Studievalg: 5 gode råd til at vælge retning efter gymnasiet

Af Ruben Samuel Sørensen 05-06-2017
Studievalg: 5 gode råd til at vælge retning efter gymnasiet

Skoleåret er snart slut, og lige om lidt vrimler gaderne med nye studenter. Midt i lykken over, at de 3 hårde år er slut, melder bekymringen om fremtiden sig. Det er ikke altid helt nemt at have overblikket over alle de muligheder, vi har. Hvad skal jeg næste år? Skal jeg på universitetet, eller skal jeg noget helt andet? Hvad kan jeg blive? Og det største spørgsmål: Gider jeg det resten af mit liv? Her er min guideline til studievalg, som forhåbentlig kan gøre dig mere afklaret.

1) Undersøg alle muligheder

Du har måske en idé om, hvad du gerne vil, eller hvad du synes er spændende. Nu skal du bare undersøge det til bunds. Sæt dig ind i de forskellige muligheder. Tjek UddannelsesGuiden eller Jobkompasset. Du kan også spørge dine venner og din familie, hvad de er uddannet til, hvad de arbejder med eller hvilke overvejelser, de selv har gjort sig om uddannelse og karriere. Jo flere muligheder du har overvejet, jo bedre rustet er du til at tage valget.

2) Vælg efter interesse

Den største tjeneste, du kan gøre dig selv og din studietid, er at rette dit studievalg efter dine interesser. Et studie er hårdt nok i forvejen, der er ingen grund til at forlænge det ved at vælge noget, du ikke kan lide – ellers bliver det nogle lange og tunge år. Det skal være sjovt at studere, ikke bare fordi der sker mange ting, men fordi det faglige gør dig glad. Du skal trods alt også arbejde inden for faget i mange år bagefter. Derudover skal det siges, at interesser og evner oftest hænger sammen, så kan du virkelig godt lide samfundsfag, så er du formentlig også god til det.

3) Tænk dig om, og mærk efter

Har du fundet et studie, der virkelig lyder som noget for dig, så mærk lige efter en ekstra gang. Glæder du dig allerede til at komme i gang, inden du har søgt? Er du interesseret i at vide mere? Det er virkelig gode tegn. Det kan også være en god idé at komme i kontakt med nogle fra det studie, du overvejer; enten hvis du kender nogen, der kender nogen, eller ved hjælp af ’studerende for en dag’, hvor du kan komme og besøge studiet. På den måde kan du få en smagsprøve og mærke, hvordan studiemiljøet er.

4) Søg, søg, søg

Mit bedste råd er bare at søge! Du bliver aldrig helt afklaret med dit studievalg, der vil altid være en lille tvivl, men søg alligevel og prøv det af! Jeg var selv meget i tvivl om, hvorvidt jeg var klar eller ej, men jeg søgte, og det var den bedste beslutning jeg har taget. Du ved ikke, det er forkert, før du prøver, og du kan sagtens sige nej til en plads, hvis det ikke føles rigtigt alligevel.

5) Husk, at fælden ikke klapper

Til sidst er det vigtigt for mig at understrege, at fælden ikke klapper. Du kan sagtens vælge om, når du er startet. Det er ikke pinligt at droppe ud, overhovedet. Det er sejt at tænke sig om. Derudover er det vigtigt at være ærlig over for sig selv, der er mange veje til målet. Så hvis du gerne vil være noget bestemt, kan du nok blive det på mange måder. Du behøver ikke læse på Københavns Universitet; måske du skal til Århus, måske du skal på en erhvervsuddannelse. Du kan blive det, du vil, på mange måder – og du kan sagtens vælge om, selvom du er startet.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere
Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere

Det er en helt særlig dag i Danmark! Vi fejrer nemlig en række mennesker, som gør en helt speciel in...

Ruben Samuel Sørensen 05-10-2019
Sådan oversætter du et ord på 2 sekunder!
Sådan oversætter du et ord på 2 sekunder!

Kender du det, når du læser en artikel og støder på et ord du ikke forstår, men ikke kan overskue at...

Ruben Samuel Sørensen 20-07-2016
Hvad er forskellen på kvote 1 og 2?
Hvad er forskellen på kvote 1 og 2?

Der kan være mange årsager til, at man ikke har fået det karaktergennemsnit, som man havde håbet på....

Ruben Samuel Sørensen 24-06-2016
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90