Lektier er en del af de fleste skoler og noget du vil støde på som både elev og forældre. I dette indlæg får du gode råd til lektierne først som elev og til sidst også, hvordan du som forældre kan støtte dit barn med lektier.
Hvad er lektier?
På EMU, Danmarks største læringsportal, beskrives lektier som skoleaktiviteter, der foregår uden for skolen og uden for skoletiden. Det gælder både for folkeskoler og gymnasier i Danmark, at lektier er en integreret og understøttende del af undervisningen. Dvs. aktiviteter uden for den faglige undervisningstid, der understøtter børn og unges læring og dermed hjælper dem med at forberede sig til den efterfølgende undervisning. Lektier kan have mange udtryk og består oftest i at læse eller genlæse en tekst, lave sit eget produkt, indsamle information eller diskutere et spørgsmål eller et emne, evt. med personer uden for skolen, for på den måde at koble den faglige viden til sin egen livsverden.
(EMU, 2022).
Simple råd til at komme i gang med sine lektier
Her får du nogle simple råd til, hvordan du som elev bedst kommer i gang med at lave dine lektier.
Lektier laves bedst uden afbrydelser
Lektier laves bedst uden afbrydelser. Derfor kan det også være en god idé at aftale med sig selv, hvornår på dagen lektierne skal laves. Bestem dig for, om du vil lave lektier lige når du kommer hjem fra skole eller om du vil vente en time. så du fx kan se fjernsyn, spille computer eller andet, inden du går i gang. Men hold fast i at gå i gang med lektierne på det tidspunkt du har besluttet dig for.
Uanset hvornår du går i gang med lektierne, så er det en god idé at slukke fjernsynet, lægge telefonen væk, have snacks og drikke klar samt eventuelle bøger, oplader til computeren m.m.
Når man endelig får slukket fjernsynet og åbnet sin bog, så kan det være svært ikke at blive fristet af hjemmets mange aktiviteter. Fjernsynet kan nemt tændes på ny, køleskabet kan åbnes igen og igen, og selv ens værelse trænger pludseligt til en hovedrengøring.
Der kan et godt råd også være at læse dine lektier et sted, hvor der ikke er ret meget andet at lave. Det kan fx være på biblioteket eller en hyggelig café.
Lektier kan laves i selskab med andre
Hvis du har svært ved at koncentrere dig i dit eget selskab, så prøv at sætte dig sammen med andre. Det kan fx være ved køkkenbordet derhjemme, hvor dine forældre kan holde lidt øje med dig eller sammen med en ven, så I i stilhed kan læse sammen og holde hinanden ved ilden. Hvis du sætter dig sammen med en god ven, så kan I læse det samme materiale og snakke teksten igennem bagefter.
Lav et skema over dine lektier
Nogle mennesker har brug for faste rammer, som de kan følge. At lave sine lektier kan blive en del nemmere, hvis det er skrevet overskueligt op i et skema. Hvis du har hele søndagen derhjemme, så gør op med dig selv, hvilke lektier du gerne vil lave den dag.
Det er en fordel at dele lektielæsningen op i mindre bidder, så det er lettere at gå til. I stedet for at fortælle dig selv, “nu skal jeg lave matematik”, kan du lave en mere præcis plan, fx
- Lav først 2 opgaver i matematik afleveringen
- Læs 15 min i matematikbogen
- Hold 5 min pause
- Lav 2 opgaver i matematik afleveringen
Husk pauserne mellem dine lektier
De færreste mennesker kan koncentrere sig i længere tid ad gangen, for langt de fleste vil tankerne begynde at vandre, hvis man anstrenger sig i for lang tid. De små pauser kan derfor være rigtig gode. Når du har læst det første kapitel i din historiebog, så hold en lille pause, inden du begynder på det næste. Du kan gå en kort tur, spise en snack, spille et spil på mobilen eller lignende, men hold pausen kort, max 15 min og gå så igang igen.
Alt du skal vide om lektier, som forælder
Her får du lidt information om lektier og hvordan du kan som forældre derved kan hjælpe dit barn med lektielæsningen.
Hvorfor er det vigtigt at lave lektier?
I skolen anses lektier for at være en vigtig del af den dannelsesprocess, som skolen også varetager. At lave lektier lærer vores børn at tage ansvar, at planlægge deres tid og at udvikle gode arbejdsvaner.
Ifølge Rune Müller Kristensen, der er ph.d. og lektor i pædagogisk sociologi på DPU, Aarhus Universitet, da har lektier et større formål for både lærere og elever. Det er et redskab der bruges til at lede klassen og det træner selvkontrol og behovsudsættelse for børnene.
(DPU, 2019).
Hvordan måler man effekten af lektier?
Rune Müller Kristensen peger på, at det at lave lektier øger børns læring, men i virkeligheden er der faktisk ikke forsket ret meget i lektier. Det er åbentlyst, at når børn løser en del af skolens opgaver i fritiden, så bliver skoletiden udvidet, og der vil være mere tid til at træne faglige færdigheder. Lektier har altså en nyttig effekt på læring, men det siger dog ikke så meget om, hvad lektier betyder for trivsel og skoleglæde.
(DPU, 2019).
Stjæler lektier børns fritid?
Nok anser mange kloge hoveder lektier for at være en del af en større dannelsesrejse. Dog vil definitionen på lektier, fra børn og unges perspektiv, nok i højere grad være “skolearbejde, som tager unødig tid væk fra venner og fritidsaktiviteter”.
Lærere i den danske folkeskole bruger oftest lektier til at få børnene til at arbejde koncentreret. Mange kan nok genkende instruksen: “Nu kan I bruge resten af timen på at lave opgaverne, det I ikke når er lektier til næste gang!”.
Lektier kan på den måde være med til at motivere nogle børn, men den triste sandhed er, at det i højere grad vil være de børn, der i forvejen oplever udfordringer med fagligheden, der kommer hjem med tasken fuld af lektier.
Står du derfor med et barn, der føler, at hun har for mange lektier eller som flere gange om ugen, må kæmpe med lektierne og dermed har for lidt eller ingen fritid, så mener bør man som forælder, spørge sig selv om, der måsker er noget om snakken. Det er naivt at tro, at børn lærer mere, hvis de samtidig mister en stor del af deres fritid. Børns fritid betyder rigtig meget for deres venskaber, selvtillid, kropslige udvikling og for udvidelsen af deres horisont.
Lektier behøver altså ikke at stjæle børn og unges fritid, men kan gøre det og i så fald være et problem, man bør tage hånd om.
(DPU, 2019).
Hvor mange timers lektier om dagen?
Lektier og deres form har alle dage været omdiskuteret - også af politikere og lærere. I 1950’erne begyndte man at tale om mere moderne arbejdsformer, hvor det var ønskeligt at børnene havde ”hensigtsmæssige opgaver til hjemmeforberedelse”.
Denne holdning til lektier er fortsat eksisterende i lovgivningen. I 2017 skriver Undervisningsministeriet i det nye reformtiltag, at “Lektiehjælp og faglig fordybelse skal løfte alle elevernes faglige niveau ved at tilbyde faglig træning, faglige udfordringer eller særlige tilpassede turboforløb. (…) Eleverne skal have mulighed for at få hjælp til deres hjemmearbejde”.
(Folkeskolen.dk, 2019).
Med tid til lektiehjælp og faglig fordybelse i skolen lægges der op til at det meste af elevernes arbejde foregår i skolen frem for i hjemmet.
Lærerene vil derfor, som udgangspunkt, altid forsøge at tilrettelægge dit barns lektier, således at udfordringerne eller sværhedsgraden passer til lige præcis hende. Der vil dog være børn, der har behov for mere tid eller træning end det der er tid til på skolen. Det er netop her, at du som forælder, udgør en vigtig ressource.
(DPU, 2019).
Sådan læser du lektier med dit barn
Her er nogle gode råd til, hvordan du som forældre kan læse lektier med dit barn.
Motivation findes i spændet mellem krav og inddragelse
Det er naturligvis vigtigt at stå fast på, at børn skal lave deres lektier, men giv gerne dine børn indflydelse på processen. Når man læser lektier med sine børn, bør man forsøge at stræbe efter at de udvikler en indre motivation, dvs. at motivationen til at lave lektier kommer inde fra børnene selv, og altså ikke er noget der påvirkes udefra fx af straf eller belønning. Det kan være en god idé, at børnene er med til at sætte deres egne mål, bestemme hvornår på dagen de vil lave lektier, hvilke lektier der startes med. På den måde er de med- eller selvbestemmende i lektielæsningen. Børnene oplever således selvstændighed og ejerskab, der på længere sigt fører til følelsen af respekt og positive relationer, hvilket naturligvis vil øge motivationen.
(Skaalvik & Skaalvik, 2017).
Lektier laves bedst uden afbrydelser
Sørg for, at der ikke ligger telefoner fremme, at TVet er slukket, at børnene lukker for internettet på deres computer, hvis ikke det ikke skal bruges, og at der generelt er ro omkring lektielæsningen. Det gælder også forældrenes telefoner, ipad, nyheder osv.
Se på processen fremfor resultatet
At fokusere på processen fremfor resultatet vil sige, at man fremhæver og kommenterer på barnets tilgang til lektielæsningen og opgaveløsning, fremfor det endelige resultat. Du kan fx spørge ind til, hvordan dit barn vil prøve at løse opgaven eller rose dem for deres måde at gå til udfordringer på. Du skal altså fastholde dit barn på sin vej mod målet. Fx ved at sige
- “Jeg lagde mærke til, hvordan du bare blev ved og ved – selvom det var virkelig svært!”
- “flot kæmpet – hvordan gjorde du det?”
- “meningen er ikke, at du skal kunne alting på én gang, men at du samler det op skridt for skridt – kan du prøve at gøre noget anderledes?”
(Birgitte Holm Sørensen m.fl., 2019).
Hjælp dit barn med at evaluere sig selv
Børn med en høj selvvurdering klarer sig generelt bedre end børn med en lav selvvurdering og det afspejler sig også i deres motivation. Børn og unge vil ofte sammenligne sig med hinanden, hvilket kan føre til urealistiske eller usande selvvurderinger og dermed en lavere motivation. Dvs. at børn, der forholder sig til sig selv, deres egen indsats og som kan vurdere deres egne resultater realistisk, lærer markant mere end børn, der ikke gør det. Rund derfor gerne lektielæsningen af med fx at spørge
- Hvad synes du gik godt?
- Hvad synes du kan være bedre næste gang?
- Hvis du var din lærer, hvad ville du så sige om det, du har lavet?
- Hvis børnene enten er for optimistiske eller omvendt for pessimistiske, kan du hjælpe dem lidt på vej ved fx at sige
- Jeg synes, at du er blevet bedre til x og x, og at du skal øve dig endnu mere på x og x
(Skaalvik & Skaalvik, 2017).
Gør noget ved det, hvis niveauet er for svært
Hvis du over en periode observerer at niveauet på dit barns lektier ikke passer, er det en god idé at gøre noget ved det. Hvis dit barns lektier er for svære, så kan det være en god idé at øve sig lidt ekstra et par gange om ugen. Det kræver både noget af dit barn, men også af dig som forælder.
Lektiehjælp som supplement
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe det an, eller du af den ene eller den anden årsag ikke selv har tid eller mulighed for at yde den ekstra hjælp, så kan det også være en god mulighed at få lektiehjælp udefra.
Hvis først et fag bliver for stor en mundfuld, og man falder bagud, kan det hurtigt blive til en nedadgående spiral. Men det gælder heldigvis også den anden vej, og spiralen kan blive vendt til en opadgående med lektiehjælp, også hvis du starter med lektiehjælpen i gymnasiet. Det er aldrig for sent.
Hvem opfandt lektier?
Vi kan ikke vide os sikker på, hvem der opfandt lektier, men navnet Horace Mann optræder ofte som manden der opfandt lektier. Horace Mann var en tysk politiker og uddannelsesreformer fra det 19. Århundred. I de tyske skoler Volksschulen dengang, blev elever givet obligatoriske opgaver, som de skulle løse derhjemme på egen hånd.
Horace Mann var en forgangsmand for udviklingen af offentlige og statsbetalte uddannelser i USA og da han så de tyske skoler og hvordan de var indrettet, tog han nogle af de koncepter, herunder lektier, med til USA. På den måde har begrebet om lektier bredt sig til hele verden og nu er kæmpe del af de fleste elevers skolegang.