Påskeferie med læring: Sjove aktiviteter med børnene

Af Ruben Samuel Sørensen 28-03-2018
Påskeferie med læring: Sjove aktiviteter med børnene

Påsken kan være fyldt med lærerige aktiviteter, der udvikler mange af børnenes kompetencer. Vi samler her en række forskellige aktiviteter, der er fyldt med læring og faglig udvikling – helt uden børnene selv bemærker, at de træner deres skolefag!

Kreativ og sproglig læring med gækkebreve 

For børnene er det sjovt at lave brevet selv, holde på hemmeligheden – og få et påskeæg, naturligvis! Der er mange faglige aspekter over gækkebrevet, som I med fordel kan implementere i processen. Vidste I, at gækkebrevet er en gammel dansk tradition, der går helt tilbage til 1700-tallet? Prøv at læse lidt op på traditionen og fortæl børnene, hvordan gækkebrevet er opstået. De vil helt sikkert synes, at det er sjovt, at det er en dansk tradition, de ikke rigtig kender i andre lande. Her kan de samtidigt lære lidt om traditioner generelt, hvis I har interesse i det.

Børnene udfolder deres kreativitet, når de selv skal klippe breve og farvelægge det. Særligt for de yngre børn er det sjovt at se, hvordan deres klip bliver til mønstre, når brevet foldes ud. For de lidt ældre børn kan I måske prøve at følge en skabelon eller et bestemt mønster, som de gerne vil prøve at lave.

I kan prøve at lave jeres helt eget rim, når I laver gækkebrevet. Prøv at lade børnene finde ord, der rimer og passer sammen. Det træner både deres sproglige egenskaber og lærer dem at tænke kreativt. Pyt med, at verset måske ikke er H. C. Andersen værdigt – alle vil elske at få et gækkebrev med barnets helt eget personlige præg!

Naturlig og ansvarlig læring med karse

De fleste husker tilbage på barndom og påskeferie med minder om hjemmegroet karse. Det er så nemt og super sjovt for børn at gro deres eget karse, som de efterfølgende kan høste og drysse over deres helt egen æggemad. Karsen skal bare gro i vat, og det kan plantes i nærmest alt; tomme æggeskaller, bunden af en mælkekarton, et glas etc. Børnene kan lære en masse ved denne aktivitet. Det ene aspekt er omkring natur og planter – et helt andet er ansvar, engagement og proces!

Når I har sammensat og dekoreret jeres helt egen karse-beholder, skal I så karsen:

1) Dæk bunden godt til med vat.

2) Hæld vand over vattet – ikke for meget, men nok til at væde det.

3) Drys karsefrøene ned på vattet. Sørg for, at de er godt spredt ud over vattet.

Karsen vil gro i løbet af 3-4 dage. Herefter er den klar til at blive høstet og strøet ud over påskefrokosten!

Matematiske påskelækkerier

Påsken er fyldt med lækkerier, som børnene kan være med til selv at lave. I kan bage påskehare-boller, diverse påskekager eller kaste jer ud i jeres helt egne hjemmelavede chokoladeæg.

Uanset hvad I går i gang med, kan børnene lære en hel masse matematik, når I skal måle og blande ingredienserne. Hvor meget skal I afmåle og bruge, hvis I bager dobbelt portion? En halv portion? Eller måske 1,5 portion?

Mange af børnenes faglige og personlige kompetencer kan udvikles ved aktiviteter som ovenstående – men kun fantasien sætter grænser, så prøv jer frem og find på noget, som lige netop dit barn synes er rigtig sjovt at lave i jeres påskeferie!

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere
Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere

Det er en helt særlig dag i Danmark! Vi fejrer nemlig en række mennesker, som gør en helt speciel in...

Ruben Samuel Sørensen 05-10-2019
Sådan oversætter du et ord på 2 sekunder!
Sådan oversætter du et ord på 2 sekunder!

Kender du det, når du læser en artikel og støder på et ord du ikke forstår, men ikke kan overskue at...

Ruben Samuel Sørensen 20-07-2016
Hvad er forskellen på kvote 1 og 2?
Hvad er forskellen på kvote 1 og 2?

Der kan være mange årsager til, at man ikke har fået det karaktergennemsnit, som man havde håbet på....

Ruben Samuel Sørensen 24-06-2016
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90