god idé ikke kun at isolere sig og drukne i bøger, men også huske at sørge for at lave noget sjovt og være social.

4. Brug en uvant skrifttype
Når du skriver noter ned, så prøv at bruge en mærkelig eller underlig skrifttype, og læs dem så igennem. Forsøg har vist, at man husker bedre, hvis skrifttypen var anderledes end den, man plejer at læse.

5. Test dig selv
En sidste god metode til at opnå bedre hukommelse er at øve. Når du læser et afsnit, så luk bogen og se, hvor meget du kan huske. At teste sig selv på den måde har vist sig at være effektivt til at skabe bedre sammenhænge i hukommelsen.

Husk, at det er meget forskelligt fra person til person, hvad der fungerer og giver de bedste resultater. Det er bare give dig i kast med de forskellige råd og prøve dig frem, så du kan finde ud af, hvad der virker for dig – og effektivt kan benytte dig af det allerbedste trick for dig!

Del artiklen

Vil du høre mere om lektiehjælp?

  • Styrk dit barns trivsel og motivation

  • 100% fokus på dit barns unikke behov

Du vil måske også synes om

Den fællesfaglige naturfagsprøve  - alt du skal vide som elev!
Den fællesfaglige naturfagsprøve - alt du skal vide som elev!

Den fællesfaglige naturfagsprøve i folkeskolen er en prøve, der afslutter naturfagene biologi, geogr...

Jesper Sohel Andersen 01-01-2023
NV-eksamen
NV-eksamen

Det første år på gymnasiet vil du møde faget Naturvidenskabeligt Grundforløb, også kaldet NV, hvis d...

Caroline Dreyer 04-02-2022
5 gode råd til en bedre mundtlig eksamen
5 gode råd til en bedre mundtlig eksamen

Årets sidste eksaminer er lige om hjørnet - og du er måske en smule nervøs. Det er de fleste. Men vi...

Publiceret: 16-06-2020
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90