13-årig skoleelev sidder fast i elevator og udnytter tiden til lektierne

Publiceret: 23-01-2017
13-årig skoleelev sidder fast i elevator og udnytter tiden til lektierne

Da den 13-årige skoleelev Sun Yixiao, der er fra Harbin City i Kina, blev fanget 5 timer i en elevator, valgte han at se på den positive side og bruge tiden effektivt til at få lavet sine lektier. Hvilket pragteksemplar på en ung mand, der forstår at udnytte tiden og får ordnet sit arbejde!

Forholder sig roligt, og venter på hjælpen

Det er nok de færreste af os, der ville forholde os helt rolige og hive lektierne op af skoletasken, hvis vi blev fanget i en elevator, der valgte at gå i stå og sætte sig fast mellem etagerne. Ikke desto mindre var det præcis det, den unge kinesiske studerende valgte at gøre, da han sad fast i en elevator på sin vej hjem fra skole. Drengen forsøgte naturligvis at skaffe hjælp ved forskellige metoder. Han forsøgte sig med alarmopkald via elevatoren, med breve ud gennem elevatordøren og endda med at åbne dørene. Alt sammen var desværre uden held. Til sidst måtte han erkende, at der bare ikke var andet at gøre, end at vente på hjælpens komme. Og hvad gør man så, når man sidder fanget i en lille, ensom metalboks på ukendt tid? Jo, man kunne da hive lektierne frem og få overstået det arbejde, der alligevel skal udføres på et eller andet tidspunkt. Hvilken fantastisk mulighed til lige at få udregnet de matematikopgaver, der ligger og venter i skoletasken. Så kan man jo også holde ganske velfortjent fri, når man engang kan komme ud derfra og tage hjem.

Lær at udnytte tiden effektivt

Pointen i historien er den, at eleven formåede at udnytte tiden til perfektion. Har du prøvet at stå i en situation, hvor du ikke rigtig havde noget at give dig til? Hvorfor så ikke bruge tiden på lektiearbejdet! Du kunne jo tage fat på den tekst i historie, som du alligevel skal have læst til på fredag. Måske matematikopgaven, der desværre ikke løser sig selv eller den danske stil, der også snart skal gøres nogle overvejelser omkring. En markant faktor, der kan øge din motivation til lektiearbejdet er, hvis du sætter dig selv i en position, hvor du ikke kan foretage dig andet end at få lavet dine lektier. Læg telefonen væk og fokusér intensivt på det arbejde, der bare skal gøres. Vi er nok rigtig mange, der kunne lære lidt af den 13-årige kineser.

Del artiklen

Vil du høre mere om lektiehjælp?

  • Styrk dit barns trivsel og motivation

  • 100% fokus på dit barns unikke behov

Du vil måske også synes om

Sådan arbejder GoTutor med IT-sikkerhed
Sådan arbejder GoTutor med IT-sikkerhed

Her i GoTutor arbejder vi seriøst og professionelt med IT-sikkerhed og tager udgangspunkt i internat...

Caroline Dreyer 15-12-2021
Tilfredse forældre: Lærerne har gjort det godt under corona
Tilfredse forældre: Lærerne har gjort det godt under corona

Ros og anerkendelse. Ny undersøgelse blandt 1.000 forældre med børn i grundskolen viser, at et marka...

Publiceret: 10-08-2021
Kan du heller ikke få dit barn til at læse? Lad os hjælpe!
Kan du heller ikke få dit barn til at læse? Lad os hjælpe!

Dette blogindlæg er udgivet som del af vores serie: “Fokus på læsning i juli”.  Føler du,...

Publiceret: 16-07-2020
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90