Turbo på indlæringsevnen: 4 effektive tricks

Af Ruben Samuel Sørensen 18-08-2016
Turbo på indlæringsevnen: 4 effektive tricks

Nogle studerende bruger få timer om dagen, mens andre bruger hele dagen på at få de samme karakterer. Hvorfor?

Nogle mennesker har bare nemmere ved at studere og huske. De såkaldte klæbehjerner. Men for de fleste af os er spørgsmålet om studieteknikker og indlæringsteknikker det, der gør forskellen på at få 2 eller 12 med cirka den samme indsats målt i tid.

Her kommer Halfdan Timm, der står bag bogen Få 12 samt siden Berettermodellen.dk, med 4 tricks til at sætte turbo på indlæringsevnen og blive en af dem, der får gode resultater.

Drop Red Bulls

Red Bulls er ækvivalenten til at tisse i bukserne for at holde varmen. I 5 minutter har du masser af energi, som sukker og koffein lander i kroppen. Men kort efter ryger du ned igen. Og der er langt ned.

I flere timer efter at have drukket en Red Bull eller anden sukkerdrik, performer du under niveau, fordi dit blodsukker skal reguleres på plads igen. Kaffe er en bedre løsning, for her får du den brugbare koffein uden bjørnetjeneste-sukkeret. I det hele taget bør du undlade at drikke sukker – det vil sige energidrikke, sodavand og andet. Ikke alene er det den nemmeste måde at tage på i vægt, men det er også en sikker metode til at ødelægge din koncentrationsevne.

20 minutters gåtur eller meditation

Det er sundt at lade kroppen og sindet få en pause – også andet end frokostpausen. 20 minutters gåtur kan virkelig gøre underværker for dig! På billedet i toppen af artiklen ser du, hvordan den ene af de to har haft en 20 minutters gåtur i højt tempo, mens den anden har siddet stille. Det røde er hjerneaktivitet.

Frisk luft og aktivitet gør os godt. Det er også derfor, du føler dig mere energisk og motiveret til at studere efter at have styrketrænet eller løbet en tur – du bliver frisk igen af det. Meditation kan have samme effekt, så hvis du ikke er glad for den store fysiske udfoldelse, kan du med fordel downloade en app som fx Headspace til din telefon og betale et par hundrede kroner om året for ubegrænset meditation lige i hånden.

Studér ikke for meget

Det her punkt bliver du sikkert glad for. Du lærer ikke mere ved at læse 12 timer om dagen. De sidste timer sidder du sandsynligvis som en zombie uden at kunne huske noget af det, du har læst, dagen efter.

Studér i stedet for kun i den tid, du er effektiv. Hvis du spiser sundt, sover godt og dyrker motion, så har du 6-8 effektive timer om dagen at give af. Brug de andre timer på at koble af, dyrke sport og lave andre ting. Det hjælper ikke alene på motivationen, men giver også bedre resultater. De sidste timer du lægger i en 12-timers dag er pligttimer, du reelt ikke får noget udbytte af, for her er du så træt, at intet sidder fast alligevel.

Det gælder især de sidste dage før eksamen! Du hjælper ikke dig selv ved at tonse ekstra mange timer igennem – du møder i stedet bare træt op til eksamen. Dagen før en eksamen stopper jeg personligt altid med at læse ved 16/17-tiden, og så bruger jeg resten af tiden på at koble af og forberede mig mentalt til eksamen næste dag. 

Læs ikke bogen (fra ende til anden)

Den her gælder især til eksamenslæsning: Hvis du gerne vil blive dygtig inden for et fag, så er den rette løsning ikke at læse bogen fra ende til anden. Du læser det, men bruger det ikke – og derfor husker du det heller ikke. Til eksamenslæsning er det en meget bedre metode at teste sig selv. 

Skal du op til en mundtlig eksamen, så læg alle emner i en bunke papirer, træk et og gennemgå det for en partner. Få din partner til at stille spørgsmål om emnet.

Er det en skriftlig eksamen, så gang i gang med at lave opgaver med det samme – også selvom du ikke har læst bogen.

Når du støder på et emne, du ikke kender, er du nødt til at række til bogen – men når du læser for at finde svar på noget konkret, og ikke blot fordi ”du skal læse”, så gemmer hjernen også informationen. Du bruger informationen. Det virker anderledes godt.

God oplæsning!

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere
Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere

Det er en helt særlig dag i Danmark! Vi fejrer nemlig en række mennesker, som gør en helt speciel in...

Ruben Samuel Sørensen 05-10-2019
Pause og planlægning
Pause og planlægning

Du sidder midt i læsningen op til din mundtlige dansk eksamen. Du er presset, og du syntes efterhånd...

Ruben Samuel Sørensen 16-06-2016
Der var engang hvor…
Der var engang hvor…

… Gymnasiet var skarpt opdelt mellem sproglige og matematiske studenter. Dengang skulle man altså al...

Ruben Samuel Sørensen 30-08-2016
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90